Dommer 3
1 Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,
Hete miphunnaw teh BAWIPA ni tuk boihoeh rae Isarelnaw tanouk nahanelah a pâhlung pouh e naw doeh.
2 alene for Israelitternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:
Taran tuknae ka thoum hoeh rae naw taran tuk a thoum nahanelah, BAWIPA ni a hruek pouh e miphunnaw teh,
3 De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.
Filistinnaw bawi panga touh hoi, Kanaannaw, Sidonnaw, Lebanon mon dawk kaawm e Hivnaw, Baalhermon mon koehoi Lebohamath lam totouh.
4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat på Prøve, så det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.
BAWIPA ni a na min Mosi hno lahoi a na mintoenaw koe lawk a thui e kâpoelawknaw patetlah a tarawi maw tarawi hoeh maw tie kamnue sak nahanelah, Isarel miphunnaw tanouk nahanelah doeh.
5 Og Israelitterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.
Hottelah, Isarelnaw teh Kanaannaw, Hitnaw, Amonnaw, Perizinaw, Hivnaw, Jebusitnaw rahak vah ao awh teh,
6 De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.
a canunaw hoi a kâpaluen a kâha awh, a cathutnaw hah a bawk pouh awh.
7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.
Isarelnaw ni BAWIPA mithmu hno kahawihoeh a sak awh. BAWIPA a pahnawt awh teh, Baal, Asherah hah a bawk awh.
8 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte År.
Hatdawkvah, BAWIPA teh Isarelnaw koe puenghoi a lungkhuek teh, Mesopotamia siangpahrang Kushan-rishathaim kut dawk a yo, Isarelnaw teh Kushan-rishathaim e san lah kum taroe touh ao awh.
9 Da råbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstå iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.
Hatei, Isarelnaw BAWIPA bout a kaw awh toteh, BAWIPA ni rungngangkung buet touh a tâco sak. Ahni teh, Kalep nawngha Kenaz capa Othniel doeh.
10 HERRENs Ånd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans Hånd, så han fik Overtaget over ham.
BAWIPA e Muitha teh a tak dawk a pha, Isarelnaw a uk teh taran a thaw khai. Mesopotamia siangpahrang Kushan-rishathaim hah BAWIPA ni a kut dawk a poe teh, a tâ.
11 Og Landet havde Ro i fyrretyve År, og Kenizziten Otniel døde.
Hatdawkvah, ram teh kum 40 thung a roum. Hahoi teh, Kenaz capa Othniel teh a due.
12 Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
Hahoi Isarelnaw ni BAWIPA mithmu vah hno kahawihoehe bout a sak awh. BAWIPA ni Moab siangpahrang Eglon teh Isarelnaw tuk hanlah a kamthaw sak. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA mithmu vah hno kahawihoehe a sak awh.
13 Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.
Ammonnaw hoi Amaleknaw hah a pâkhueng teh Isarelnaw a tuk sak. Ahnimouh ni a tâ awh teh, ungkung kho hah a la pouh awh.
14 Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten År.
Isarelnaw teh Moab siangpahrang Eglon san lah kum 18 touh ao awh.
15 Men da Israelitterne råbte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstå iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthåndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,
Hatei, Isarelnaw ni BAWIPA bout a kaw awh teh, BAWIPA ni ahnimouh hanlah rungngangkung bout a poe. Benjamin miphun Gera capa, avoilae kut ka hno e Ehud doeh. Isarelnaw ni Ehud koehoi Moab siangpahrang Eglon hanelah hno a patawn awh.
16 lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.
Hahoi Ehud ni ayung dong touh ka saw ni teh avoivang kahran e tahloi hah a sin teh, aranglae khok dawk a hna thung a kawm.
17 Derpå afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed Mand
Hahoi Moab siangpahrang Eglon koe hno teh a poe. Eglon teh ka thaw poung e lah ao.
18 og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde båret Skatten, på Vej,
Ehud ni hno a poe hnukkhu, hno aphu sak e naw a cei sak.
19 men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud.
Hatei, ama teh, Gilgal kho koe e lungdon koehoi let a ban teh, Oe siangpahrang, nang hanlah arulahoi laidei hane buet touh ka sin atipouh. Hahoi taica atipouh teh, a sannaw teh ama koehoi koung a tâco awh.
20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue på Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Da rejste han sig fra sit Sæde,
Imthungkhu a tungkhung dawk a tahung navah, Ehud ni a tho sin teh, nang hanelah Cathut koehoi lawk buet touh ka sin ati pouh teh, ahni teh tungkhung dawk hoi hluet a thaw navah,
21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hånd ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet på ham,
Ehud ni avoilae kut hoi aranglae a phai hna thung e tahloi a rayu teh, a von dawk a thut pouh.
22 så endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet på ham; og Skarnet gik fra ham.
A hlong hroung ka muem lah a thaw ni tahloi hah muen a kayo teh awh ei a tâco.
23 Så gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og låsede den.
Hahoi Ehud alawilah a tâco teh, a onae rakhannaw pueng he a khan teh a taren pouh.
24 Efter at han var gået bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;
A ceitakhai hnukkhu a sannaw a tho teh, a onae rakhannaw he a kâtaren e a hmu awh torei teh, alouke imthungkhu dawk vai ao vah telah a pouk awh.
25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der lå deres Herre død på Gulvet.
Ngailawi a ring awh eiteh, a bawipa ni tho a paawng hoeh toung dawkvah, ahnimouh ni cabi a la awh teh, tho a paawng awh toteh, amamae bawi teh carawng dawk due laihoi kamlet e hah a hmu awh.
26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira.
Hottelah a ring awh lahunnah, Ehud teh a la yawng toe. Lungdonnaw a tapoung teh, Seirah kho vah pou a pha.
27 Så snart han derpå nåede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.
Ephraim mon dawkvah mongka a ueng teh, Isarelnaw ni a hnuk a kâbang awh teh, mon hoi a kum awh.
28 Og han sagde til dem: "Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Hånd!" Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.
Hahoi ahni ni, ka hnukkâbang awh. Bangkongtetpawiteh, na taran Moabnaw teh BAWIPA ni ka kut dawk na poe toe atipouh. Hahoi a kâbang sin awh teh, Moab ram lah ceinae lam Jordan palang rakanae lam hah a ngang awh teh, api buet touh hai cet thai awh hoeh.
29 Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.
Hote tueng dawk Moabnaw 10, 000 touh a thei awh. Athakaawme taminaw seng doeh, buet touh hai hlout awh hoeh.
30 Således blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve År.
Hatdawkvah, hote hnin dawk teh Moabnaw teh Isarelnaw kut dawk a sung awh. Hote ram teh kum 80 touh a roum.
31 Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; også han frelste Israel.
Ahni hnukkhu teh, Anath capa Shamgar a tâco teh, Filistinnaw 600 touh bongpai pasum hoi a thei awh teh, Isarel miphunnaw a hlout sak.
