< Dommer 9 >
1 Jerubba'als Søn Abrimelek begav sig til sine Morbrødere i Sikem og talte til dem og til hele sin Moders Fædrenehus's Slægt og sagde:
Əmdi Yǝrubbaalning oƣli Abimǝlǝk Xǝkǝmdiki anisining aka-ukilirining ⱪexiƣa berip, ular wǝ anisining atisining pütkül jǝmǝtidikilǝrgǝ: —
2 "Sig til alle Sikems Borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bød og Blod!"
Silǝr Xǝkǝmdiki barliⱪ adǝmlǝrning ⱪuliⱪiƣa sɵz ⱪilip ularƣa: «Silǝr üqün yǝtmix kixi, yǝni Yǝrubbaalning oƣulliri üstünglǝrgǝ ⱨɵküm sürgini yahximu yaki birla adǝmning üstünglǝrdin ⱨɵküm sürgini yahximu? Esinglarda bolsunki, mǝn silǝrning ⱪan-ⱪerindixinglarmǝn» — degǝn gepimni yǝtküzünglar, — dedi.
3 Hans Morbrødre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: "Han er vor Broder."
Xuning bilǝn uning anisining aka-ukiliri u toƣruluⱪ bu gǝplǝrning ⱨǝmmisini Xǝkǝmdikilǝrning ⱪulaⱪliriƣa eytti. Ularning kɵngli Abimǝlǝkkǝ mayil bolup: — U bizning ⱪerindiximiz ikǝnƣu, diyixip,
4 De gav ham derpå halvfjerdsindstyve Sekel Sølv fra Ba'al Berits Hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække Folk, som sluttede sig til ham.
Baal-Beritning buthanisidin yǝtmix xǝkǝl kümüxni elip, uningƣa bǝrdi. Bu pul bilǝn Abimǝlǝk birmunqǝ bikar tǝlǝp lükqǝklǝrni yallap, ularƣa bax boldi.
5 Derpå drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner, ihjel på een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste Søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig.
Andin u Ofraⱨⱪa, atisining ɵyigǝ berip ɵzining aka-ukiliri, yǝni Yǝrubbaalning oƣulliri bolup jǝmiy yǝtmix adǝmni bir taxning üstidǝ ɵltürüwǝtti. Lekin Yǝrubbaalning kiqik oƣli Yotam yoxuruniwalƣaqⱪa, ⱪutulup ⱪaldi.
6 Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenstøtten i Sikem.
Andin pütkül Xǝkǝmdikilǝr wǝ Bǝyt-Millodikilǝrning ⱨǝmmisi yiƣilixip berip Abimǝlǝkni Xǝkǝmdiki dub dǝrihining tüwidǝ padixaⱨ ⱪilip tiklidi.
7 Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig på Toppen af Garizims Bjerg og råbte med høj Røst til dem: "Hør mig, Sikems Borgere, så skal Gud høre eder!
Bu hǝwǝr Yotamƣa yǝtküzüldi; u berip Gǝrizim teƣining qoⱪⱪisiƣa qiⱪip, u yǝrdǝ turup yuⱪiri awazda kɵpqilikkǝ towlap: — Əy Xǝkǝm qongliri, mening sɵzümgǝ ⱪulaⱪ selinglar, andin Hudamu silǝrgǝ ⱪulaⱪ salidu.
8 Engang tog Træerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietræet: Vær du vor Konge!
Künlǝrdin bir küni dǝrǝhlǝr ɵzlirining üstigǝ ⱨɵküm süridiƣan bir dǝrǝhni mǝsiⱨlǝp padixaⱨ tiklǝxkǝ izdǝp qiⱪip, zǝytun dǝrihigǝ: — Üstimizgǝ padixaⱨ bolup bǝrgin, dǝptikǝn.
9 Men Olietræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Fedme, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over Træerne?
Zǝytun dǝrihi ularƣa jawab berip: — Hudaƣa wǝ insanlarƣa bolƣan ⱨɵrmǝtni ipadilǝydiƣan meyimni taxlap, baxⱪa dǝrǝhlǝrning üstidǝ turup pulanglaxⱪa ketǝmdim? — dǝptu.
10 Så sagde Træerne til Figentræet: Kom du og vær vor Konge!
Buni anglap dǝrǝhlǝr ǝnjür dǝrihining ⱪexiƣa berip: — Sǝn kelip üstimizgǝ padixaⱨ bolƣin, dǝp iltija ⱪiliptu;
11 Men Figentræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Sødme og min liflige Frugt for at give mig til at svæve over Træerne?
