Dommer 11
1 Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.
Tun Gilead gam'a cheng Jepthah chu gal hattah anahi. Amahi Gilead chapa ahin amavang anuchu numei noti anahi.
2 Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!"
Gilead jinu chun chapa phabep ana neijin ahi, amahi ahung khanlet phat’un amahon Jepthah chu agam’uva kon in ana nodoh un ahi. Amahon Jepthah kommah, “Nangin ipau gouhi nachanthei louding ahi, ajeh chu nanghi numei chavai noti khat cha nahi bouve ahiuvin ahi.
3 Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle dårlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.
Hijeh chun Jepthah chu asopi hoa kon in ana jamdoh in Tob gammah ana chengin ahi. Gangtah in aman anung juiding loi phabep ahin neipai tan ahi.
4 Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.
Hiche phatlai hin, Ammon miten Israelte chungah gal ahin boltan ahi.
5 Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.
Ammon miten ahin nokhum phat uhin, Gilead lamkaiten Tob ma um Jepthah hi akoutauvin ahi. Hiche lamkai hohin aseijun ahi,
6 De sagde til Jefta: "Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!"
“Hungin lang keiho lamkaijin hung pangtan! Ammon mite toh kisatna ding ahin neihung panpiuvin” atiuve.
7 Jefta svarede Gileads Ældste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?"
Ahin Jepthah chun amaho kommah, “Nanghon nei vetdaova appa in na konna neina nodoh u hilouham? Tua hahsatna nanei phat uva hi ipi dinga kakomma nahungu ham?” atin ahi.
8 Men Gileads Ældste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!"
Lamkaiho chun adonbutnun “Ajeh chu tuahi nangma kangai chatnu ahitai, nangman Ammon mitetoh kisatto na ahi neihung lamkaijuva ahileh keihon Gilead mite jouse chunga lamkaija kapansah dingu ahi” atiuve.
9 Jefta svarede Gileads Ældste: "Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, så vil jeg være eders Høvding!"
Jepthah in lamkaiho komma chun hitin aseije, “Keima kahunga Pakaiyin Ammon mite chunga chu gal eijosah a ahileh nalamkai uva neipansah mongdiu ahinam?” ati.
10 Da sagde Gileads Ældste til Jefta: "HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!"
Lamkaihon adonbut’un, “Pakai chu ichunguva ahetoh in pangjing hen nangin nasei chanchu boldinga kakitep u ahi” atiuve.
11 Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs Åsyn i Mizpa.
Hitichun Jepthah chu Gilead lamkaiho toh akilhon khom tauvin ahi, chuleh Gilead mipite chun alamkai diuvin apansah tauvin chule gal lamkai jong ahisah taove.
12 Derpå sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?"
Hiche jouchun Jepthah in thupole ho Ammon lengpa komma asollin hitin aseije, “Ibola kagamsunga hi gal boldinga nahung ham?” ati.
13 Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"
Ammon lengpan Jepthah thupole ho kommah hitin ahin seijuvin ahi, “Israelte Egypt ma konna ahungu chun, amahon kagammu, Arnon vadunga kon in Jabbok vading gei chuleh Jordan changeijin eilah peh un ahi. Tun chanma nadeileh hiche hochu neihin nungpeh tan,” ati.
14 Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
Jepthah in thupole ho chu Ammon lengpa komma alesol kitnin aseije,
15 og lod sige: "Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!
Hichehi Jepthah in aseichu ahi, “Israelten Moab ahin Ammon mite ahin agammu kalahpeh pouve,
16 Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpå til Kadesj.
Israel mipite Egypt a konna ahung kitoldoh uva twikhanglen san ahung galkai jou uchun Kadesh ahung lhungun,
17 Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
Amahon Edom lengpa komma agamsung ahin phalpeh pouvin ahi. Hiche jouchun Moab lengpa komma hiche tobang machun agah thumkit un ahileh agamsunga hopa ding chu ahin janom dehpon ahi. Hijeh chun Israel mipite chu Kadesh a akingatauvin,
18 Derpå drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de nåede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrådte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.
Akhonna in Edomle Moab chu apellun gamthip noija akitol tauvin ahi. Amahon Moab solam gamgi langchu ajot un Arnon vadung pangte nia chun ngahmun asemtauvin ahi. Ahinla amahon Moab lutna dingin Arnon vadung ahin pal galkai khapon ahi, ajeh chu Ardon chu Moab gamgi ahi.
19 Israel sendte derpå Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at nå hen, hvor vi skal!
Hiche jouchun Israelten Heshbon na um Amor mi Sihon lengpa kommah ajotnao mun athum theina dingun agamsung hopana dinga phalna thummin thupole ho asollin ahi.
20 Men Sihon nægtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.
Ahinlah Sihon lengpan Israelten agamsungu ahopa diu anaphal pon ahi. Aman asepaite agongtoh in Jahaz munnah amaho chu ana kidoupin ahi.
21 Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;
Ahinlah Pakai Israelte Pathen chun amite chu Sihon lengpa chu anajo sah tan ahi. Hijeh chun Israelten kholang gamkaija um Amor mite gamjouse,
22 de underlagde sig hele Amoriternes Område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.
