< Dommer 21 >
1 Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!"
Hagi Israeli vahe'mo'za Mizpa kumate omeri atru hu'za amanage hu'za huvempa hu'naze, Magore huno magotimo'a mofa'a atresigeno Benzameni nagatera uomaregosie.
2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
Hagi ana'ma hute'za Israeli vahe'mo'za Beteli kumate Ra Anumzamofo avuga vu'za tusi zavi krafa nehazageno vuno kinaga omesege'za,
3 og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i Dag må savne en Stamme af Israel?"
zamagra amanage hu'naze, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamoka nahigeno Israeli vahepintira mago naga'mo'za fananea hu'za nehaze?
4 Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
Hagi mase'za anante knarera nanterame oti'za kresramna vu ita trohu'za, anante kresramnama vu ofa nehu'za, zamarimpa fru ofanena hu'naze.
5 Derpå sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed på, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
Hagi anante amanage hu'naze, Israeli vahepintira ina naga'mo Ra Anumzamofo avugama atruma nehumpina atrua osu'naze? Na'ankure zamagra kora huvempa hu'za amanage hu'naze, Iza'o Ra Anumzamofonte'ma Mispama omesimofona ahe friho.
6 Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
Hagi Israeli vahe'mo'za nezamafunkura Benzameni nagara zamasunku hunezamante'za amanage hu'naze, menina Israeli vahepintira mago nagamo'a fanane hie.
7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre fil Ægte?"
Hagi tagra Ra Anumzamofonte huvempa huta mofa'netia ozamigosune huta hunonanki, inankna huta a'ne zamigura hakegahune?
8 Så spurgte de: "Er der måske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
Hagi amanage hu'naze, Israeli vahepintira ina naga'mo'za Ra Anumzamofo avuga Mispa kumatera ome'naze? Hagi keho Jabes-Gileatitira mago vahera Ra Anumzamofo avuga ome'ne.
9 Så blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
Na'ankure Israeli vahe'mo'zama vahe'ma hamprizafina Jabes-Giliati vahera ana zupa omani'naze.
10 Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
Hagi e'ina hu'nazagu koro osu'za hanaveti'za ha'ma nehaza vahera, Israeli vahe'mo'za 12tauseni'a hunezamante'za amanage hu'naze, vuta Jabes-Giliati kumate vahera maka a' mofavre'zamine zamahe hana hiho.
11 Således skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band på!"
Hagi tamagra amanahu hugahaze, maka vene'nene, vene'nenema mase'nesia a'nenena zamahehna hiho.
12 De fandt så hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
Hagi Jabes-Gileati vahepintira 400'a venema omase mofa'neramina hake'za zamavare'za seli noma ki'za mani'naza kumate Kenani mopafi Sailo e'naze.
13 Derpå sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
Hagi ana'ma hazage'za maka Israeli vahe'mo'za Benzameni naga'ma Rimoni havekampima fraki'zama mani'naza nagatega kea atre'za amanage hu'naze, Menina tamagri'enena hara osuta fru huta manigahune hu'za hu'naze.
14 På det Tidspunkt vendte Benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
Hagi anagema hazage'za Benzameni naga'mo'za kuma'zmirega ete vazage'za Jabes-Giliatiti'ma zmavre'naza a'nea zami'naze. Hianagi ana maka vene'nemo'za ana a'nea erizamentera osu'nazanki mago'amo'a amne mani'ne.
15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skår i Israels Stammer.
Hagi Benzameni nagakura Israeli vahe'mo'za zamasunku hu'naze. Na'ankure Israeli vahepina Ra Anumzamo'a zamatrege'za fanane hazageno kankamu fore hu'ne.
16 Og Menighedens Ældste sagde: "Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?"
Hagi anante Israeli kva vahe'mo'za amanage hu'naze, Benzameni nagapintira ko a'nezmia zamahe hana hu'nonanki, a'ma e'ori'naza vene'neramina igati a'neramina haketa avrezamigahune?
17 Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, så at ikke en Stamme i Israel går til Grunde?
Hagi amanage hu'naze, Zamahe hanama hunke'zama osi'ama maniza Benjamen naga'mo'za mofavre ante'nageno Israeli vahepintira zamagia fanane osanie.
18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!"
Hianagi mofa'netia zaminunke'za ara e'origosaze. Na'ankure ko Israeli vahe'mo'za huvempa hu'za Benzameni nagara mofatia ozamigosune hu'naze. Hagi iza'oma mofa'ama amisimofona Anumzamo'a kazusi huntegahie hu'za nehu'za,
19 Da sagde de: "Se, HERRENs Højtid fejres jo hvert År i Silo!" Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
amanage hu'naze, Keho maka kafumofona Sailo kumatera Ra Anumzamofoma musema hunteno ne'zama kreno nekna etere nehie. Hagi ana kumara Beteli kuma'mofo noti kaziga megeno, Betelitima marerino Sekemuma vu'nea kamofona zage hanati kaziga megeno, Lebona kuma'mofona sauti kaziga me'ne.
20 Og de bød Benjaminiterne: "Gå hen og læg eder på Lur i Vingårdene!
Hagi anage hu'za Benzameni naga'ma a'ma e'ori'naza nagakura huzmante'naze, Vuta waini hozafi kafona ome anteta,
21 Se så nøje til, og når de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingårdene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins Land!
mani'neta negenkeno Sailo kumateti'ma avoma renaku'ma atirami'za e'naza mofa'neramina fraki'nesafintira ame huta atiramita zamavazu huta freta kumatmirega eta ara emeri zamanteho.
22 Når så deres Fædre eller Brødre kommer for at gå i Rette med eder, skal I sige til dem: Skån os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så Fald vilde I have forbrudt eder!"
Hagi anama hanageno'ma zamafahe'zane zamaserahe'zanema tagrite'ma e'za fragema hanageta, amanage huta zamasamigahune. Muse huramantonanki tamasunku hunezamanteta zamatrenke'za ara zamavareho. Na'ankure Jabes-Giliati vahe'ma zamaheta a'nema avre zamunana erizamentera huvaga ore'naze. Hianagi ana mofa'nea tamagra'a ozami'nazankita huvempama hu'naza zantera knazana e'origahaze.
23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
Anage hazage'za Benjamen naga'mo'za anama zamasamizaza hu'za avoma renakuma Sailo kumapinti'ma atirami'za aza mofa'nea zamavare'za fre'za erisantima hare'naza mopazmirega vu'za ara omeri zamante'za havizama hu'nea kumazmia omeri so'e hutere hu'za ki'za mani'naze.
24 Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
Hagi ana knazupa Israeli vahe'mo'za ana kumara atre'za erisantima hare'naza mopazmirega, naga nofi zamirega vu'za e'za hu'naze.
25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
Hagi ana knafina Israeli vahe'mokizmia kinia omani'neanki'za, mago'mago'mo'a kegeno'ma avure'ma knare'ma hiazana hutere hu'ne.