Klagesangene 2
1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag.
Bawipa ni Zion canu dawkvah, a lungkhueknae tâmai hoi muen a ramuk toe. Isarel miphun e a minhawinae teh kalvan hoi talai dawk a tâkhawng toe. Ama e a lungkhueknae hnin nah, amae khok toungnae hai a pahnim toe.
2 Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster,
Bawipa ni pahren laipalah Jakop onae hmuen pueng a raphoe pouh. Ama e a lungkhueknae hoi Judah canu e rapanimnaw hah talai totouh a sin teh, a uknaeram hoi a bawinaw hai he a raphoe pouh.
3 afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt.
A lungkhueknae hmai a kak teh, Isarel miphunnaw e ki pueng hah a tâtueng pouh. A taran hmalah aranglae a kut a la pouh. A tengpam e hmaipalai ka thaw e patetlah Jakop canaw teh a kamtawi toe.
4 På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild.
Taran patetlah a kangdue teh aranglae kut hoi licung hah a sawn. Zion canu lukkareiim dawk, a meikahawi e naw pueng hah be a thei teh, hmai patetlah lungkhueknae a rabawksin.
5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.
Bawipa ni a taran teh, Isarel miphun hai thoseh, imkahawinaw hai thoseh a payawp toe. Rapanimnaw hai he a raphoe toe. Judah canunaw e khuikanae hoi cingounae hoe a pung sak.
6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, HERREN lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst.
Lukkareiim hah takha patetlah koung a raphoe pouh. A sungren sak e pawi hah a raphoe pouh. Zion khopui dawk pawi a sak e hoi Sabbath hnin hah Bawipa ni a pahnim sak. A lungkhuek lawi siangpahrang hoi vaihma hah a hnoun pouh.
7 Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som på Festens Dag.
Bawipa ni amae thuengnae khoungroe hah a pahnawt toe. Ama e hmuen kathoung hah a panuet toe. Siangpahrang im kalupnae hah taran kut dawk a poe toe. Ahnimanaw teh pawitonae hnin patetlah Bawipa e im dawk a hramki awh.
8 HERREN fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen.
BAWIPA ni Zion canu e rapan hah raphoe hane a noe e patetlah raphoe hanelah a kut hno hoeh. Bangnuenae rui a payang teh, athung lae rapan hoi alawilae rapan hah khuikanae lah reirei a coung sak.
9 I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN.
A tungdumnae longkhanaw teh talai thung lah a bo toe. Longkha tarennae sumtaboungnaw teh, koung kâkhoe toe. Siangpahrang hoi bawinaw teh Jentelnaw rahak ao awh teh, kâlawk awm hoeh. Profetnaw hai Bawipa koehoi vision hmawt awh hoeh toe.
10 Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.
Zion canu e kacuenaw teh, vaiphu a lû dawk a kâphuen awh te, buri a kâkhu teh, tanglakacuem teh amamae a lû hah talai dawk a saling awh.
11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve;
Camoca hoi sanu ka net naw ni khopui thung lamnaw dawk sut a kamlei awh teh, ka miphun tanglanaw a rawk dawkvah, ka mitphi a bo teh, ka lungthin teh runae a kâhmo.
12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst.
Ahnimanaw teh, a hmâ ka cat e patetlah khopui thung lamnaw dawk sut a kamlei awh teh, a manunaw e lungtabue dawk amamae a hringnae hah a awi awh teh, a manunaw koe satun hoi misurtuinaw hah nâmaw ao telah a pacei awh.
13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?
Oe Jerusalem canu nang teh, kai ni bangtelamaw na bangnue han. Bangmaw na panue sak han. Bangtelamaw na o ka ti han. Oe Zion canu tanglakacuem, nang na lungroum thai nahanlah kai ni bangtelamaw lung na pahawi han. Nang e na rawknae teh tuipui patetlah a kaw dawkvah, apinimaw nang teh na dam sak thai han.
14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.
Nange profetnaw teh, dumyennae hoi payonnae vision hah nang hanelah a hmu awh teh, na onae dawk bout o sak hanelah, nange yonnae pâpho laipalah, huenghai onae pathunae hnonaw hoi nangmouh na dum awh teh, a pathang awh toe.
15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"
Lam dawk ka cet kaawmnaw pueng ni, kut na tabawng sin awh teh, na kayasak awh. A lû a kahek awh teh, talai van pueng dawk e kanawm poung e teh, hete khopui maw telah Jerusalem canu hah ati awh.
16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."
Na tarannaw pueng ni nang koe lah pahni a ang awh teh, a hâ cakkarue teh, maimanaw hah na payawp toe. Hete hnin teh maimouh ni ring e hnin doeh, maimouh ni hmu awh toe ati awh.
17 HERREN har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.
BAWIPA ni a noe tangcoung e hno hah a sak toe. Ayan hoi ka ti han ati e a lawk hah a kuep sak toe. Pahrennae awm laipalah, a raphoe toe. Taran teh nang dawkvah, a lunghawi sak teh taran e a ki teh a ouphlawp toe.
18 Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile!
Ahnimouh teh a lungthin thung hoi Bawipa koe a hramki awh. Oe Zion canu e rapan, nange mitphi teh, palang tui ka lawng e patetlah karum khodai pout laipalah lawng naseh. Nama hai kâhat hanh. Na mit hai kâhat sak hanh.
19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.
Karumsaning hai thaw nateh, hram haw. Bawipa e a hmalah, na lungthin teh, tui patetlah rabawk haw. Lam tangkuem vah a vawn ka hlam niteh, sut ka yan e camonaw a lungngai kuep thai nahanelah, na kut hah ahnimouh koe lah dâw haw.
20 HERRE se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?
Oe BAWIPA, apimaw hettelah ka tet e hah, khen nateh pouk haw. Napuinaw ni ama ni a cun e camonaw hah a ca han namaw. Vaihmanaw hoi profetnaw teh BAWIPA e a thoungnae hmuen dawkvah, thei awh han na maw.
21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.
Camo hoi matawngnaw teh talai dawk a kamlei awh toe. Kaie tami, thoundoun tanglakacuemnaw hai tahloi hoi koung a kamlei toe. Na lungkhueknae hnin dawk ahnimouh teh pahren laipalah na thei teh koung na raphoe toe.
22 Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.
Pawi hnin dawk coun e patetlah tengpam pueng vah kai ni ka taki e hno hah na coun toe. BAWIPA lungkhueknae hnin dawk ka hlout ni teh kahring e tami ni buet touh hai awm hoeh. Ka kawkhik e camonaw patenghai ka tarannaw ni koung a raphoe toe.