Ənjür dǝrihi ularƣa jawab berip: — Mǝn ɵz xirnǝm bilǝn yahxi mewǝmni taxlap, baxⱪa dǝrǝhlǝrning üstidǝ turup pulanglaxⱪa ketǝmdim? — dǝptu.
12 Så sagde Træerne til Vinstokken: Kom du og vær vor Konge!
Xuning bilǝn dǝrǝhlǝr üzüm talliⱪining ⱪexiƣa berip: — Sǝn kelip bizning üstimizgǝ padixaⱨ bolƣin, dǝptu,
13 Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Most, som glæder Guder og Mennesker, for at give mig til at svæve over Træerne?
üzüm teli ularƣa jawab berip: — Mǝn Huda bilǝn adǝmlǝrni hux ⱪilidiƣan yengi xarabni taxlap, baxⱪa dǝrǝhlǝrning üstidǝ turup pulanglaxⱪa ketǝmdim? — dǝptu.
14 Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du og vær vor Konge!
Andin dǝrǝhlǝrning ⱨǝmmisi azƣanning ⱪexiƣa berip: — Sǝn kelip bizning üstimizgǝ padixaⱨ bolƣin, dǝptu;
15 Og Tornebusken svarede Træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders Konge, kom så og søg ind under min Skygge; men hvis ikke, så vil Flammer slå op af Tornebusken og fortære Libanons Cedre!
azƣan ularƣa jawab berip: — Əgǝr silǝr meni sǝmimiy niyitinglar bilǝn üstünglǝrgǝ padixaⱨ ⱪilixni halisanglar, kelip mening sayǝmning astida panaⱨlininglar; bolmisa, azƣandin bir ot qiⱪidu wǝ Liwanning kedir dǝrǝhlirini yǝp ketidu! — dǝptu.
16 Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til Værks, da I gjorde Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og gengældt ham, hvad han gjorde -
Əgǝr silǝrning Abimǝlǝkni padixaⱨ ⱪilƣininglar rast sǝmimiy wǝ durus niyǝt bilǝn bolƣan bolsa, Yǝrubbaal wǝ uning ailisidikilǝrgǝ yahxiliⱪ ⱪilƣan, uning ⱪilƣan ǝmǝlliri boyiqǝ uningƣa ⱪayturƣan bolsanglar —
17 min Fader kæmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse eder af Midjaniternes Hånd,
(qünki atam silǝr üqün jǝng ⱪilip, ɵz jenini hǝtǝrgǝ tǝwǝkkul ⱪilip silǝrni Midiyanning ⱪolidin ⱪutⱪuzdi!
18 men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dræbt hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, på een Sten og sat hans Trælkvindes Søn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder
Lekin silǝr bügün atamning jǝmǝtigǝ ⱪarxi ⱪozƣilip, uning oƣullirini, jǝmiy yǝtmix adǝmni bir taxning üstidǝ ɵltürüp, uning dedikining oƣli Abimǝlǝkni tuƣⱪininglar bolƣini üqün Xǝkǝm hǝlⱪining üstigǝ padixaⱨ ⱪilip tiklǝpsilǝr!)
19 ja, hvis I i Dag er gået ærligt og redeligt til Værks mod Jerubba'al og hans Hus, så gid I må få Glæde af Abimelek, og gid han må få Glæde af eder;
— ǝmdi ǝgǝr silǝr Yǝrubbaal wǝ jǝmǝtigǝ sǝmimiy wǝ durus muamilǝ ⱪilƣan bolsanglar, silǝr Abimǝlǝktin huxalliⱪ tapⱪaysilǝr, umu silǝrdin huxalliⱪ tapⱪay!
20 men hvis ikke, så slå Flammer op fra Abimelek og fortære Sikems Borgere og Millos Hus, og Flammer slå op fra Sikems Borgere og Millos Hus og fortære Abimelek!"
Lekin bolmisa, Abimǝlǝktin ot qiⱪip, Xǝkǝmdikilǝr wǝ Bǝyt-Milloning hǝlⱪini yǝp kǝtsun; xundaⱪla, Xǝkǝmdikilǝr wǝ Bǝyt-Milloning hǝlⱪidin ot qiⱪip, Abimǝlǝkni yǝp kǝtsun! — dedi.
21 Derpå tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at være i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.
Yotam ⱪerindixi Abimǝlǝktin ⱪorⱪup, ⱪeqip Bǝǝr degǝn jayƣa berip, u yǝrdǝ olturaⱪlixip ⱪaldi.
