Josua 9

1 Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,

Ruodhi duto mane odak yo podho chiengʼ mar aora Jordan nowinjo humb wechego; mane gin ruodhi moa e tiend gode mag pinyno, gi ruodhi moa yo podho chiengʼ mar gode gi mago moa e wedhe mag Nam Mediterania kaachiel gi ruodhi moa Lebanon (mane gin ruodhi mag jo-Hiti, jo-Amor, jo-Kanaan, jo-Perizi, jo-Hivi kod mago mag jo-Jebus);

2 samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

ruodhigo noriwore giduto mondo giked gi Joshua kod jo-Israel.

3 Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,

Kata kamano, kane jo-Gibeon owinjo gima Joshua notimone Jeriko kod Ai,

4 greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler

negiparo mondo giwuonde. Negidhi kaka jogo man-gi punde motingʼo ogunde moti gi piende divai moti kendo obaw.

5 og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.

Jogi norwako wuoch moyiech kod lewni moti. Makati mane gin-go duto nokethore.

6 Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"

Eka negidhi ir Joshua e kambi man Gilgal mi giwachone Joshua kod jo-Israel niya, “Wawuok e piny mabor, omiyo yie watim kodu winjruok.”

7 Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"

Jo-Israel nowacho ni jo-Hivi niya, “To ka dipo ni udak kodwa machiegni, ere kaka dwa los kodu winjruok?”

8 De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"

Negiwachone Joshua niya, “Wan jotichu.” To Joshua nopenjogi niya, “Un ngʼa gini to bende ua kanye?”

9 Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,

Negidwoko niya, “Jotichni oa e piny mabor ahinya nikech humb Jehova Nyasaye ma Nyasachi. Wasewinjo humb gik mane otimo Misri,

10 og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.

kendo gigo duto mane otimone ruodhi ariyo mag jo-Amor man yo wuok chiengʼ mar aora Jordan, ma gin Sihon ruodh Heshbon kod Og ruodh Bashan, mane odak Ashtaroth.

11 og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!

Omiyo jodongwa kod ji duto modak e pinywa nowachonwa kama, ‘Kawuru gik mudhiyo godo e wuoth, dhiuru kendo urom kodgi ma uwachnegi niya, “Wan jotiju, losuru kodwa winjruok.”’

12 Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;

Neuru makati mwatingʼogi, ne giliet ka wachako wuoth, to koro sani gikethore.

13 og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"

Piend divai mane wapongʼo bende ne nyien, to koro neye kaka giyiech. Lepwa kod wuochewa bende oseti nikech wuoth marabora ahinya.”

14 Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.

Jotelo moko mag jo-Israel nobilo chiemb jogo ka ok gipenjo Jehova Nyasaye wach.

15 Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.

Omiyo Joshua noketo winjruok mar kwe kodgi mondo oyienegi gidag kodgi, kendo jotelo ne opwodho ma ka gikwongʼore.

16 Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.

Ndalo adek bangʼ kane giseloso winjruok gi jo-Gibeon, jo-Israel nowinjo ni jogo gin mana joma odak kodgi machiegni.

17 Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.

Omiyo jo-Israel nowuok, to odiechiengʼ mar adek negichopo e miechgi madongo kaka: Gibeon, Kefira, Beeroth, kod Kiriath Jearim.

18 Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;

Jo-Israel ne ok omonjogi, nikech jotend kambi nosesingore ka kwongʼore kodgi e nyim Jehova Nyasaye, ma Nyasach jo-Israel. Kata kamano, ji duto nongʼur gi jotendgi,

19 men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.

to jotelogo duto nowacho niya, “Wasemiyogi singruok marwa e nying Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, omiyo koro ok wanyal mulogi.

20 Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:

Ma e gima wabiro timonegi: ‘Wabiro wegi gidagi mondo kik mirima bi kuomwa nikech waketho kwongʼruok mane wasingonegi.’”

21 De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.

Negidhi nyime kagiwacho niya, “Wegi gidagi, mondo gibednwa jobar yien gi joumb pi ni jowa duto.” Omiyo jotelo norito singruok margi.

22 Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?

Eka Joshua noluongo jo-Gibeon kendo owachonegi niya, “Angʼo momiyo ne uwuondowa ka uwacho ni, ‘Wadak mochwalore kodu,’ to kuom adier udak mana butwa?

23 Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"

Un joma okwongʼ! Ok unuwe tiyonwa kaka jobar yien gi joumb pi e od Nyasacha.”

24 De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.

Negidwoko Joshua niya, “Jotichni notimo kamano nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachi nochiko Musa jatichne mondo omiu pinyni duto kendo uneg ji duto modakie. Omiyo ne waluor nikech un, kendo mano ema nomiyo watimo kamano.

25 Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"

Koro to wan e lweti. Timnwauru gimoro amora muneno ni ber kendo longʼonu.”

26 Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;

Omiyo Joshua nokonyogi kuom jo-Israel ma ok ginegogi.

27 men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.

E odiechiengʼno noketo jo-Gibeon obedo jobar yien gi joumb pi ni jo-Israel duto kendo ni tich kendo mar misango mar Jehova Nyasaye kama Jehova Nyasaye biro yiero. Kendo mano e gima gin nyaka chil kawuono.