Klagesangene 1
1 Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.
以色列被虜充軍以後，耶路撒冷成了一片荒涼，耶肋米亞痛哭流淚的坐著唱了這篇哀歌，憑弔耶路撒冷，嗚咽說：怎麼! 這個人煙稠密的京都，卻孤坐獨處! 從前是萬民的主母，現在好像成了寡婦；往日是諸郡的王后，如今竟然成奴僕!
2 Hun græder og græder om Natten med Tårer på Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trøst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.
她夜間痛哭飲泣，眼淚流滿雙頰；她所有的愛人，卻沒有一個前來安慰她；她的親友都背棄了她，成了她的冤家!
3 Af Trang og tyngende Trældom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forfølgerne nåede hende midt i Trængslerne.
猶大已經流亡遠去，備受壓迫奴役；散居在異民中間，再不得安息；她處於絕境之中，所有迫害她的人，盡來相逼!
4 Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.
熙雍的到街道悲慘淒涼，因無人前來過節! 她的城門零落蕭條，司祭哀嘆，處女惆悵；她已憂苦備嘗!
5 Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.
她的敵人得了優勢，仇人獲得勝利，都因她犯罪多端，而遭受了上主的懲罰；她的幼兒被擄去，在敵人面前作囚徒。
6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Græsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftløse bort for Forfølgernes Åsyn.
一切華麗，已經都由熙雍女郎身上消失；她的首長好像找不到牧場的公羊，受追逐者驅使，無力前行。
7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehånd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender så til og lo, fordi hun gik under.
耶路撒冷在困苦和患難的時日，回憶昔日享有的一切榮華；現在呢﹖當她的人民陷入敵人手中時，竟然沒有人來施救! 仇人看見了她，都嘲笑她的滅亡。
8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de så hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.
耶路撒冷犯罪作惡，因而成了可憎惡的；昔日尊重她的人，今日一見到她的裸體，都予以輕視；而她自己只有飲泣，轉身退去。
9 Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.
她的污穢沾滿了她的衣裙，她從未想到會有如此的結局，以致一落千丈，卻沒有人安慰。「上主，求你憐視我的痛苦，因為敵人正在意氣高揚。
10 Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.
暴徒伸手劫掠了她所有的珍寶：你雖然嚴禁異民進入你的集會，她卻眼看著他們闖進聖所。
11 Alt hendes Folk måtte sukke, søgende Brød; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt på, hvorledes jeg hånes!
她所有的人民都在嘆息，搜求食糧；而應交出珍寶，換取食物，以維持生活。上主，求你垂視眷顧，我怎樣受人輕慢! 」
12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm på sin glødende Vredes Dag.
一切過路的人啊! 請你們細細觀察，看看有沒有痛苦能像我所受的痛苦﹖因為上主在他盛怒之日，折磨了我!
13 Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både Dag og Nat.
他從上降下火來，深入我的骨骸；他在我腳下設下羅網，使我陷落；他使我終日孤寂，惆悵不已。
14 Der vogtedes på mine Synder, i hans Hånd blev de flettet, de kom som et Åg om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for stærke.
上主親手把我罪過的軛，緊縛在我的頸上，使我筋疲力竭；他將我交於我不能抵抗的人手中。
15 Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest på mig for at knuse mine unge, trådte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.
上主拋棄了我中間的勇士，召集盛會，與我為敵，粉碎我的精銳；上主好像踐踏酒醡一樣，踐踏原是處女的猶大女郎。
16 Derover græder mit Øje, det strømmer med Tårer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.
我之所以痛苦，滿眼流淚，是因為鼓舞我心靈的安慰者，已經離我遠去；我的子女已經孤獨無援，而敵人卻正在得勢。
17 Zion udrækker Hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.
熙雍雖然伸開雙手，卻無人予以安慰；上主召喚四周的人與雅各伯為敵；耶路撒冷在人眼中，成了可憎的污穢之物。
18 HERREN, han er retfærdig, jeg modstod hans Mund. Hør dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mænd drog bort som Fanger.
唯有上主是公義的，因為我違背了他的訓示。一切民族! 請你們聽一聽，看一看我的痛苦我的處女和壯丁，都已充軍去了。
19 Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Ånden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.
我向愛人求救，但他們都捨棄了我，我的司祭和長老，雖然尋覓食糧以求活命，但他們卻在城中氣絕喪命。
20 Se, HERRE, hvor jeg er i Vånde, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.
上主，求你憐視，因為我實在痛苦：五內恐懼，心如倒懸，因為我常背命頑抗。外邊有刀劍使我喪子，在家裏有人死亡。
21 Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!
人們都聽到我嘆息，卻沒有人安慰我；仇人聽到我遭難，無不慶幸你的所為；但是到了你所規定的日子，他們必然與我相同。
22 Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.
願他們的罪惡擺在你眼前! 你怎麼為了我的各種罪惡，對待了我，也願怎樣對待他們! 因為我履次嘆息，我的心已萎靡不振。
