Dommer 16
1 Samson drog så til Gaza. Der så han en Skøge og gik ind til hende.
Nito naah Samson loe Gaza ah caeh; to ahmuen ah tangyat zaw kami maeto a hnuk; to nongpata khaeah a caeh moe, anih to iih haih.
2 Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig på Lur efter ham ved Byporten; men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: "Vi vil vente, til det bliver lyst; så slår vi ham ihjel!"
Gaza vangpui ih kaminawk mah, Samson to ah oh, tiah panoek o naah, a ohhaih ahmuen to takui o moe, vangpui khongkha ah aqum puek anih to angang o; aqum ah loe oh o taak duem, khawnbang khodai ah anih to hum si, tiah a thuih o.
3 Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han op, greb fat i Byportens to Fløje og begge Portstolper, rykkede dem op tillige med Portslåen, tog dem på Skuldrene og bar dem op på Toppen af Bjerget over for Hebron.
Toe Samson loe qum taning khoek to khue ni to ah iih, anih loe qum taning ah angthawk moe, vangpui khongkha thokkung ih tung hnetto, takraenghaih hmuennawk boih palaeng ah aput moe, Hebron vangpui hmaa ah kaom mae nuiah a suek pae ving.
4 Siden fik han Kærlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i Sorekdalen.
To tiah oh pacoengah, Sorek azawn ah kaom Delilah, tiah ahmin kaom nongpata maeto hoiah ang koeh hoi.
5 Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: "Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige Kræfter, og hvorledes vi kan få Bugt med ham, så vi kan binde og kue ham, så vil vi hver give dig 1100 Sekel Sølv!"
Philistin ukkunnawk loe nongpata khaeah caeh o moe, anih khaeah, Anih to ka pazawk o thaih moe, taoeng pacoengah, ka pacaekthlaek o hanah, a thacakhaih naah maw oh, tiah panoek thai hanah, anih to zoek ah; to tiah na sak thaih nahaeloe, kami boih mah phoisa shekel sang hatlaito kang paek o han, tiah a naa o.
6 Dalila sagde da til Samson: "Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige Kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!"
To pongah Delilah mah Samson khaeah, Na thacakhaih loe naah maw oh, nang hae kawbangmaw kang taoeng moe, kang pazawk thaih han, tiah na thui ah, tiah a naa.
7 Samson svarede hende: "Hvis man binder mig med syv friske Strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske."
Samson mah anih khaeah, Karoem ai qui kangtha sarihto hoiah nang komh o nahaeloe, ka tha zok ueloe, minawk kalah baktiah ka om tih, tiah a naa.
8 Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham;
Philistin ukkungnawk mah nongpata hanah karoem ai qui kangtha sarihto sin pae o, nongpata mah Samson to qui sarihto hoiah a komh.
9 samtidig havde hun Folk liggende på Lur i Kammeret. Da sagde hun til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Men han rev Strengene over, og de brast som Blårgarn, der kommer Ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans Kræfter, kom ikke for Dagen.
Thoemto nongpanawk loe nongpata ih imkhaan thung hoiah zing o; Samson, Philistinnawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa. To naah anih mah qui to hmai mah kangh ih tlangqui baktiah taprawt pae pet. To pongah a thacakhaih to panoek thai ai.
10 Da sagde Dalila til Samson: "Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!"
To naah Delilah mah Samson khaeah, Khenah, kai hae tiah doeh nang sah ai moe, amsawnlok nang thuih; angzoh loe, kawbangmaw kang taoengh thai han na thui ah, tiah a naa.
11 Han svarede hende: "Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske!"
Anih mah Delilah khaeah, Mi mah doeh patoh vai ai ih qui kangtha hoiah nang taoengh nahaeloe, tha ka zok ueloe, minawk kalah baktiah ka om tih, tiah a naa.
12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. Så sagde hun til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Samtidig lå der Folk på Lur i Kammeret. Men han flåede Rebene af sine Arme, som var det Tråde.
To pongah Delilah mah qui kangtha to lak moe, anih to taoengh; kaminawk loe a imkhaan thungah oh o pongah, anih khaeah, Samson, Philistin kaminawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa. To naah a ban ih qui to tlangqui baktiah apet.
