< Judas 1 >

1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
To those who, having received the Call, have been loved by God the Father and protected by Jesus Christ, From Jude, a servant of Jesus Christ, and the brother of James.
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
May mercy, peace, and love be yours in ever-increasing measure.
3 I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
Dear friends, while I was making every effort to write to you about our common Salvation, I felt that I must write to you at once to urge you to fight in defence of the Faith that has once for all been entrusted to the keeping of Christ’s People.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
For there have crept in among you certain godless people, whose sentence has long since been pronounced, and who make the mercy of God an excuse for profligacy, and disown our only lord and master, Jesus Christ.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
Now I want to remind you — but you already know it all — that, though the Lord delivered the People from Egypt, yet he afterwards destroyed those who refused to believe in him;
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
and that even those angels, who did not keep to their appointed spheres, but left their proper homes, have been kept by him for the judgment of the Great Day in everlasting chains and black darkness. (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
Like Sodom and Gomorrah and the towns near them, which gave themselves up to fornication, and fell into unnatural vice, these angels now stand out as a warning, undergoing, as they are, the punishment of aeonian fire. (aiōnios g166)
8 Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
Yet in the very same way these men, too, cherishing vain dreams, pollute our human nature, reject control, and malign the Mighty.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren straffe dig!"
Yet even Michael, the Archangel, when, in his dispute with the Devil, he was arguing about the body of Moses, did not venture to charge him with maligning, but said merely ‘The Lord rebuke you!’
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
But these men malign whatever they do not understand; while they use such things as they know by instinct (like the animals that have no reason) for their own corruption.
11 Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i Horas Genstridighed.
Alas for them! They walk in the steps of Cain; led astray by Balaam’s love of gain, they plunge into sin, and meet their ruin through rebellion like that of Korah.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
These are the men who are blots upon your ‘Love-feasts,’ when they feast together and provide without scruple for themselves alone. They are clouds without rain, driven before the winds; they are leafless trees without a vestige of fruit, dead through and through, torn up by the roots;
13 vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
they are wild sea waves, foaming with their own shame; they are ‘wandering stars,’ for which the blackest darkness has been reserved for ever. (aiōn g165)
14 Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
To these men, as to others, Enoch, the seventh in descent from Adam, declared — ‘See! the Lord has come with his hosts of holy ones around him,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!"
to execute judgment upon all men, and to convict all godless people of all their godless acts, which in their ungodliness they have committed, and of all the harsh words which they have spoken against him, godless sinners that they are!’
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
These men are always murmuring, and complaining of their lot; they follow where their passions lead them; they have arrogant words upon their lips; and they flatter men for the sake of what they can get from them.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
But do you, dear friends, recall what was foretold by the Apostles of our Lord Jesus Christ;
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
how they used to say to you — ‘As time draws to an end, there will be scoffers, who will be led by their godless passions.’
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Ånd.
These are the people — animal and unspiritual — who cause divisions.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro; beder i den Helligånd;
But do you, dear friends, build up your characters on the foundation of your most holy Faith, pray under the guidance of the Holy Spirit,
21 bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
and keep within the love of God, while waiting for the mercy of our Lord Jesus Christ, to bring you to Immortal Life. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, når de tvivle,
To some show pity, because they are in doubt. ‘Drag them out of the fire,’ and save them.
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
To others show pity, but with caution, hating the very clothing polluted by their touch.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
To him who is able to guard you from falling, and to bring you into his glorious presence, blameless and rejoicing —
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn g165)
to the one God, our Saviour, be ascribed, through Jesus Christ, our Lord, glory, majesty, power, and dominion, as it was before time began, is now, and shall be for all time to come. Amen. (aiōn g165)

< Judas 1 >