Dommer 1
1 Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"
Wǝ Yǝxua wapat bolƣandin keyin xundaⱪ boldiki, Israillar Pǝrwǝrdigardin: — Bizdin kim awwal qiⱪip Ⱪanaaniylar bilǝn soⱪuxsun? — dǝp soridi.
2 HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Hånd!"
Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪilip: — Yǝⱨuda qiⱪsun; mana, Mǝn zeminni uning ⱪoliƣa tapxurdum, — dedi.
3 Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.
U waⱪitta Yǝⱨuda akisi Ximeonƣa: — Sǝn mening bilǝn billǝ Ⱪanaaniylar bilǝn soⱪuxuxⱪa, manga qǝk taxlinip miras ⱪilinƣan zeminƣa qiⱪsang, mǝnmu sanga qǝk taxlinip miras ⱪilinƣan zeminƣa sǝn bilǝn billǝ qiⱪip [soⱪuximǝn], dewidi, Ximeon uning bilǝn billǝ qiⱪti.
4 Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 Mand.
Yǝⱨuda u yǝrgǝ qiⱪⱪanda, Pǝrwǝrdigar Ⱪanaaniylar wǝ Pǝrizziylǝrni ularning ⱪoliƣa tapxurdi. Xuning bilǝn ular Bezǝk degǝn jayda ularni urup ⱪirip, on ming adimini ɵltürdi.
5 Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'anæerne og Perizziterne.
Ular Bezǝktǝ Adoni-Bezǝk degǝn padixaⱨ bilǝn uqrixip ⱪelip, uning bilǝn soⱪuxup Ⱪanaaniylar bilǝn Pǝrizziylǝrni urup ⱪirdi.
6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.
Adoni-bezǝk ⱪaqti, ular ⱪoƣlap berip, uni tutuwelip, ⱪollirining qong barmiⱪi bilǝn putlirining qong barmiⱪini kesiwǝtti.
7 Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpå førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
Xuning bilǝn Adoni-Bezǝk: — Əyni qaƣda ⱪollirining qong barmiⱪi bilǝn putlirining qong barmiⱪi kesiwetilgǝn yǝtmix padixaⱨ dastihinimning tegidiki uwaⱪlarni terip yegǝnidi. Mana ǝmdi Huda mening ⱪilƣanlirimni ɵzümgǝ yandurdi, dedi. Andin ular uni Yerusalemƣa elip bardi, keyin u xu yǝrdǝ ɵldi.
8 Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.
Yǝⱨudalar Yerusalemƣa ⱨujum ⱪilip xǝⱨǝrni ixƣal ⱪildi; ular u yǝrdǝ olturƣuqilarni ⱪiliqlap ⱪirip, xǝⱨǝrgǝ ot ⱪoyuwǝtti.
9 Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
Andin Yǝⱨudalar qüxüp, taƣliⱪ rayon, jǝnubdiki Nǝgǝw wǝ Xǝfǝlaⱨ oymanliⱪida turuwatⱪan Ⱪanaaniylar bilǝn soⱪuxti.
10 Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj.
Andin Yǝⱨudalar Ⱨebrondiki Ⱪanaaniylarƣa ⱨujum ⱪilip, Xexay, Aⱨiman wǝ Talmaylarni urup ⱪirdi (ilgiri Ⱨebron «Kiriat-Arba» dǝp atilatti).
11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjaf-Sefer.
Andin ular u yǝrdin qiⱪip, Dǝbirdǝ turuwatⱪanlarƣa ⱨujum ⱪildi (ilgiri Dǝbir «Kiriat-Sǝfǝr» dǝp atilatti).
12 Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"
Kalǝb: — Kimki Kiriat-Sǝfǝrgǝ ⱨujum ⱪilip uni alsa, uningƣa ⱪizim Aksaⱨni hotunluⱪⱪa berimǝn, degǝnidi.
13 Og da Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
Kalǝbning ukisi Kenazning oƣli Otniyǝl uni ixƣal ⱪildi, Kalǝb uningƣa ⱪizi Aksaⱨni hotunluⱪⱪa bǝrdi.