Arnon vadunga konna Jabbok vadung chuleh gamthip noi solanga konna Jordan changei chungah tha ananeijun ahi.
23 Således drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!
Hitichun Pakai Israel Pathen’in Amor mite gamchu alahpeh a Israelte anapeh ahin hichu keihon itidan a nangho kanungpeh kitdiu ham?
24 Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.
Hijeh chun na pathen uvin napeh uvin napeh uchu kikoi unlang keihon jong Pakai ka Pathennun eipeh u gamchu kakoiju ahibouve.
25 Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
Nangho Moab lengpa Zippor chapa Balak sanga phajo nahiuvam? Aman Israelte chung gal anabol khah em?
26 da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Småbyer, i Aroer med Småbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 År? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
Israel hi hiche gammahi kum jathum hung chenga ahitan, Heshbon leh vella achenna hou Aroer leh achennao gam jouse chule Arnon vadung vella khopiho jousehi ana chenphao ahitai. Phat hitih chanpihi ipi dinga nahin nunglah louham?
27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"
Hijeh chun keiman nang chungah suhkhel kaneipoi, nangjoh in neihung nokhum jeh ahi keichunga suhkhel naneijoh ahi, hijeh chun tunihin ichunguva vaihomma Pakaiyin Israel ham ahilouleh Ammon mite joh themmoa ham ti hinphongdoh jenghen” ati.
28 Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.
Ahinlah Ammon lengpan Jepthah thuthot chu anahsahpon ahi.
29 Da kom HERRENs Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.
Hiche phat chun Pakai lhagaochu Jepthah chungah ahung pansatan ahi, hichun ama Gilead gamma kon in Manasseh changei chuleh Gilead sunga Mizpah changei agachonnin Ammon mite kisatpi dingin epia aga khomtan ahi.
30 Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: "Dersom du giver Ammoniterne i min Hånd,
Jepthah in Pakaijah kihahselna khat ana neijin hitin anaseijin ahi, “Pakai nangman Ammon mite chungahi galjona neipeh a ahileh,
31 så skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!"
Keima galjouva kakile tengleh ka insunga konna hungpot doh a eihung kimutopi masapen penchu nang komma pumgo thilto a dinga kakatdoh jengding ahi” ati.
32 Så drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Hånd,
Hitichun Jepthah in asepaite alamkaijin Ammon mite chu akisatpin ahileh Pakaiyin galjona anapetan ahi.
33 så at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Således bukkede Ammoniterne under for Israelitterne.
Aman Ammon mite chu Aroer apat Minnith kimvella gamho geijin anajouvin khopi somni chu analaan, Abel-keramin geijin ana suchip jengin ahi. Hitihin Israelten Ammon mite chu anajouvin ahi.
34 Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Håndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.
Jepthah chu Mizpah ainmunna ahung kilephat chun achanu chu lamna a kimang agingthei chaokol chu kibu pummin kipah tah in apa lamto dingin ahung potdoh'in ahi. Aman chapa chanu dang aneipon amanu seh seh chu anei ahi.
35 Da han fik Øje på hende, sønderrev han sine Klæder og råbte: "Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har åbnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!"
Aman achanu chu amuphatnin lungnatah in avonho abottel jengin, “Vo kachanu” atin apengjah jengin, “Nangin kalungthim nasuna lheh jengtai, nanghi ipi dinga kalungthim suna a napan hitam? Ajeh chu keiman Pakai komma kihahselna khat kahin nei ahitan, hichea konna chu kaki nunghei theilou ding ahitai,” ati.
36 Da svarede hun ham: "Fader, har du åbnet din Mund for HERREN, så gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!"
Hichun achanun aseitai, “Hepa nangin Pakai komma kihahselna nahin nei ahitah leh nahung kihahselna bangchun kachungah tongdoh jengin, ajeh chu Pakaiyin nagalmi Ammon mite chunga galjon loupitah chu napehtah chula em!
37 Men hun sagde til sin Fader: "En Ting må du unde mig: Giv mig to Måneders Frist, så jeg kan gå omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"
Ahinlah eap, thilkhat vang neibolsah ding kadeije,” Keima nungah thenga thiding kahitah jeh'in, lhani sungin kaloi kagol hotoh thinglhang gammah gavahle uvingting kakhangdonlai pulhi gadou khom uvinge” ati.
38 Han sagde: "Gå!" og lod hende drage bort i to Måneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.
Jepthah in, “Boinu gachetan” atin lhani sunga dingin asoldohtai. Hitichun ama chu aloi agol chengtoh akhangdonlai pul doukhom dingin ache tauvin ahi.
39 Da de to Måneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
Achanu chu ainna ahung kilephatnin apan achung change ahung kihahselna bangchun aboltan ahi. Hitichun amachu nungah thengin athitan ahi. Hiche Israelte chonna khatnin ahung umdohtan ahi.
40 at Israels Døtre hvert År går hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Året.
Israel khangdong nungah hon kumsehleh Jepthah chanu puldouna-in nili aga potdoh jiuvin ahi.