13 Da sagde Dalila til Samson: "Hidtil har du narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!" Han svarede hende: "Hvis du væver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slår dem fast med Slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske."
Delilah mah anih khaeah, Vaihi khoek to nang pahnui thuih moe, amsawnlok nang thuih; kawbangmaw kang taoengh thai han na thui ah, tiah a naa. Anih mah, Ka lu ah sarihto pakhui ih ka sam hae kahni sakhaih tangnaeng hoi nawnto na takaek moe, tapang ah sumdik hoiah na takhing caeng nahaeloe, ka tha zok ueloe, kalah kaminawk baktiah ka om tih, tiah a naa.
14 Så dyssede hun ham i Søvn og vævede hans syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Så vågnede han og rykkede Væven op sammen med Rendegarnet.
Delilah mah sarihto pakhui ih sam to lak, kahni sakhaih tangnaeng hoi nawnto takaek moe, sumdik hoiah tapang ah takhing caeng pacoengah, Samson, Philistinnawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa let bae. Anih loe iihhaih ahmuen hoiah angthawk, kahni sakhaih tangnaeng, sumdik hoi thingnawk boih to a zuh moe, vah pae phaeng.
15 Da sagde hun til ham: "Hvor kan du sige, du elsker mig, når du ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vældige Kræfter!"
To pacoengah nongpata mah anih khaeah, Na poekhaih palungthin nang paek ai ah, kawbangmaw kai khaeah kang palung, tiah na thuih thaih? Amsawnlok vai thumto nang thuih boeh, toe naah maw na thacakhaih to oh, tito nang thui ai, tiah a naa.
16 Da hun således stadig pinte og plagede ham med sine Ord, blev hans Sjæl træt til Døden,
To tiah nithokkruek anget pae moe, duek han khoek to lok a dueng pae pongah,
17 og han talte rent ud og sagde til hende: "Ingen Ragekniv er kommet på mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af været en Guds Nasiræer; hvis mit Hår rages af, mister jeg mine Kræfter og bliver svag som alle andre Mennesker."
Samson mah angmah ih palung thungah kaom hmuen to thuih pae boih; Sithaw ih Nazarit kami ah ka oh pongah, kam no ih zok thung hoi tacawt pacoengah, ka lu ih sam hae vaito doeh ka aat ai vop; sam ka aah nahaeloe, tha ka cak mak ai, tha ka zok ueloe, kalah kaminawk baktiah ni ka om tih, tiah a naa.
18 Da nu Dalila skønnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: "Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!" Og Filisternes Fyrster kom op til hende og bragte Pengene med.
Samson mah palung thungah kaom hmuen to thuih pae boih boeh, tiah Delilah mah panoek naah, Philistin ukkungnawk kawk hanah kami to patoeh; vaito angzo o let raeh; palung thungah kaom hmuennawk boih ang thuih boeh, tiah a naa. To pongah Philistin ukkungnawk mah phoisa to sin o moe, nongpata khaeah caeh o.
19 Så dyssede hun ham i Søvn imellem sine Knæ og kaldte på en Mand, som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og Kræfterne veg fra ham.
Samson to a phaih nuiah iihsak pacoengah, pakhui ih a sam sarihto aah pae hanah kami maeto a kawk, pakhui ih sam sarihto aah pacoengah, Samson loe tha zok boeh, to naah Delilah mah Samson to pacaekthlaek amtong boeh.
20 Derpå sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!" Da vågnede han og tænkte: "Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange og ryste det af mig!" Men han vidste ikke, at HERREN var veget fra ham.
To pacoengah, Samson, Philistin kaminawk angzoh o boeh, tiah a naa. A iihhaih hoiah angthawk, hmaloe ah sak ih baktih toengah, kang thawk moe, ka sawt han vop, tiah a poek; Angraeng mah caehtaak boeh, tiah anih mah panoek ai.
21 Da greb Filisterne ham og stak Øjnene ud på ham; derpå bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberlænker; og han måtte dreje Kværnen i Fangehuset.
