Dommer 6

1 Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, gav han dem syv År i Midjans Hånd.

Isala: ili dunu ilia da Hina Godema bu wadela: le hamoi. Amaiba: le, E da Midia: ne dunu ilia Isala: ili dunu ode fesuale amoga wadela: lesima: ne logo doasi dagoi.

2 Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.

Midia: ne fi dunu ilia gasa da Isala: ili fi ilia gasa baligi. Amaiba: le, Isala: ili fi dunu da magufu gelabo amola eno wamoaligisu sogebi agolo ganodini amoga wamoaligisu.

3 Hver Gang Israelitterne havde sået, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem

Eso huluane, Isala: ili fi dunu da hawa: sagaloba, Midia: ne fi dunu, A:malege fi dunu amola eno hafoga: i sogega fi dunu da gilisili ilima doagala: le gegesu.

4 og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Småkvæg, Hornkvæg eller Æsler;

Ilia da hou agoane hamosu. Ilia da Isala: ili soge amoga fisisu. Amalalu, ilia da Isala: ili dunu ilia sagai amo fana asili, gugaga asili, Ga: isa moilaiga doaga: su. Ilia da Isala: ili dunu ilia sibi, bulamagau amola dougi wamolalusu. Amaiba: le, Isala: ili dunu da liligi hamedene esalusu.

5 thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, så hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.

Midia: ne dunu bagohame ilia idi da danuba: wa: i defele ba: i, ilia da Isala: ili soge amoga ilia ohe fi oule misini, ilia abula diasu gagusu. Ilia amola ilia ga: mele da idimu hamedeiwane ba: i. Ilia da misini, soge huluane wadela: lesisu.

6 Således blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israelitterne råbte til HERREN.

Isala: ili dunu da gasa hameba: le, ilia logo hedofamusa: gasa bagade ba: i.

7 Men da Israelitterne råbte til HERREN over Midjaniterne,

Amalalu, Isala: ili dunu da se nababeba: le, Hina Godema wele sia: i. Ilia da Gode Ea fidima: ne, Midia: ne dunu ilia logo hedofama: ne wele sia: i.

8 sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,

Hina Gode da ilima balofede dunu asunasi. Balofede dunu e da ilima amane sia: i, “Isala: ili fi dunu ilia Hina Gode da amane sia: sa, ‘Dilia da hemonega Idibidi soge ganodini udigili lobo lala: gi agoai hawa: hamonanu. Be Na da dili fisili masa: ne gadili oule asi.

9 jeg friede eder af Ægyptens Hånd og af deres Hånd, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.

Idibidi dunu da dili mae wadela: ma: ne, Na da dili gaga: i. Amola Ga: ina: ne sogega fi dunu da dili mae wadela: ma: ne, Na da dili gaga: i. Dilia da gusuba: i heda: loba, Na da amo dunu sefasisu. Amola Na da ilia soge amo dilima i dagoi.

10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min Røst!"

Na da dilia Hina Godedafa, amo Na da dilima olelei. Amola dilia da A: moulaide dunu, (dilia wali ilia soge ganodini esala) amo ilia ogogosu ‘gode’ liligi ilima mae sia: ne gadoma: ne, Na da sia: i dagoi. Be dilia da Na sia: hame nabi.’”

11 Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.

Amalalu, Hina Gode Ea a: igele dunu da Ofala moilai bai bagadega misini, “ouge” ifa amo ea ougiha esalu. Amo ifa da Youa: se (A: ibisa fi dunu) amo ea ifa falifai galu. Youa: se egefe Gidione da Midia: ne dunu ilia ba: sa: besa: le, wamowane widi ha: i manu gisi amo afafama: ne, waini hano hamosu diasu amo ganodini widi gisi dabalebe ba: i.

12 HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERREN er med dig, stærke Kriger!"

Hina Gode Ea a: igele dunu da ema misini, amane sia: i, “Gasa bagade nimi dunu! Hina Gode da ali esala.”

13 Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN forstødt os og givet os i Midjans Hånd!"

Gidione da bu adole i, “Na da dima adole ba: mu gala. Hina Gode da nini esala, di da sia: sa. Amaiba: le amo se nabasu da abuliba: le ninima doaga: bela: ? Ninia ada ilia da Hina Gode Ea gasa bagade hou amo ninima olelei. E da Idibidi sogega nini fisili masa: ne gadili asunasi. Be wali Hina Gode da Midia: ne dunu nini wadela: lesima: ne, fisi dagoi.”

