Dommer 2
1 HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
Hagi Ra Anumzamofo ankeromo'a Gilgali kumatetira atreno Bokimi kumate marerino vuno Israeli nagara amanage huno ome zamasami'ne. Isipiti'ma tamagehe'ima zamavare'na atinerami'na, mopama zamigahue hu'nama huvempama huzamante'noa kea ruha ontagigahue.
2 Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
Hagi tamagra ama ana mopafi vahe'enena huhagerafi huvempa kea nosuta, Kresramanama nevaza ita'zamia tagana'vazitreho hu'na hu'noanagi, ana keni'a ontahi'naze. Nahigeta amanara nehaze?
3 Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!"
E'ina hu'negu amanage hu'na nehue, Nagra ama ana mopafi vahera zamahenati otre'nuge'za tamagrane mani'ne'za, ave'ave tamazeriankna nehanage'za anumzazmimo'za tamagritera karifu anaginteankna hu'za tamentintia reramahe'za kegahaze.
4 Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gråd.
Ra Anumzamofo ankeromo'ma ama ana nanekema huvagama neregeno'a, mika Israeli veamo'za zamazantre kofi'za tusi zavite'naze.
5 Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
Hagi ana kuma agi'a Bokimie hu'za agi'a nente'za, Ra Anumzamofontega Kresramana vunte'naze.
6 Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
Hanki Josua'ma huzamantege'za vu'za e'zama nehu'za, mago mago Israeli naga'mo'za erigahazema hu'nea mopa, eri santiharetere hu'naze.
7 Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
Hagi Josua'ma manino e'neankna'afine, agranema mani'za ne-ezama mika kaguvazama Ra Anumzamo'ma Israeli vahete'ma erifore'ma hige'zama ke'naza ranra vahetamima mani'naza knafina, Ra Anumzamofonke Israeli vahe'mo'za monora hunte'za vu'naze.
8 Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;
Nuni nemofo Josua'a 110ni'a zagekafu huteno frige'za,
9 og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
agrama erisantima hare'nea Efraemi agona kaziga Gasi agonamofo noti kaziga Timnat-Sera kumate ome asente'naze.
10 Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
Hagi Ra Anumzamo'ma Israeli vahete'ma kaguvazama eri fore hige'zama ke'naza vahe'tmina maka fri vagaregeno, ana zantmima onke'naza vahe'tmi efore hu'naze.
11 Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
Hagi Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofo avufi havi zmavuzmava hu'za Bali havi anumzantamimofo monora huzmante'naze.
12 de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
Hagi Isipiti'ma zamagehe'ima zamavareno'ma atiramino e'nea Ra Anumzana, Israeli vahe'mo'za atre'za amefi humi'naze. Anama umani'naza mopafi vahe'tmimofo anumzantminte zamare'nare'za monora hunte'naze. Hagi havi anumzamofo Bali amema'are'ene Astaroti havi anumzamofo amema'are'ene monora huntageno, Ra Anumzamo'a tusi rimpa ahe'zamante'ne.
13 De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
Na'ankure Ra Anumzamofona atre'za zamafi hunemi'za, Bali havi anumzante'ene Astaroti havi anumzamofo amema'are'ene monora hunte'naze.
14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
Anama hazageno'a Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahezmanteno, zamazeri havizama hu' vahe huzmantege'za mika'zazmia emeri'naze. E'ina nehuno ha' vahe zamazampi zamavarentege'za ha' vahe'mo'za kegava huzmante'naze.
15 Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til HERREN,
E'ina nehazageno inantego hate'ma vu'za e'zama hazarega Ra Anumzamo'ma huvempama hu'nea kante anteno havi zamavu'zamazama hu'naza zantera ha'rezamantageno nomani'zazimimo'a havizantfa hu'ne.
16 lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som udplyndrede dem.
Anante Ra Anumzamo'a ke refkohu kva vahe zamazeri otige'za Israeli vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahera zamahe'za Israeli vahera zamagu vazi'naze.
17 Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem ikke på.
Hianagi Israeli vahe'mo'za kema refkohu kva vahe'mokizmi kea ontahi'za, Ra Anumzamofona atre'za savri a'negna hu'za havi anumzantamimofonte monora ome hunte'naze. Ko'ma zamagehe'mo'zama Ra Anumzamofo kasegema avariri'naza kana ame hu'za atre'za, havi kante vu'naze.
18 Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
Hagi Ra Anumzamo'ma keagama refko hu vahe'tmima zamazeri omanetino'a, zamagrane mani'nege'za keaga refko hu kva vahe'mo'za ha' vahe zamazampintira Israeli vahera hara hu'za zamavaretere hu'naze. Na'ankure Agri vahe'mo'zama knafima nemanizageno'a, Ra Anumzamo'a asunku huzmante'ne.
19 Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
Hianagi keagama refko hu kva vahe'ma nefrizage'za Israeli vahe'mo'za ete rukrahe hu'za korapa zamavu'zamava zamifi vu'za zamafahe'mo'za hu'naza havi zamavu'zamavara zamagatere'za tusi kefo zamavu'zamava hu'za zamare'na re'za monora hunezamante'za eri'zana eri'zamante'naze. Magore hu'za kefo zamavu'zamavara otre'naze.
20 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi dette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
E'ina hazageno Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahenezamanteno anage hu'ne, na'ankure ama vahe'mo'za zamafahe'inema huhagerafi'noa kasegea runetagre'za ke'ni'a ontahizagu,
21 vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
Josuama zamahenati otre'neno'ma fri'nea vahe'tmina, Nagra zamaza osanuge'za, zamahenati otregahaze.
22 for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."
Zamagehe'za hu'nazaza hu'za Ra Anumzamo'na navu'navara avaririgahazafi Nagra rezamahe'na zamage'noe.
23 HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.
E'igu Israeli vahe mopafima mani'naza vahera Ra Anumzamo'a ame hunora zamahe kasopeno Josua azampina zamavarente vaga'ore'ne.