To naah anih to Philsitin kaminawk mah naeh o moe, a mik hnetto taprok pae o; Gaza ah caeh o haih tathuk; anih to sumkamling sumqui hoiah taoengh o moe, thongim thungah cang kaeh o sak.
22 Men hans Hovedhår begyndte at vokse igen, efter at det var raget af.
Toe a aah pae o ih lu sam to tacawt pae let.
23 Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Offerfest til Ære for deres Gud Dagon og for at fornøje sig; og de sagde: "Vor Gud gav os i Hænde Samson, vor Fjende!"
Philistin ukkungnawk loe angmacae sithaw Dagon khaeah kalen parai angbawnhaih to sak o moe, anghoehaih poisak hanah amkhueng o; aicae sithaw mah aicae ih misa Samson hae aicae ban ah paek boeh, tiah a thuih o.
24 Og da Folket så ham, priste de deres Gud og råbte: "Vor Gud gav os i Hænde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne skænde, på manges Liv gjorde Ende!"
Kaminawk mah hnuk o naah, angmacae ih sithaw to pakoeh o; aicae prae parokung, paroeai aicae kaminawk humkung, aicae ih misa loe sithaw mah aicae ban ah paek boeh, tiah a thuih o.
25 Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: "Hent Samson, at vi kan more os over ham!" De lod da Samson hente fra Fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham op ved Søjlerne;
Nihcae loe anghoe o moe, aicae nawmhaih saksak hanah Samson to kawk oh, tiah hangh o. To pongah Samson to thongim thung hoiah tacawt o haih, nihcae poeknawm hanah Samson mah sak pae; anih to tung hnetto salakah a suek o.
26 Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i Hånden: "Slip mig og lad mig røre ved Søjlerne, som bærer Hallen, så jeg kan læne mig til dem!".
Samson mah anih hoikung thendoeng khaeah, Hae tempul ataehhaih tung nuiah kam ha thai hanah, tung to ka ban hoi na suisak ah, tiah a naa.
27 Hallen var fuld af Mænd og Kvinder; der var alle Filisternes Fyrster, og på Taget var der henved 3000 Mænd og Kvinder, som så til, medens de morede sig over Samson.
Tempul loe nongpa nongpata hoi koi o mong; Philistin ukkungnawk boih to ahmuen ah oh o; kami sang thumto kaom nongpa hoi nongpatanawk loe Samson mah sak ih nawmhaih khet hanah imphu ah oh o.
28 Da råbte Samson til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, kom mig i Hu og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, så jeg kan hævne mig på Filisterne for begge mine Øjne på een Gang!"
To naah Samson mah Angraeng khaeah, Aw Angraeng Sithaw, na pahnet hmah; Aw Sithaw, kamik hnetto taprok Philsitinnawk nuiah vaito lu ka lak thai hanah, vaito khue mah thacakhaih na paek raeh, tiah lawk a thuih.
29 Så greb Samson om de to Midtersøjler, som bar Hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre Hånd.
To naah Samson mah tempul ataehhaih aum ih tung hnetto to banqoi ban hoiah maeto, bantang ban hoiah maeto patawnh.
30 Og Samson sagde: "Lad mig dø sammen med Filisterne!" Derpå bøjede han sig med sådan Kraft, at Hallen styrtede sammen over Fyrsterne og alle Folkene derinde. Således dræbte han ved sin Død flere, end han havde dræbt i levende Live.
Samson mah, Philistin kaminawk hoi nawnto na duehsak ah, tiah a naa. Anih mah a thacakhaih boih pathok naah, tempul loe ukkungnawk hoi to ah kaom kaminawk boih nuiah amtim rup. Samson hing nathuem ah hum ih kami pongah, a duek naah hum ih kami to pop kue.
31 Men hans Brødre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zora og Esjtaol. Han var Dommer i Israel i tyve År.
To naah angmah ih nawkamyanawk hoi ampa imthung takoh boih anih ih qok lak hanah caeh o tathuk; a qok to aput o moe, Zorah hoi Eshtaol vangpui salakah kaom ampa Manoah aphumhaih tangqom thungah aphum o. Anih mah Israel kaminawk to saning pumphaeto thung uk.
