Dommer 2
1 HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
Pakai Vantil chu Gilgala kon in ahung kaltouvin Bokima Israelte henga hitin ahung seiyin, “Keiman nangho hi Egypt gama kona kahin puidoh uva, napu napateo pehdia kana kihahselna gam chu kahinlhut nahi tauve, chule Keiman kaseiyin ‘Itihchan hijongleh kaki tepna chu kasuh keh louhel ding ahi,” tin kanaseiye.
2 Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
Hiche gamsunga nachen lut tenguleh, hiche gama cheng hotoh khun kitepna nasem theilou heldiu, amavang amaicham semna munhou nasuhmang peh johdiu ahi. Chule nanghon kathupeh nanit pouvin nangaipouve. Ipi dinga hitia hi um’ah nahiuvem?
3 Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!"
Hijeh chun keiman nagam sung’uva chengho kadeldoh pehlou diu, ama hohi nangho dinga nasuboi jinguva pangdiu, chule a-pathen houhi nangho dinga lhepna a pang jingdiu ahi.”
4 Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gråd.
Pakai, Vantil chun Israelte koma athusei chu achaiphat in mipi chu akapjah jengun ahi.
5 Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
Hijeh chun hiche munchu amin Bokim asah un (Hichu kana) tina ahi. Hichea chun amahon Pakaiya kilhaina ana sem’un ahi.
6 Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
Joshua’n amaho chu alhahdoh phat in, ama ama phungho cheh in agoulo mun agamsung cheh toupha ding in ache tauvin ahi.
7 Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
Chule Israel mipi abon chauvin Joshua hinlai sungse leh Joshua sanga hingsotjo gollui upa ho Pakai thilbol loupi tahtah ho anabol, amittah’a ana muho hinlai sungse chun Israelten Pakai kinchu anabol un ahi.
8 Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;
Pakai lhacha Nun chapa Joshua chu kum jakhat le som alhin-in ana thitan ahi.
9 og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
Amahon Gash mol sahlang Ephraim thinglhang gam, ama ana kipehna Timnath-serah gama chun anavui tauvin ahi.
10 Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
Joshua khanga miho athisoh hel phat’un, Israel khangthah ahung kisepdoh ho chun Pathen’in Israelte dinga thil thupi tahtah ana boldoh peh holeh, Ama jeng jong hepha le gelpha aum tapouve.
11 Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
Hichephat hin Israelten Pakai mitmun thilphalou tahtah ana boldoh tauvin, chule Baal doi-lim semthu hochu anahou tauve.
12 de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
Egypt gama kona ahin puidoh uva apu apateu Pakai, Pathen chu ana nungsun tauvin, amahon pathen dangho nung anajuiyun aveluva cheng mite pathen hochu anahoujo tauvin ahi. Hichun Pakai ana lunghan sahlheh jeng in ahi.
13 De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
Amahon Pakai chu ana nungsun uva Baal leh Ashtoreth semthu pathen hojoh anahou tauvin ahi.
14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
Hiche hin Pakai chu Israel chunga nasatah in ana lunghan sahtan, hijeh chun Pakaiyin amaho chu michom-gamte khut’ah apedoh tan Israelte chu anachom tauve; chule Pakaiyin amaho chu akimveluva cheng agalmi hou khut’ah ana pedoh tauvin, hijeh chun Israelte chu agalmiteu ana-tingjou tapouvin ahi.
15 Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til HERREN,
Israel’ten amaho kisatpi dinga akondoh chan’un Pakaiyin amaho dounan gal asat jitan, Aman ana gihna bang chun, gal alelsah jitauvin ahileh amaho chu ana lungkham lheh jeng un ahi.
16 lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som udplyndrede dem.
Chuin Pakaiyin Israelte chu ahindel khum houva kona, ahuhdoh ding'un thutan vaihom ho ana tundoh peh'uvin ahi.
17 Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem ikke på.
Ahivang'in Israel’ten thutan vaihom ho thu ngailouvin, pathen dangho houna in numei kijoh ho bangin anachon tauvin, Pakai thupeh dungjuiya anachon apu apateu chonna lampia kona i-atileh ana kihei mangloichal jiuva ham?
18 Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
Pakaiyin thutan vaihom ho Israelte chunga atundoh komleh thutan vaihom ho chu ana mangchajin, amaho hinlai sung chun agalmi houva kon in ana huhdoh jiuvin ahi. Ajeh chu Pakaiyin a-engbolna leh thohgimna thoh amipite chu akhoto jin ahi.
19 Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
Ahinlah thutan vaihom ho athi tenguleh, amipite chu achonnau dihlounau lampia akinungle kit jiuvin, amahon pathen dang ana jui jiuvin, ajenle in anapangun chujongle ana hou jiuvin ahi. Hiti chun thildihlou abol-hou chu alouchal jeh un anapaidoh nomji pouvin ahi.
20 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi dette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
Hijeh chun Pakai chu Israel chung’ah nasatah in analung hang jin, Pakaiyin hitin anaseiye, “Ajeh chu kamiten apu apateu toh kitepna kana semchu asukeh un chule kathupeh jong nahsah louvin akoi tauvin ahi.
21 vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
Keiman, Joshua'n athichan geija jousoh louva anadalhah nam mite chu kadeldoh pehlou ding ahitai.
22 for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."
Israelte apu apateuvin Pakai nung anajui banguva ajuiyuvam ajuilou uham ti, patepna keiman hichehi kabol ahi.” ati.
23 HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.
Hiche jeh achu Pakaiyin hiche nam mite chu deldoh louva, Joshua chu abona anajosah lou ahi.
