Josua 24

1 Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.

Yosiua da Isala: ili fi huluane Siegeme moilai bai bagadega gilisi. E da asigilai dunu, ouligisu dunu, fofada: su dunu amola Isala: ili ouligisu dunu misa: ne sia: i. Ilia da Hina Godema misi.

2 Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

Yosiua da dunu huluanema amane sia: i, “Hina Gode, Isala: ili fi ilia Gode da amane sia: sa, ‘Hemonega dilia aowalali da Iufala: idisi Hano na: iyadodili esalu, eno ogogosu ‘gode’ liligi ilima sia: ne gadosu. Dilia siba eda afae da Dila, A:ibalaha: me amola Na: iho ela eda.

3 Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

Amalalu, Na da dilia siba eda A: ibalaha: me amo soge Iufala: idisi Hano na: iyado amoga lale, amola Ga: ina: ne soge amoga oule asi. Na da ema egaga fi bagohame i. Na da Aisage ema i.

4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

Na da Aisagema, Ya: igobe amola Iso i. Na da Isoma amo Idome agolo soge i. Be dilia aowa Ya: igobe amola ea mano da Idibidi sogega sa: i.

5 Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

Fa: no Na da Mousese amola Elane asunasili, Idibidi dunuma se bagade iasu. Be Na da dili gadili oule asi.

6 og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

Na da dilia aowalali Idibidi sogega fisili masa: ne, gadili oule misi. Idibidi dunu ilia dadi gagui amola sa: liode da: iya fila heda: i dunu da dilia aowalali fane legemusa: fa: no bobogei. Be dilia aowalali da Maga: me Hano Wayabo amoga doaga: loba,

7 Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

ilia da Na fidima: ne Nama wele sia: i. Na da ili amola Idibidi dunu afafamusa: , gasi bagade hamoi. Na da hamobeba: le, hano da Idibidi dunu dedebole, ilia da huluane gela sa: ili, bogogia: i. Na hou Idibidi dunuma hamoi, amo huluane dilia dawa: Dilia da hafoga: i wadela: i soge amo ganodini ode bagohame esalu.

8 førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

Amalalu, Na da dili A: moulaide dunu ilia soge Yodane Hano ea eso mabadi la: idi amoga oule misi. Ilia da dilima gegei, be Na da dili fidibiba: le, dilia amo dunu fane legei. Dilia da ilia soge lai amola dilia da gusuba: i ahoanoba, Na da amo dunu wadela: lesi.

9 Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

Amalalu, Moua: be hina bagade dunu, Sibo ea mano Ba: ila: ge da dilima gegei. E da Ba: ila: me (Bio ea mano) ema e da dilima gagabusu aligima: ne sia: adole iasi.

10 men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans Hånd.

Be Na da Ba: ila: me ea sia: hame nabi. Amaiba: le, e da dilima Na da dili hahawane dogolegelewane fidima: ne sia: i. Na da agoane Ba: ila: ge dili hame wadela: ma: ne dili gaga: i.

11 Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hånd.

Dilia da Yodane Hano degele, Yeligou moilai bai bagadega doaga: i. Yeligou dunu da dilima gegei. A: moulaide dunu, Belisaide dunu, Ga: ina: naide dunu, Hidaide dunu, Gegasiaide dunu, Haifaide dunu amola Yebiusaide dunu huluane da dilima gegei. Be Na da fidibiba: le, dilia da amo huluane hasali dagoi.

12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

Dilia da gusuba: i ahoanoba, Na da ili beda: ma: ne hamosu. Dilia da A: moulaide hina bagade aduna gadili sefasima: ne, Na da agoane hamoi. Dilia gegesu gobihei amola dadi da amo hasalasu hou hame hamosu.

13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

Na da soge amo dilia da hame dogosu amola moilai bai bagade dilia da hame gagui amo dilima i. Wali dilia da amo soge ganodini esala amola waini efe amo dilia hame sagai amoga dilia da waini fage naha amola olife ifa amo dilia hame bugi amoga olife fage naha.’”

14 Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

Yosiua da bu amane sia: i, “Amaiba: le, Godema nodoma amola mae fisili, hahawane Ea hawa: hamosu hamoma. Ogogosu ‘gode’ liligi amo dilia aowalali da Mesoubouda: imia amola Idibidi amo ganodini ilima hawa: hamosu, amo ha: digili, Hina Godema fawane hawa: hamoma.

15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!"

Be dilia Ema hawa: hamomusa: hame hanai galea, defea, wali eso dilia da nowama hawa: hamomusa: dawa: sea, sia: ma! Dilia da ogogosu ‘gode’ liligi amo dilia aowalali da Mesoubouda: imia sogega sia: ne gadosu amo dilia da dafawaneyale dawa: le, lalegaguma: bela: ? O A: moulaide (ilia soge ganodini dilia da wali esala) amo dunu ilia ‘gode’ liligi lalegaguma: bela: ? Be na amola na sosogo fi da Hina Gode amo Ea hawa: hamosu fawane hamomu.”

