Josua 7
1 Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israeliterne.
Tedae Israel ca rhoek te yaehtaboeih dongah boekoeknah la boe a koek uh. Judah koca khuikah Zerah kah a ca Zabdi ko Karmee capa Akhan loh yaehtaboeih la aka om tea loh. Te dongah BOEIPA kah a thintoek loh Israel ca rhoek taengah sai.
2 Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet Aven, østen for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd Egnen!" Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
Te vaengah Jerikho lamkah hlang rhoek te Bethel khothoeng Bethaven kaepkah aka om Ai la Joshua loh tueih tih, “Cet uh lamtah khohmuen ke hip uh lah,” a ti nah. Te dongah hlang rhoek te cet uh tih Ai tea hip uh.
3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er få!"
Joshua taenglaa mael uh vaengah tah, “Pilnam pum he cet boel mai saeh. Hlang he tongpa thawng hnih thawng thum tluk cet uh saeh lamtah Ai tea tloek toem bitni. Amih hlangsii ham te pilnam pum taengah kohnue mai boeh,” a ti uh.
4 Så drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slået på Flugt af Ajjiterne,
Te dongah pilnam khui lamkah hlang thawng thum tluk tah cet uh van dae Ai hlang rhoek mikhmuh ah rhaelrham uh.
5 og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller så af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned på Skråningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
Amih khui lamkah hlang sawmthum parhuk tluk te Ai hlang rhoek loh a ngawn. Amih te vongka hmai lamloh Shebarim duelaa hloem uh tih singling aha tloek vaengah pilnam tah a thinko paci tih tui bangla om uh.
6 Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på deres Ansigt på Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv på deres Hoveder.
Te dongah Joshua loh a himbai te a phen tih a BOEIPA kah thingkawng hmai ah kholaeh duea maelhmai neh diklai la bakop. Amah neh Israela hamca rhoek long khaw a lu dongah laipia poep uh.
7 Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gå over Jordan, når du vilde give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!
Te vaengah Joshua loh, “Aw ka Boeipa Yahovah, balae tih pilnam he Jordan na kat na kat sak phoeiah kaimih aka milh sak hama Amori kut ah kaimih he nan voeih. Ka ueh uh mai vetih Jordan rhalvangan ah duem ka om uh mai mako?
8 Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage Flugten for sine Fjender?
Aw Boeipa Israel loh a thunkha rhoek kah mikhmuh aha rhawna maelh te balae ka ti eh.
9 Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gøre for dit store Navns Skyld?"
Kanaan neh khohmuen kah khosa boeih loh ya koinih kaimih he m'vael uh vetih kaimih ming he diklai lamkaha hnawt uh ni ta. Te vaengah na boeilen ming te metlam na saii eh?,” a ti nah.
10 Da sagde HERREN til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit Ansigt?
Te dongah Joshua te BOEIPA loh, “Namah mah thoo lah. Balae tih na hmai la na bakop?
11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.
Israel he tholh tih ka paipi khawa poe. Amih te ka uen lalah yaehtaboeih tea loh uh bal tiha huen uh bal. Te lalah khaw basa uh tih amamih kah hnopai khuiaha khueh uh bal.
12 Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.
Israel ca rhoek he a thunkha rhoek mikhmuh ah pai thai mahpawh. Yaehtaboeih la a om uh dongah a thunkha kah mikhmuh ah khaw a rhawn ni hikhik a hooi uh eh. Na khui lamkah yaehtaboeih te na khoe uh pawt atah nangmih taengah om hamla ka coeng thai voel moenih.
13 Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi så siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!
Thoo lamtah pilnam ke ciim laeh. Te vaengah, “Israel Pathen BOEIPA loh, 'Israel nang khui ah yaehtaboeih om tih na khui lamkah yaehtaboeih te na khoe uh hlanhil na thunkha rhoek kah mikhmuh ah pai ham tah na coeng uh moenih,’ a ti coeng dongah thangvuen kho ham namamih te ciim uh laeh,” ti nah.
14 I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HERREN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand.
Te dongah mincang ah namamih koca rhoek loh ha capit uh laeh. BOEIPA loh a buem koca long tah amah huiko neh ha pawk uh saeh. BOEIPA loh a buem huiko long tah a imkhuikho neh ha pawk uh saeh. BOEIPA loh a buem imkhuikho long khawa hlang rhoek neh ha pawk saeh.
15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt HERRENs Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!"
Yaehtaboeih aka buem tah ana om saeh, BOEIPA kah paipia poe tih Israel khui ah boethae halang ni a saii. Te dongah amah neh amah taengkah boeih te hmai neh hoeh saeh,” a ti nah.
16 Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
Mincanga thoh vaengah Joshua taengla Israel koca rhoek loh ha capit uh tih Judah koca te a tuuk.
17 Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.
Judah kah a hui a ko ha pawk vaengah Zarkhii kah a huiko tea tuuk. Zarkhii huiko khuikah hlang la a pawk dongah Zabdi te a tuuk.
18 Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme.
Anih imkhui kah hlang laa pawk dongah Judah koca Zerah ko Zabdi kah a ca Karmee capa Akhan te a tuuk.
19 Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!"
Te dongah Akhan te Joshua loh, “Ka ca, Israel Pathen BOEIPA taengah thangpomnah pae laeh lamtah uemonah khaw amah taengah pae laeh. Na saii te kai taengah phoe lamtah phah voel boeh,” a ti nah.
20 Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. Således gjorde jeg:
Te vaengah Akhan loh Joshua tea doo tih, “Ue kai he Israel Pathen BOEIPA taengah ka tholh coeng tih he tlam he khaw ka saii coeng.
21 Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst."
Kutbuem te ka sawt tih ka hmuh vaengah Shinar himbai then yungat, caka khiing shekel yahnih, sui a khiing shekel sawmnga pakhat te ka nai tih ka loh. Tedae ka dap khui kah diklai khui ah ka up tih a cak te laedil ah om ke,” a ti nah.
22 Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
Te dongah Joshua loh puencawn rhoek te a tueih tih dap laa yong uh vaengah tah dap khuiaha thuh tih a laedil ah cak ana om tangloeng.
23 og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
Te dongah amih te dap khui lamkaha loh uh tih Joshua neh Israel ca rhoek taengla boeiha khuen uh. Te phoeiah BOEIPA hmai aha rha uh.
24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors dal.
Te phoeiah Zerah capa Akhan neh cak khaw, himbai khaw sui tling khaw, a capa neh a canu khaw, a vaito khaw, a laak khaw, a boiva khaw, a dap neh anih taengkah aka om boeih te Joshua loh a loh pah tih anih te Israel pum loh Akor kol la a khuen uh.
25 Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal styrte dig i Ulykke på denne Dag!" Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem.
Te phoeiah Joshua loh, “Balae tih kaimih nan lawn, tihnin ah BOEIPA loh nang n'lawn saeh,” a ti nah. Anih te Israel pum loh lungto neh a dae uh tih hmai neha hoeh uh. Te phoeiah ah khaw lungto neha dae thil uh bal.
26 Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.
Te dongah anih sokaha kuk lungkuk te tihnin duela muep om pueng. Tedae BOEIPA thintoek thinsaa sah coeng dongah tekaha hmuen ming khaw tihnin due Akor kol la a khue.