22 Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre År,
Abimǝlǝk Israilƣa üq yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
23 sendte Gud en ond Ånd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
Huda Abimǝlǝk bilǝn Xǝkǝmning adǝmliri otturisiƣa bir yaman roⱨ ǝwǝtti; xuning bilǝn Xǝkǝmdikilǝr Abimǝlǝkkǝ asiyliⱪ ⱪilixⱪa ⱪozƣaldi.
24 for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner kunde blive hævnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at dræbe sine Brødre.
Buning mǝⱪsiti, Yǝrubbaalning yǝtmix oƣliƣa ⱪilinƣan zorawanliⱪ wǝ ⱪan ⱪǝrzni ularni ɵltürgǝn ⱪerindixi Abimǝlǝkning boyniƣa qüxürüx, xundaⱪla ɵz aka-ukilirini ɵltürüxkǝ uni ⱪollap-ⱪuwwǝtligǝn Xǝkǝmdiki kixilǝrning bexiƣa qüxürüxtin ibarǝt idi.
25 Sikems Borgere lagde da Baghold på Bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek.
Xǝkǝmdiki kixilǝr Abimǝlǝkni tutmaⱪqi bolup, taƣlarning qoⱪⱪiliriƣa paylaⱪqilarni bɵktürmǝ ⱪilip turƣuzdi; ular u yǝrdin ɵtkǝn yoluqilarning ⱨǝmmisini bulang-talang ⱪildi. Bu ix Abimǝlǝkkǝ yǝtküzüldi.
26 Nu kom Ga'al, Ebeds Søn, med sine Brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
Əbǝdning oƣli Gaal ɵz aka-ukiliri bilǝn Xǝkǝmgǝ kɵqüp keliwidi, Xǝkǝmdiki kixilǝr uningƣa ixǝnq baƣlap uni ɵz yar-yɵliki ⱪildi.
27 De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og drak og udstødte Forbandelser over Abimelek.
Xundaⱪ ⱪilip ular xǝⱨǝrdin etizliⱪⱪa qiⱪip, üzümzarlarning üzümlirini üzüp siⱪip, xarab yasap, xadliⱪ ⱪilip ɵz butining ibadǝthanisiƣa kirip, yǝp-iqixip Abimǝlǝkning üstidin lǝnǝt oⱪuƣili turdi.
28 Da sagde Ga'al, Ebeds Søn: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans Trælle! Var ikke Jerubba'als Søn og hans Foged Zebul Trælle for Hamors, Sikems Faders, Mænd hvorfor skal vi da være hans Trælle?
Əbǝdning oƣli Gaal: — Abimǝlǝk degǝn kim idi? Xǝkǝm degǝn nemǝ idi, biz nemǝ dǝp uningƣa hizmǝt ⱪilƣudǝkmiz?! U Yǝrubbaalning oƣli ǝmǝsmu? Zǝbul uning nazatǝtqisi ǝmǝsmu? Silǝr Xǝkǝmning atisi Ⱨamorning adǝmlirining hizmitidǝ bolsanglar bolidu! Biz nemixⱪa Abimǝlǝkning hizmitidǝ bolidikǝnmiz?
29 Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe Abimelek af Vejen!"
Kaxki bu hǝlⱪ mening ⱪol astimda bolsa idi! U qaƣda mǝn Abimǝlǝkni ⱨǝydiwtǝttim! Mǝn Abimǝlǝkkǝ: — Ɵz ⱪoxuningni kɵpǝytip, jǝnggǝ qiⱪⱪin! — degǝn bolattim.
30 Da Zebul, Byens Høvedsmand, hørte Ga'als, Ebeds Søns, Urd, blussede hans Vrede op,
Əmdi xǝⱨǝr baxliⱪi Zǝbul Əbǝdning oƣli Gaalning bu sɵzlirini angliƣinida, aqqiⱪi kelip,
31 og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al, Ebeds Søn, og hans Brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forstærk derfor din Hær og ryk ud!
ǝlqilǝrni Abimǝlǝkning ⱪexiƣa yoxurunqǝ ǝwǝtip: «Mana, Gaalning oƣli ⱪerindaxliri bilǝn Xǝkǝmgǝ keliwatidu; mana, xǝⱨǝrni siligǝ ⱪarxi qiⱪixⱪa ⱪutritiwatidu.
32 Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og læg dig i Baghold på Marken;
Xunga sili adǝmlirini elip bügün keqǝ [xǝⱨǝr] ǝtrapidiki etizliⱪⱪa berip marap olturƣayla;
33 og kast dig så over Byen tidligt om Morgenen, når Solen står op! Når da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!"
ǝtǝ kün qiⱪⱪan ⱨaman ⱪozƣilip xǝⱨǝrgǝ ⱨujum ⱪilƣayla; u wǝ uning adǝmliri siligǝ ⱪarxi qiⱪⱪanda, sili ǝⱨwalƣa ⱪarap uningƣa taⱪabil turƣayla, — dedi.