14 Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din Kraft, så skal du frelse Israel af Midjans Hånd; sandelig, jeg sender dig!"

Amalalu, Hina Gode da Gidione ea hamoma: ne, ema amane olelei, “Dina: gasaga masa! Midia: ne dunu ilia Isala: ili fi mae wadela: ma: ne, di gaga: ma! Na Nisu fawane, da di asunasisa.”

15 Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!"

Gidione da bu adole i, “Na da habodane Isala: ili fi gaga: ma: bela: ? Na sosogo fi da Mana: se fi amo ganodini gogaya: i gala. Amola na da na sosogo fi amo ganodini bodogidafa.”

16 Han svarede ham: "HERREN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!"

Hina Gode da ema bu adole i, “Na da di fidimuba: le, di da amo hamomusa: dawa: mu. Di da Midia: ne dunu huluane hasalili dagomu.”

17 Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så lad mig få et Tegn på, at det er dig, som taler med mig;

Gidione ea bu adole i, “Di da nama nodosa galea, na da Di dafawane Hina Gode esala, amo dawa: ma: ne, dawa: digisu hou amo nama olelema.

18 gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal blive, til du kommer tilbage!"

Dafawane! Di da na mae yolesili ouleloma. Na da Dima gobele salasu ha: i manu gaguli misunu,” Gidione amane sia: i. Hina Gode Ea amane sia: i, “Na da di ouesalea, amogainini di bu misunu.”

19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,

Amaiba: le, Gidione da hi diasua golili sa: ili, goudi mano sefena afae fane, falaua ea dioi defei da10gilougala: me amo lale, yisidi mae legele, agi ga: gi hamoi. E da goudi hu dabaga salawane, gugu gasa: le, ofodo ganodini salawane, gaguli, Hina Gode a: igele dunu “ouge” ifa baiya lelebe amogili iasi.

20 sagde Guds Engel til ham: "Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det på Klippen der og hæld Suppen ud derover!" Og han gjorde det.

A: igele dunu da Gidionema amane sia: i, “Hu amola agi ga: gi lale, igi goe da: iya ligisili, amo da: iya gugu soga: sima.” Gidione da amo defele hamoi dagoi.

21 Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENs Engel forsvandt for hans Blik.

Amalalu, Hina Gode Ea a: igele dunu da ea lobo ligiagale, galiamo ea lobo ganodini gagui, amo ea bidiga, e da hu amola agi ga: gi digilisi. Amalalu, lalu da igi da: iya wiligadole, hu amola agi ga: gi nene dagoi. Amalalu, a:igele dunu da asi, hame ba: i.

22 Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENs Engel; og han sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt til Ansigt!"

Amaiba: le, Gidione hamugini ba: loba, amo da Hina Gode ea a: igele dunu dawa: i galu. Amola e da bagadewane fofogadigili, beda: ne amane sia: i, “Hina Gode Bagadedafa! Na da Dia a: igele dunu ea odagi amola na odagi migadenei ba: i.”

23 Men HERREN sagde til ham: "Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!"

Hina Gode da ema amane sia: i, “Asaboma! Mae beda: ma! Di da hame bogomu.”

24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HERREN er Fred"; det står endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

Gidione da Godema gobele salasu fafai (oloda) amogawi gagui. Amoga, e da amo dio asuli, “Hina Gode da Olofosudafa.” Amo fafai da wali Ofala moilai bai bagadega sagasi dana. (Ofala da A: ibisa fi dunu ilia moilai eno galu).

25 Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Trælle og en syvårs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som står derved;

Amo gasia, Hina Gode da Gidionema amane sia: i, “Dia ada ea bulamagau gawali amola eno bulamagau gawali ode fesuale gala lela, amo lama. Dia ada ea gobele salasu fafai Ba: ilema sia: ne gadomusa: gagui, amo mugululi salima. Amola ogogosu ‘gode’ ifaga hahamoi uda Asila, amola Ba: ile, ela dafulili lelebe go abasalima.

26 byg så af Stensætningen HERREN din Gud et Alter på Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!"

Dia Hina Godema gobele salasu fafai noga: idafa, goe bi da: iya gaguma. Amalu bulamagau gawali ageyadu e lale, ea da: i hodo huluane gobele salima. Amo gobele salimusa: di Asila ifa abasali lalu amoga lale didili gobele salima.”

27 Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.

Amaiba: le, Gidione ea hawa: hamosu dunu mogili, nabuane agoane lale, amola e da Hina Gode Ea ema adoi amo hamoi. E da ea sosogo fi amola ea moilai fi ilima beda: iba: le, yoga hamomu hamedei ba: i. Amaiba: le, e da gasia fawane hamoi.

