Josua 23

1 Efter længere Tids Forløb, da HERREN havde skaffet Israel Ro for alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til Års,

Pea kuo fuoloange mo e tuku ʻe Sihova ʻae fiemālie ki ʻIsileli mei honau ngaahi fili naʻe tuʻu takatakai, mo ʻene fakaʻaʻau ʻo motuʻa ʻa Siosiua, pea lahi hono taʻu.

2 lod Josua hele Israel, de Ældste, Overhovederne, Dommerne og Tilsynsmændene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet gammel og til Års.

Pea naʻe fekau ʻe Siosiua ke haʻu ʻa ʻIsileli kotoa pē, ʻa ʻenau kau mātuʻa, mo honau ngaahi ʻeiki, mo honau kau fakamaau, pea mo honau kau matāpule, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Kuo u motuʻa pea lahi hoku taʻu:

3 I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som kæmpede for eder.

Pea kuo mou mamata ki he ngaahi meʻa kotoa pē kuo fai ʻe Sihova ko homou ʻOtua ki he ngaahi puleʻanga ni koeʻuhi ko kimoutolu; he ko Sihova ko homou ʻOtua, ko ia ia kuo ne tau koeʻuhi ko kimoutolu.

4 Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det store Hav vestpå;

Vakai, kuo u vahevahe kiate kimoutolu ʻi he talotalo ʻae ngaahi puleʻanga ni ʻoku toe, ko e tofiʻa ki homou ngaahi faʻahinga, mei Sioatani, mo e ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻaia kuo u fakaʻauha, ʻio, ʻo aʻu atu ki ke Tahi Lahi ʻi lulunga.

5 og HERREN eders Gud vil trænge dem tilbage foran eder og drive dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud lovede eder.

Pea ko Sihova ko homou ʻOtua, ʻe kapusi ʻe ia ʻakinautolu mei homou ʻao, ʻo fakahēʻi ʻakinautolu mei homou mata; pea te mou maʻu honau fonua, ʻo hangē ko e talaʻofa kiate kimoutolu ʻe Sihova ko homou ʻOtua.

6 Vær nu stærke og faste, så I giver Agt på og handler efter alt, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til højre eller venstre

Ko ia mou loto mālohi ʻaupito ke tauhi, pea ke fai ʻaia kotoa pē kuo tohi ʻi he tohi ʻoe fono ʻa Mōsese, ke ʻoua naʻa mou tafoki mei ai ki he nima toʻomataʻu pe ki he toʻohema;

7 og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt eder; I må ikke påkalde deres Guders Navne eller sværge ved dem, ikke dyrke eller tilbede dem,

Koeʻuhi ke ʻoua naʻa mou kaumeʻa mo e ngaahi puleʻanga ni, ʻaia ʻoku toe ʻiate kimoutolu; pea ʻoua naʻa lea ki he hingoa ʻo honau ngaahi ʻotua, pe fekau ke fuakava ki ai, pe ke tauhi ʻakinautolu, pe punou hifo ʻakimoutolu kiate kinautolu:

8 men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.

Ka mou pikitai kia Sihova ko homou ʻOtua, hangē ko ia kuo mou fai ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

9 Derfor drev jo HERREN store og mægtige Folkeslag bort foran eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;

He kuo kapusi atu ʻe Sihova mei homou ʻao ʻae ngaahi puleʻanga lahi mo mālohi: ka ko kimoutolu, naʻe ʻikai mafai ʻe ha tangata ke tuʻu ʻi homou ʻao ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

10 een Mand iblandt eder jog tusinde på Flugt; thi det var HERREN eders Gud, som kæmpede for eder, som han havde lovet eder.

‌ʻE tuli ʻe homou tokotaha ʻae toko afe: he ko Sihova ko homou ʻOtua, ko ia ia ʻoku tau maʻamoutolu ʻo hangē ko ʻene fakahā kiate kimoutolu.

11 Våg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN eders Gud!

Ko ia mou vakai lahi kiate kimoutolu ke mou ʻofa kia Sihova ko homou ʻOtua.

12 Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem eller, indlader eder i Forbindelse med dem,

Telia ʻi hoʻomou tafoki ki mui ʻi ha meʻa ʻe taha, ʻo pikitai ki hono toe ʻoe ngaahi puleʻanga ni ʻakinautolu ʻoku toe ʻo nofo kiate kimoutolu, pea mali mo kinautolu, ʻo feʻaluʻaki fakafelātani mo kinautolu:

13 så skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare og en Fælde, en Svøbe i eders Sider og Torne i eders Øjne, indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.

Pea ke ʻilo pau ʻekimoutolu, ʻe ʻikai toe kapusi ʻe Sihova ko homou ʻOtua ha puleʻanga ʻe taha mei homou ʻao: ka tenau hoko ko e ngaahi hele, mo e ngaahi luo kiate kimoutolu, mo e ngaahi meʻa tā ki homou vakavaka, mo e ngaahi talaʻi ʻakau ʻi homou mata, ke mou ʻauha ai mei he fonua lelei ni ʻaia kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu.

14 Se, jeg går nu al Støvets Gang; så betænk da med hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, at ikke eet af alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen er de gået i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til Jorden.

“Pea vakai, ko e ʻaho ni ʻoku ou ʻalu ʻi he hala ʻo māmani kotoa pē: pea ʻoku mou ʻilo ʻi homou loto kotoa pē, pea ʻi homou laumālie kotoa pē, ʻi he ngaahi meʻa lelei kotoa pē ʻaia naʻe folofola ai ʻa Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu ʻeku ʻikai liʻaki ha meʻa ʻe taha; kuo fakahoko kotoa pē kiate kimoutolu, pea ʻoku ʻikai liʻaki hano meʻa ʻe taha.

15 Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder, gik i Opfyldelse på eder, således vil HERREN også lade alle sine Trusler gå i Opfyldelse på eder, indtil han har udryddet eder fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.

Ko ia ʻe hoko ʻo pehē, ʻo hangē kuo hoko kiate kimoutolu ʻae ngaahi meʻa lelei ʻaia naʻe talaʻofa ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu; ʻe pehē ʻae ʻomi kiate kimoutolu ʻe Sihova ʻae ngaahi meʻa kovi, kaeʻoua ke ʻosi ʻene fakaʻauha ʻakimoutolu mei he fonua lelei ni ʻaia kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu.

16 Når I overtræder HERREN eders Guds Pagt, som han pålagde eder, og går hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, så vil HERRENs Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra det herlige Land, han gav eder!"

‌ʻI hoʻomou fai talangataʻa ki he fuakava ʻa Sihova ko homou ʻOtua, ʻaia kuo ne fekau kiate kimoutolu, pea kuo mou ʻalu ʻo tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe, ʻo fakapunou hifo ʻakimoutolu ki ai: ʻe tupu ai ʻae houhau ʻa Sihova kiate kimoutolu, pea te mou ʻauha vave mei he fonua lelei ʻaia kuo ne foaki kiate kimoutolu.”