34 Abimelek brød da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.
Buni anglap, Abimǝlǝk ⱨǝmmǝ adǝmlirini elip, keqisi qiⱪip, tɵt topⱪa bɵlünüp, yoxurunup Xǝkǝmgǝ ⱨujum ⱪilixⱪa marap olturdi.
35 Da gik Ga'al, Ebeds Søn, ned og stillede sig op ved Byporten. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
Əbǝdning oƣli Gaal sirtⱪa qiⱪip xǝⱨǝrning dǝrwazisida ɵrǝ turƣanda, Abimǝlǝk ɵz adǝmliri bilǝn yoxurunƣan jaydin qiⱪti.
36 Da Ga'al fik Øje på Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det er Bjergenes. Skygge, du tager for Mænd!"
Gaal hǝlⱪni kɵrüp Zǝbulƣa: — Mana taƣ qoⱪⱪiliridin adǝmlǝr qüxüwatidu, dedi. Lekin Zǝbul uningƣa jawabǝn: — Taƣlarning kɵlǝnggisi sanga adǝmlǝrdǝk kɵrünidu, — dedi.
37 Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!"
Gaal yǝnǝ sɵz ⱪilip: Mana, bir top adǝmlǝr dɵnglǝrdin qüxüp keliwatidu, yǝnǝ bir top adǝmlǝr «Palqilarning dub dǝrihi»ning yoli bilǝn keliwatidu, — dedi.
38 Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra før: Hvem er Abimelek, at vi skal være hans Trælle? Der er de Folk, du lod hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!"
Andin Zǝbul uningƣa: — Sening: «Abimǝlǝk degǝn kim idi, biz uning hizmitidǝ bolattuⱪmu?» dǝp qong gǝp ⱪilƣan aƣzing ⱨazir ⱪeni? Mana bular sǝn kɵzgǝ ilmiƣan hǝlⱪ ǝmǝsmu? Əmdi qiⱪip ular bilǝn soⱪuxup baⱪⱪin! — dedi.
39 Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kæmpe mod Abimelek.
Xuning bilǝn Gaal Xǝkǝmdikilǝr bilǝn qiⱪip Abimǝlǝk bilǝn soⱪuxuxⱪa baxlidi.
40 Men Abimelek slog ham på Flugt, og mange faldt og lå dræbte helt hen til Byporten.
Lekin Abimǝlǝk uni mǝƣlup ⱪilip ⱪoƣlidi; u uning aldidin ⱪaqti, xundaⱪla nurƣun yarilanƣan adǝmlǝr xǝⱨǝrning dǝrwazisiƣiqǝ yetixip kǝtkǝnidi.
41 Abimelek tog så Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Brødre bort fra Sikem.
Andin Abimǝlǝk Arumaⱨda turup ⱪaldi. Zǝbul bolsa Gaal wǝ uning ⱪerindaxlirini ⱪoƣlap, ularning Xǝkǝmdǝ turuxiƣa yol ⱪoymidi.
42 Næste Dag begav Folket sig ud på Marken, og det meldtes Abimelek.
Ətisi [Gaaldikilǝr] dalaƣa qiⱪti; bu hǝwǝr Abimǝlǝkkǝ yǝtkǝndǝ
43 Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold på Marken; og da han så Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem.
u hǝlⱪini elip, ularni üq topⱪa bɵlüp, dalada yoxurunup marap turdi; u ⱪarap turuwidi, Xǝkǝm hǝlⱪi xǝⱨǝrdin qiⱪti. U ⱪopup ularƣa ⱨujum ⱪildi.
44 Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brød frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude på Marken; og huggede dem ned;
Abimǝlǝk wǝ uning bilǝn bolƣan birinqi top atlinip xǝⱨǝrning dǝrwazisining aldiƣa besip berip, u yǝrdǝ turdi; ⱪalƣan ikki top etilip berip dalada turƣan adǝmlǝrgǝ ⱨujum ⱪilip ularni ⱪiriwǝtti.
45 og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen, indtog han den, dræbte Folkene deri, nedbrød Byen og strøede Salt på den.
Xu tǝriⱪidǝ Abimǝlǝk pütün bir kün xǝⱨǝrgǝ ⱨujum ⱪilip, uni elip, uningda turuwatⱪan hǝlⱪni ɵltürüp, xǝⱨǝrni haniwǝyran ⱪilip üstigǝ tuzlarni qeqiwǝtti.
