Dommer 11
1 Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.
Yefeda da mae beda: iwane gasa bagade dadi gagui dunu esalu. E da Gilia: de sogega esalu. Ea ame da wadela: i hamosu uda (ea da: i hodo bidi lasu uda). Ea ada dio da Gilia: de.
2 Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!"
Gilia: de da dunu mano eno esalu. Ilia da ea udadafa amoga lalelegei. Ilia da asigilaloba, Yefeda amo ilia diasuga sefasi. Ilia da ema amane sia: i, “Di da ninia ada ea nana liligi hame lamu. Bai di da wamomano. Di da uda eno ea mano.”
3 Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle dårlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.
Yefeda da yolali ilima hobeale, Dobe soge ganodini esalu. Amogawi, udigili esalebe dunu eno da ema gilisili, ilia da gilisili lalu.
4 Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.
Amo fa: no, A:mounaide dunu da Isala: ili dunuma gegemusa: misi.
5 Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.
Amo hou da doaga: beba: le, Gilia: de soge ouligisu dunu da Yefeda bu oule misa: ne, Dobe sogega asi.
6 De sagde til Jefta: "Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!"
Ilia amane sia: i, “Ninia da A: mounaide dunu ilima noga: le gegemusa: gini, di da ninima bisili ilibi gaguma.”
7 Jefta svarede Gileads Ældste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?"
Be Yefeda da bu adole i, “Dilia da nama bagadewane higabeba: le, na ada ea diasuga sefasi dagoi. Amaiba: le, dilia da wali se nababeba: le, abuliba: le nama misibala: ?”
8 Men Gileads Ældste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!"
Ilia da Yefedama bu adole i, “Ninia da di da nini A: mounaide dunuma gegemusa: ouligimu amola Gilia: de dunu huluane ilima ouligisu esalumu, amo hanaiba: le, wali dima misi.”
9 Jefta svarede Gileads Ældste: "Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, så vil jeg være eders Høvding!"
Yefeda da ilima amane sia: i, “Dilia da na amo na sogega A: mounaide dunu ilima gegemusa: oule ahoasea, amola Hina Gode da fidibiba: le, ninia da amo dunuma hasalasisia, na da dilima ouligisu dunu esalumu.”
10 Da sagde Gileads Ældste til Jefta: "HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!"
Ilia da bu adole i, “Defea! Hina Gode ba: ma: ne, ninia da di, ninia ouligisu hamoma: ne ilegele sia: sa.”
11 Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs Åsyn i Mizpa.
Amaiba: le, Yefeda da Gilia: de ouligisu dunu amo sigi asi. Ilia da Yefeda ilia ouligisu amo hamoi. Yefeda ea musa: sia: i, amo huluane e da Misiba moilai amo ganodini, Hina Gode nabima: ne, bu sia: i.
12 Derpå sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?"
Amalalu, Yefeda da sia: adole iasu dunu amo A: mone hina bagade ema asunasi. Ilia ema amane adole ba: i, “Di da abuliba: le ninima gegesala: ? Di da abuliba: le ninima gegemusa: ninia soge ganodini golili sa: i?”
13 Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"
A: mounaide hina bagade da Yefeda ea asunasi adole iasu dunuma bu adole i, “Isala: ili dunu da Idibidi soge fisili, ga asili, ilia da na soge amo ea defei da Anone Hano asili Ya: boge Hano amola Yodane Hano amoga doaga: i, amo soge Isala: ili dunu da wamolai. Dilia amo soge bu mae gegenane, nama bu ima.”
14 Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
Be Yefeda da eno adole iasu dunu A: mounaide hina bagade ema asunasi.
15 og lod sige: "Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!
Ilia da ema amane sia: i, “Dia sia: i amo Isala: ili dunu da Moua: be soge amola A: mone soge wamolai da ogogosa.
16 Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpå til Kadesj.
Hou da agoane ba: i. Isala: ili dunu da Idibidi soge fisili, ilia da hafoga: i wadela: i soge amo ganodini asili, Maga: me Hano Wayabo amoga doaga: i. Asili, ilia da Ga: idese sogega doaga: i.
17 Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
Amalalu, ilia da Idome hina bagade ema sia: adola masa: ne dunu asunasi. Ilia da Isala: ili dunu da ea soge amoga golili sa: ili baligimusa: adole ba: i. Be Idome hina bagade da ilia sia: hame nabi. Amalalu, ilia da Moua: be hina bagade amane adole ba: i. Be e amola da ilia logo ga: i dagoi. Amaiba: le, Isala: ili dunu da Ga: idese amoga bu esalu.
18 Derpå drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de nåede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrådte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.
Amalalu, ilia da wadela: i hafoga: i soge amo ganodini bu ahoanu, ilia da Idome soge amola Moua: be soge mae golili sa: ili, la: ididili asili, ilia da Anone Hano na: iyadodili (Moua: be soge amo eso mabe la: idiga diala) amoga doaga: i. Ilia da amoga abula moilai gaguli esalu be Anone Hano hame degei. Bai amo hano da Moua: be soge ea eso mabe defei galu.
19 Israel sendte derpå Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at nå hen, hvor vi skal!
Amalalu, Isala: ili dunu da A: moulaide hina bagade Hesiabone moilai bai bagade ganodini esalu ea dio amo Saihone ema sia: adola ahoasu dunu asunasi. Ilia da ilia soge amoga doaga: musa: , ea soge golili sa: ili, baligimusa: adole ba: i.
20 Men Sihon nægtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.
Be Saihone da “hame mabu” sia: i. E da ea dadi gagui dunu huluane gilisili, Ya: iha: se sogega fiafiale fi. Amalalu, e da Isala: ili dunuma doagala: i.