28 Da Byens Folk næste Morgen tidlig så Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret på det nybyggede Alter,

Moilai fi dunu da hahabedafa wa: legadole, ilia da gobele salasu fafai Ba: ilema sia: ne gadomusa: gagui, amola Asila ea ifa abasali dagoi ba: i. Amola bulamagau ageyadu amo da gobele salasu fafai (Gidione ea gagui liligi) amo da: iya gobele sali dagoi, ilia ba: i.

29 sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasjs Søn.

Amalalu, ilia amane sia: i, “Nowa dunu da amo hou hamobela: ? Ilia amane lalabilaloba, Youa: se ea mano Gidione ea hamoi, ilia ba: i.

30 Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!"

Amalalu, ilia da Youa: sema amane sia: i, “Diagofe ninia fane legemusa: guiguda: oule misa. E da Ba: ile gobele salasu fafai amo mugululi sali amola Asila hou dawa: ma: ne liligi amoga dafulili dialu amo abasali.”

31 Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, så lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"

Be Youa: se da dunu huluane ilia da ema fofada: nanu, ilima amane sia: i, “Dilia da Ba: ile amoma gasala: ? Dilia amola e gaga: sala: ? Nowa da ema gale lela, amo da hahabe fane legei dagoi ba: mu. Ba: ile da Godedafa galea, defea, e da hisu hina: gaga: mu. Amo gobele salasu fafai mugululi sali da ea: liligi fawane, dilia: hame.”

32 Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"

Amalalu, amohaga amola fa: no ilia da Gidione ea dio da Yeluba: ile, ilia da amane sia: dasu. Bai Youa: se da amane sia: i, “Ba: ile ea da hisu hina: gaga: mu da defea. Gobele salasu fafai mugululi sali da ea: liligi fawane.”

33 Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr på Jizre'elsletten.

Amalalu, Midia: naide fi dunu, A:malege fi dunu amola hafoga: i sogega fi dunu huluane gilisili mogodigili asili, Yodane hano amo degele, Yeseliele fago amogai hawa: i fisu.

34 Da iklædte HERRENs Ånd sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.

Hina Gode Ea A: silibu da Gidione amoma noga: le seselalu, A:ibisa sosogo fi dunu ilia ema fa: no bobogema: ne, Gidione da dalabede fulaboi.

35 Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.

E da sia: adola ahoasu dunu ilia Mana: se fi dunu da ema fa: no bobogema: ne, adole lama: ne asunasi. E da sia: adola ahoasu dunu A: sie, Sebiulane amola Na: fadalai amo fi dunu ilima adoma: ne asunasi. Amalu, ilia misini, ema madelai.

36 Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet,

Amalalu, Gidione da Godema amane sia: i, “Dia da amane sia: ba: , Isala: ili fi gaga: ma: ne, Dia da nama fidisu imunu sia: i.

37 så lægger jeg nu dette Fåreskind på Tærskepladsen, og falder der så Dug alene på Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Hånd, som du har lovet."

Defea! Na da sibi hinabo houga: i amo houga: i widi dabasu osobo da: iya amogai ligisimu. Be hahabe sibi hinabo houga: i da: iya oubi baeaga nanegai galea, be osobo da: iya da oubi baea hame ba: lalu, Isala: ili dunu fi amo na gaga: ma: ne, Dia da dafawane fidimusa: ilegei, amo na da dawa: mu.”

38 Og det skete således. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skålfuld Vand.

Goe da didili agoane hamoi ba: i. Golale hahabedafa Gidione da wa: legadole, e da ofodo lale ligisili, sibi hinabo houga: i amo lale, oubi baea sibi hinaboga nanegai dialu amo ofodo gelaba ganodini dugini sali. Ofodo da amo hanoga nabaidafa ba: i.

39 Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke på mig, når jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug på Jorden rundt om!"

Amalalu, Gidione da Hina Godema amane sia: i, “Hina Gode! Dia nama mae ougima. Na da adoba: su afadafa eno hamomu da defeala: ? Be ha afaega musa: agoane hamosea, sibi hinabo houga: i da hafoga: i amola osobo da nanegai agoane ba: mu da defea.”

40 Da gjorde Gud således om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug på Jorden rundt om.

Amo gasia Gode da amo liligi didiliwane hamoi. Golale hahabe, sibi hinabo houga: i da hafoga: i ba: i, be osobo da oubi baeaga nanegai dialebe ba: i.