46 Da hele Besætningen i Sikems Tårn hørte det, begav de sig ben til Kælderrummet i El Berits Hus.
Xǝkǝm munaridiki adǝmlǝrning ⱨǝmmisi buni anglap, Berit degǝn butning ibadǝthanisidiki ⱪorƣanƣa kiriwaldi.
47 Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Tårn var samlet,
Xǝkǝm munaridiki adǝmlǝr bir yǝrgǝ yiƣiliwaptu, degǝn hǝwǝr Abimǝlǝkkǝ yǝtti.
48 gik han med alle sine Folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en Økse, afhuggede et Knippe Grene, løftede det op og tog det på Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gøre det samme, som I så, jeg gjorde!"
Xuning bilǝn Abimǝlǝk adǝmlirini elip Zalmon teƣiƣa qiⱪti; u ⱪoliƣa paltini elip dǝrǝhning bir xehini kesip elip, ɵxnisigǝ ⱪoyup, andin ɵzi bilǝn bolƣan hǝlⱪⱪǝ: — Mening nemǝ ⱪilƣinimni kɵrdünglar, ǝmdi silǝrmu tezdin xundaⱪ ⱪilinglar, — dedi.
49 Alle Folkene afhuggede da også hver sit Knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven på Kælderrummet og stak Ild på Kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele Besætningen i Sikems Tårn, henved 1000 Mænd og Kvinder.
Buni anglap hǝlⱪning ⱨǝrbiri Abimǝlǝktǝk birdin xahni kesip elip, uningƣa ǝgixip berip, xahlarni ⱪorƣanning yeniƣa dɵwilǝp, ot ⱪoyup ⱪorƣan wǝ uningda bolƣanlarni kɵydürüwǝtti. Buning bilǝn Xǝkǝmning munaridiki ⱨǝmmǝ adǝmlǝr, jǝmiy mingqǝ ǝr-ayal ɵldi.
50 Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den.
Andin Abimǝlǝk Tǝbǝzgǝ berip, u yǝrdǝ bargaⱨ ⱪurup Tǝbǝzkǝ ⱪorxap, ⱨujum ⱪilip uni ixƣal ⱪildi.
51 Inde i Byen var der et stærkt befæstet Tårn; derhen flygtede alle Mænd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op på Tårnets Tag;
Lekin xǝⱨǝrning otturisida mustǝⱨkǝm bir munar bar idi; barliⱪ ǝr-ayal, jümlidin xǝⱨǝrning ⱨǝmmǝ qongliri u yǝrgǝ ⱪeqip berip, dǝrwazini iqidin taⱪap, munarning üstigǝ qiⱪiwaldi.
52 Abimelek rykkede da frem til Tårnet og angreb det; men da han nærmede sig Tårnets Indgang for at stikke Ild derpå,
Abimǝlǝk munarƣa ⱨujum ⱪilip, uningƣa ot ⱪoyuxⱪa munarning dǝrwazisiƣa yeⱪinlaxⱪanda,
53 kastede en Kvinde en Møllesten ned på Abimeleks Hoved og knuste hans Hjerneskal.
bir ayal yarƣunqaⱪning üstünki texini Abimǝlǝkning bexiƣa etip uning bax süngikini sunduriwǝtti.
54 Da råbte han i Hast til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slået mig ihjel!" Og Våbendrageren gennemborede ham, så han døde.
Andin Abimǝlǝk dǝrⱨal ɵz yariƣini kɵtürgüqi yigitni qaⱪirip uningƣa: — Ⱪiliqingni suƣurup meni ɵltürüwǝtkin; bolmisa, hǝlⱪ mening toƣramda: «Bir ayal kixi uni ɵltürüwetiptu» deyixidu, — dedi. Buni anglap yigit uni sanjip ɵltürüwǝtti.
55 Men da Israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit.
Andin Israilning adǝmliri Abimǝlǝkning ɵlginini kɵrüp, ularning ⱨǝmmisi ɵz jayliriƣa ⱪaytip ketixti.
56 Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin Fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve Brødre;
Xundaⱪ ⱪilip Huda Abimǝlǝkning ɵzining yǝtmix aka-ukisini ɵltürüp, atisiƣa ⱪilƣan rǝzillikini uning ɵz bexiƣa yandurdi;
57 og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. På den Måde kom Jotams, Jerubba'als Søns, Forbandelse over dem.
xuningdǝk Huda Xǝkǝmning adǝmliri ⱪilƣan barliⱪ yamanliⱪlirinimu ularning bexiƣa yandurup qüxürdi. Buning bilǝn Yǝrubbaalning oƣli Yotam eytⱪan lǝnǝt ularning üstigǝ kǝldi.