14 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"
Wǝ xundaⱪ boldiki, ⱪiz [yatliⱪ bolup] uning ⱪexiƣa barar qaƣda, erini atisidin bir parqǝ yǝr soraxⱪa ündidi. Aksaⱨ exǝktin qüxüxigǝ Kalǝb uningdin: — Sening nemǝ tǝliping bar? — dǝp soridi.
15 Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.
U jawab berip: — Meni alaⱨidǝ bir bǝrikǝtligǝysǝn; sǝn manga Nǝgǝwdin [ⱪaƣjiraⱪ] yǝr bǝrgǝnikǝnsǝn, manga birnǝqqǝ bulaⱪnimu bǝrgǝysǝn, dedi. Xuni dewidi, Kalǝb uningƣa üstün bulaⱪlar bilǝn astin bulaⱪlarni bǝrdi.
16 Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.
Musaning ⱪeynatisining ǝwladliri bolƣan Keniylǝr Yǝⱨudaƣa ⱪoxulup «Ⱨormiliⱪ Xǝⱨǝr»din qiⱪip Aradning jǝnub tǝripidiki Yǝⱨuda qɵligǝ berip, xu yǝrdiki hǝlⱪ bilǝn billǝ turƣanidi.
17 Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor blev den kaldt Horma.
Yǝⱨuda bolsa akisi Ximeon bilǝn billǝ berip, Zǝfat xǝⱨiridǝ turuwatⱪan Ⱪanaaniylarni urup ⱪirip, xǝⱨǝrni mutlǝⱪ wǝyran ⱪildi; xuning bilǝn xǝⱨǝrning ismi «Hormaⱨ» dǝp atalƣan.
18 Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og Ekron med dets Område.
Andin Yǝⱨudalar Gaza bilǝn uning ǝtrapini, Axkelon bilǝn uning ǝtrapini, Əkron bilǝn uning ǝtrapini igilidi.
19 Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
Pǝrwǝrdigar Yǝⱨuda bilǝn billǝ bolƣaq, ular taƣliⱪ yurtni mǝƣlup ⱪilip aldi; lekin jilƣidikilǝrni bolsa, ularning tɵmür jǝng ⱨarwiliri bolƣaqⱪa, ularni zeminidin ⱪoƣliwetǝlmidi.
20 Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.
Ular Musaning buyruƣinidǝk Ⱨebronni Kalǝbkǝ bǝrdi. Xuning bilǝn Kalǝb Anakning üq oƣlini u yǝrdin ⱪoƣliwǝtti.
21 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.
Lekin Binyaminlar bolsa Yerusalemda olturuwatⱪan Yǝbusiylarni ⱪoƣlap qiⱪiriwetǝlmidi; xunga ta bügüngiqǝ Yǝbusiylar Binyaminlar bilǝn Yerusalemda billǝ turmaⱪta.
22 Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.
Yüsüpning jǝmǝti Bǝyt-Əlgǝ ⱨujum ⱪildi; Pǝrwǝrdigar ular bilǝn billǝ idi.
23 Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz
Yüsüpning jǝmǝti Bǝyt-Əlning ǝⱨwalini bilip kelixkǝ qarliƣuqilarni ǝwǝtti (ilgiri xǝⱨǝrning nami Luz idi).
24 fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skåne dig!"
Qarliƣuqilar xǝⱨǝrdin bir kixining qiⱪip keliwatⱪinini bayⱪap uningƣa: — Xǝⱨǝrgǝ kiridiƣan yolni bizgǝ kɵrsitip ⱪoysang, sanga xapaǝt kɵrsitimiz, — dedi.
25 Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de drage bort,
Xuning bilǝn xu kixi xǝⱨǝrgǝ kiridiƣan yolni ularƣa kɵrsitip ⱪoydi. Ular berip xǝⱨǝrdikilǝrni urup ⱪiliqlidi; lekin u adǝm bilǝn ailisidikilǝrni aman ⱪoydi.