21 Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;
Be Isala: ili ilia Hina Gode da fidibiba: le, ilia da Saihone amola ea dadi gagui dunu hasali. Amalalu, Isala: ili dunu da A: moulaide dunu huluane amo sogega esalu ilia soge huluane lai dagoi.
22 de underlagde sig hele Amoriternes Område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.
Ilia da A: moulaide soge huluane gesowale fi. Soge defei da gagoe (south) Anone Hano amola gagoe (north) da Ya: boge Hano. Eso mabadili alalo da hafoga: i wadela: i soge amola eso dabe la: idi alalo da Yodane Hano.
23 Således drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!
Amaiba: le, Hina Gode Hisu da Ea fi dunu (Isala: ili fi) amo soge ili gesowale fima: ne, A:moulaide dunu sefasi dagoi.
24 Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.
Di da amo soge bu samogema: bela: ? Hame mabu! Dia ‘gode’ liligi amo Gimose da soge dilima i, amo dia gagumu da defea. Be liligi amola soge huluane amo ninia Hina Gode da ninima i, amo huluane ninia da gagumu.
25 Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
Moua: be hina bagade amo Bela: ge (Sibo egefe) e da Isala: ili fi ilima gegemusa: logebela: ? Hame mabu! E da eso afaega ninima gegebela: ? Hame mabu! Di da ea hou baligisa amo dawa: sala: ?
26 da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Småbyer, i Aroer med Småbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 År? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
Isala: ili dunu da ode 300 amoga Hesiabone, Aloue amola eno moilai amo sisiga: sa moilai Anone Hano bega: diala, amo ganodini esalu. Di da abuliba: le amo ode ganodini amo soge bu hame samogebela: ?
27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"
Hame mabu! Na da dima wadela: le hame hamoi. Di da nama gegemusa: dawa: beba: le, wadela: le hamosa. Hina Gode Hisu da fofada: su dunu. E da wali eso Isala: ili dunu da moloi o A: mounaide dunu da moloi, Hi fawane da sia: mu.”
28 Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.
Be A: mounaide hina bagade da Yefeda ea adole iasisu amo hame nabi.
29 Da kom HERRENs Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.
Amalalu, Hina Gode Ea A: silibu da Yefeda amoma aligila sa: i. E da asili, Gilia: de soge amola Mana: se soge baligili, Misiba moilai (Gilia: de soge ganodini) amoga buhagi. Amalalu, e da A: mone sogega asi.
30 Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: "Dersom du giver Ammoniterne i min Hånd,
E da Hina Godema amane sia: i, “Dia fidimuba: le, na da A: mounaide dunu fane legesea,
31 så skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!"
na da na diasuga bu masea, adi liligi nama yosia: musa: na diasu logoga masea, na da amo Dima gobele salasu hamoma: ne gobele salimu.”
32 Så drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Hånd,
Amalalu, Yefeda da A: mounaide dunuma gegemusa: , hano degei dagoi. Amola Hina Gode da fidibiba: le, e da A: mounaide dunu hasali dagoi.
33 så at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Således bukkede Ammoniterne under for Israelitterne.
E da ilima doagala: i. E da Aloue moilai amola soge amo da Minidi moilai sisiga: i, amola moilai bai bagade huluane da20amoma doagala: le, A:mounaide dunu sefasili, A:ibele Gelamimi moilai bai bagadega doaga: i. Isala: ili dunu da A: mounaide dunu hasali amola ilia da A: mounaide dunu osea: i medole legei.
34 Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Håndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.
Yefeda da Misiba moilaiga buhagili, idiwi da ilibu dusa amola gagafola, hahawane ema yosia: musa: manebe ba: i. E da ea mano afadafa fawane esalu.
35 Da han fik Øje på hende, sønderrev han sine Klæder og råbte: "Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har åbnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!"
Yefeda da idiwi ba: beba: le, se bagade nabi. E da ea abula gadelale, amane sia: i, “Nadiwi! Na da diba: le se bagadedafa naba! Bai na da Hina Godema dafawane hamomusa: ilegele sia: i dagoiba: le, bu afadenemu da hamedei galebe.”
36 Da svarede hun ham: "Fader, har du åbnet din Mund for HERREN, så gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!"
Idiwi da ema bu adole i, “Na ada! Di da Hina Godema amane hamoma: ne ilegele sia: i dagoi. Hina Gode da dia ha lai dunu amo A: mounaide dunu amo fane legei dagoi. Amaiba: le, di da dia musa: Godema sia: i amo hou nama hamomu da defea.
37 Men hun sagde til sin Fader: "En Ting må du unde mig: Giv mig to Måneders Frist, så jeg kan gå omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"
Be na da liligi afadafa dima edegesa. Na da oubi aduna amoga agolo soge ganodini ahoanumu amola na na: iyado huluane gilisili dimu da defeala: ? Bai na da dunuma hamedafa fimu.”
38 Han sagde: "Gå!" og lod hende drage bort i to Måneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.
Yefeda da amane sia: i, “Defea! Di masa! Oubi aduna amoga agoane hamoma.” Amalalu, e amola ea na: iyado a: fini eno ilia da agolo sogega asili, dinanu. Bai e da dunuga mae lale, mano mae lalelegele bogomu dawa: beba: le dinanu.
39 Da de to Måneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
Oubi aduna uduli, e da ea ada ema buhagili, ea eda e Hina Godema ilegele sia: i defele ema hamoi dagoi. Yefeda idiwi da dunuma gilisili mae golale bogoi. Isala: ili dunu da amo dawa: beba: le, agoane hou hamonana.
40 at Israels Døtre hvert År går hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Året.
Ode huluane ganodini, Isala: ili a: fini huluane da sogega asili, eso biyadu amoga Yefeda (Gilia: de dunu) ea idiwi amo dawa: le, dinana.