16 Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

Dunu huluane da bu adole i, “Ninia da eno ‘gode’ liligi ilima hawa: hamoma: ne, Hina Godedafa hamedafa fisimu.

17 nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

Ninia Hina Gode da ninia aowalali amola nini amo Idibidi soge (amo ganodini ninia da udigili se nabawane hawa: hamosu) amoga fadegai dagoi. Ea musa: hame ba: su gasa bagade hou ninia ba: i dagoi. Ninia da dunu fi eno amoga baligili asili, E da eso huluane nini gaga: i.

18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi han er vor Gud!"

Ninia da amo soge ganodini golili sa: ili, Hina Gode da A: moulaide dunu amo ganodini esalu gadili sefasi. Amaiba: le, ninia da Hina Godema fa: no bobogemu hanai. E da ninia Gode.”

19 Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

Yosiua da dunu huluanema amane sia: i, “Be dilia Hina Gode Ea hawa: hamosu hamomu da hamedei. E da hadigi Gode amola E da dilia hame nabasu hou hame gogolema: ne olofomu. E da mudasu Gode, E da dili eno ‘gode’ liligi ilima fa: no bobogema: ne hamedafa ba: mu.

20 Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder."

Amola dilia da E fisili, ga fi ‘gode’ liligi ilima fa: no bobogesea, E da dilima sinidigili se bagade imunu. E da musa: dilima hahawane amola asigisu, be fa: no E da dili wadela: lesimu.”

21 Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"

Dunu huluane da Yosiuama amane sia: i, “Hame mabu! Ninia da dafawane Hina Godema fa: no bobogemu.”

22 Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene HERREN.

Yosiua da ilima bu adole i, “Dilisu da dilila: ba: su dunu esala. Dilia da Hina Godema fa: no bobogema: ne ilegei dagoi.” Ilia da amane sia: i, “Dafawane! Nini fawane da amo hou ba: su dunu.”

23 Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"

Yosiua da amane sia: i, “Amaiba: le, amo ga fi ‘gode’ liligi dilia gagusa, amo fadegale fisima. Amola Isala: ili Hina Godema dafawane fa: no bobogema: ne ilegele sia: ma!”

24 Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!"

Amalalu, dunu huluane da Yosiuama amane sia: i, “Ninia da ninia Hina Godema fa: no bobogele, Ea hawa: hamomu. Ninia da Ea hamoma: ne sia: i nabawane hamomu.”

25 Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

Amaiba: le, Yosiua da amo esoha ilima gousa: su hamoi. Siegeme moilai bai bagadega e da sema amola hamoma: ne sia: i ilima i.

26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENs Helligdom;

Yosiua da amo hamoma: ne sia: i, amo Hina Gode Ea Sema Buga ganodini dedei. Amalalu, e da gele bagade lale, ouge ifa Hina Gode Ea hadigi sogebi ganodini dialu, amo hagudu ligisi.

27 og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!"

E da dunu huluanema amane sia: i, “Amo gele da ninia dawa: digima: ne ba: su olei agoane. Amo gele da sia: huluane Hina Gode da ninima sia: i, amo nabi dagoi. Amaiba: le, dilia da dilia Godema odoga: su hou hamosa: besa: le, amo gele da dilima ba: su olei agoane.”

28 Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

Amalalu, Yosiua da dunu huluane gadili asunasi. Amola ilia huluane da ilia sogedafa amoga asi.

29 Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110 År gammel.

Amalalu, Hina Gode Ea hawa: hamosu dunu, Nane egefe Yosiua, da bogoi dagoi. E da lalelegele, ode 110 gidigi.

30 Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

Ilia da ea soge ganodini ea da: i hodo uli dogone sali. Ea soge da Dimina: de Sila amo Ifala: ime agolo soge Ga: ia: se Goumi amo gano galu.

31 Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

Yosiua da esalea, Isala: ili dunu da Hina Godema noga: le fa: no bobogei. Yosiua da bogoloba, Isala: ili ouligisu dunu amo da Hina Gode Ea Isala: ili fidisu hou ba: i dagoi, amo dunu da esalea, Isala: ili dunu da Hina Godema noga: le fa: no bobogei.

32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

Yousefe ea da: i hodo amo Isala: ili dunu da Idibidi sogega gaguli misi, amo ilia da Siegeme moilai bai bagadega uli dogoi. Ilia da sogebi amo Ya: igobe da Ha: imo (Siegeme ea mano) amo ea manoma silifa fage 100 amoga lai, amo ganodini uli dogoi. Amo sogebi, Yousefe egaga fi da ilia edama nana lai.

33 Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

Elia: isa (Elane ea mano) amola da bogoi. Ilia da ea da: i hodo amo Gibia moilai (Ifala: ime agolo soge ganodini dialu. Amo moilai ilia da Elia: isa egefe Finia: se ema i dagoi) amoga uli dogone sali. Sia: Ama Dagoi Yosiua 24:15 “Wali eso, dilia da nowama fa: no bobogele, hawa: hamomusa: dawa: sea, sia: ma! Be na amola na sosogo fi da Hina Gode amo Ea hawa: hamosu fawane hamomu.”