26 og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
U adǝm keyin Ⱨittiylarning zeminiƣa berip, xu yǝrdǝ bir xǝⱨǝr bǝrpa ⱪilip, namini Luz dǝp atidi. Ta bügüngiqǝ uning nami xundaⱪ atalmaⱪta.
27 Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta'anak og dets Småbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og dets Småbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.
Lekin Manassǝⱨlǝr bolsa Bǝyt-Xeanni wǝ uningƣa ⱪaraxliⱪ kǝntlǝrni, Taanaⱪni wǝ uningƣa ⱪaraxliⱪ kǝntlǝrni ixƣal ⱪilmidi; ular Dor wǝ uningƣa ⱪaraxliⱪ kǝntlǝrdiki hǝlⱪni, Ibleam wǝ uningƣa ⱪaraxliⱪ kǝntlǝrdiki hǝlⱪni, Megiddo wǝ uningƣa ⱪaraxliⱪ kǝntlǝrdiki hǝlⱪni ⱪoƣliwǝtmidi, zeminni almidi; Ⱪanaaniylar xu zeminda turuwerixkǝ bǝl baƣliƣanidi.
28 Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
Israil barƣanseri küqǝygǝqkǝ Ⱪanaaniylarni ɵzlirigǝ ⱨaxarqi ⱪilip beⱪindurdi, lekin ularni ɵz yǝrliridin pütünlǝy ⱪoƣliwǝtmidi.
29 Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
Əfraimlarmu Gǝzǝrdǝ turuwatⱪan Ⱪanaaniylarni ⱪoƣliwǝtmidi; xuning bilǝn Ⱪanaaniylar Gǝzǝrdǝ ular bilǝn billǝ turiwǝrdi.
30 Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.
Zǝbulun nǝ Ⱪitronda turuwatⱪanlarni nǝ Naⱨalolda turuwatⱪanlarni ⱪoƣliwǝtmidi; xuning bilǝn Ⱪanaaniylar ularning arisida olturaⱪlixip, ularƣa ⱨaxarqi mǝdikar boldi.
31 Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
Axir bolsa nǝ Akkoda turuwatⱪanlarni nǝ Zidonda turuwatⱪanlarni ⱪoƣliwǝtmidi, xundaⱪla Aⱨlab, Aⱪzib, Ⱨǝlbaⱨ, Afǝk Rǝⱨoblarda turuwatⱪanlarnimu ⱪoƣliwǝtmidi.
32 Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
Xuning bilǝn Axirlar xu zeminda turuwatⱪanlarning arisida, yǝni Ⱪanaaniylarning arisida olturaⱪlixip ⱪaldi; ular Ⱪanaaniylarni ɵz yeridin ⱪoƣliwǝtmidi.
33 Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.
Naftalilar nǝ Bǝyt-Xǝmǝxtǝ turuwatⱪanlarni nǝ Bǝyt-Anatta turuwatⱪanlarni ⱪoƣliwǝtmidi; xuning bilǝn ular xu zeminda turuwatⱪanlarning arisida, yǝni Ⱪanaaniylarning arisida olturaⱪlixip ⱪaldi; Bǝyt-Xǝmǝx wǝ Bǝyt-Anattiki hǝlⱪ ularƣa ⱨaxarqi mǝdikar boldi.
34 Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;
Amoriylar Danlarni taƣliⱪ rayonƣa mǝjburiy ⱨǝydǝp qiⱪiriwetip, ularni jilƣa-tüzlǝnglikkǝ qüxüxkǝ yol ⱪoymidi.
35 og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.
Amoriylar Ⱨǝrǝs teƣi, Ayjalon wǝ Xaalbimda turuwerixkǝ niyǝt baƣliƣanidi; lekin Yüsüp jǝmǝtining ⱪoli küqǝygǝndǝ, Ⱪanaaniylar ularƣa ⱨaxarqi mǝdikar boldi.
36 Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.
Amoriylarning qegrisi bolsa «Seriⱪ Exǝk dawini»din ⱪoram texiƣa ɵtüp yuⱪiri tǝripigǝ baratti.
