< Josua 22 >

1 Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig
Eka Joshua noluongo jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase
2 og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
mowachonegi niya, “Usetimo gigo duto mane Musa jatich Jehova Nyasaye ochiko, kendo bende useluora e gigo duto mane achikou.
3 I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
Kuom kinde mangʼeny nyaka kawuononi, pok ujwangʼo oweteu, to usetimo tich mane Jehova Nyasaye ma Nyasachu omiyou.
4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.
Ka koro Jehova Nyasaye ma Nyasachu osemiyo oweteu kwe kaka ne osesingo, doguru e miechu e piny mane Musa jatich Jehova Nyasaye nomiyou e bath aora Jordan kocha.
5 Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
To beduru motangʼ kurito puonj kod chike mane Musa jatich Jehova Nyasaye omiyou kama: heruru Jehova Nyasaye ma Nyasachu, wuothuru e yorene duto, luoruru chikene, padreuru kuome kendo tineuru gi ngimau duto.”
6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.
Bangʼe Joshua nogwedhogi mi oorogi, kendo negidok e miechgi.
7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,
To ne nus mar dhood Manase, Musa nomiyogi piny mantiere Bashan, to nus machielo mar dhoodno, Joshua nomiyogi piny mantiere yo podho chiengʼ mar aora Jordan kaachiel gi owetene. Kane Joshua osegologi mondo gidog e miechgi, nogwedhogi kowacho niya,
8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.
“Ero udok e miechu gi mwandu mangʼeny kaka kweth mar jamni mathoth, fedha, dhahabu, mula gi nyinyo, kod lewni mangʼeny kendo neuru ni upogone oweteu gigo mane upeyo kuom wasiku.”
9 Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
Omiyo jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase noweyo jo-Israel Shilo mantiere Kanaan, mondo gidogi Gilead, pinygi giwegi, mane giyudo kaluwore gi chik Jehova Nyasaye kokalo kuom Musa.
10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
Kane gibiro Geliloth but aora Jordan e piny Kanaan, jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase nogero kendo mar misango machiegni gi aora Jordan.
11 Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
To ka jo-Israel nowinjo ni negisegero kendo mar misango e tongʼ Kanaan kama iluongo ni Geliloth but aora Jordan yo kor jo-Israel,
12 Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
oganda duto mar Israel nochokore Shilo mondo gidhi giked kodgi.
13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
Omiyo jo-Israel nooro Finehas wuod Eliazar jadolo, e piny Gilead, ir jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase,
14 tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;
mi nodhi gi jotelo apar mag dhout Israel kamoro ka moro ochungʼ ne dhoot ka dhoot.
15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:
Kane gidhi Gilead, ir dhood Reuben, Gad kod nus mar dhood Manase, negiwachonegi niya,
16 "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?
“Oganda duto mar Jehova Nyasaye wacho kama: Ere gima omiyo uketho winjruok maru gi Nyasach Israel? Ere gima omiyo ungʼanyo ni Jehova Nyasaye mi ugero kendo mar misango ni un uwegi e yor wangʼ teko?
17 Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?
Donge richo mane watimo Peor oromo? Nyaka chil kawuono kum mane Jehova Nyasaye omiyowa pok orumo!
18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.
Uparo ni kumno ne yot ma pod udhi nyime mana ne ngʼanyo ni Jehova Nyasaye? “‘Ka dipo ni pod ukwedo Jehova Nyasaye kawuono, to kiny iye biro wangʼ gi jo-Israel duto.
19 Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!
Ka piny ma ukawoni odwanyore, to biuru e piny Jehova Nyasaye, kama ogurie hekalu mar Jehova Nyasaye, kendo mondo udag kodwa e pinyni. To kik ukwed Jehova Nyasaye kata mana wan bende ka ugero kendo mar misango ne un uwegi, makmana kendo mar misango mar Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kende.
20 Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
Donge uparo kaka Akan wuod Zera notimo richo e nyim Jehova Nyasaye, momiyo oganda jo-Israel duto okum? Ok en kende ema notho nikech richone.’”
21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:
Jo-Reuben, Gad kod nus mar dhood Manase nodwoko jotend anywola mag jo-Israel niya,
22 "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,
“Jehova Nyasaye en Nyasaye Maratego! Jehova Nyasaye en Nyasaye Maratego! Ongʼeyo gik moko duto! Israel mondo ongʼe! Ka dipo ni ma notim e yor ngʼanyo, kata bedo maonge gi luor ne Jehova Nyasaye, to kik ingʼwon-nwa kawuono.
23 at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!
Ka dipo ni wagero kendowa mar misango owuon mondo waa ir Jehova Nyasaye kendo mondo wachiw misango miwangʼo pep kod chiwo mar cham, kata ni wachiw misango mar lalruok kuome, to mad Jehova Nyasaye kumwa kaka joma osetimo richo.
24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?
“Ooyo! Ne watimo kamano nikech chiengʼ moro nyikwawa nyalo wachone nyikwau ni, ‘En angʼo ma wanyalo timo gi Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel?
25 HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.
Jehova Nyasaye oseketo aora Jordan mondo opog kindwa kodu, un joka Reuben kod joka Gad! Uonge kod pok moro kuom Jehova Nyasaye.’ Omiyo nyikwau nyalo miyo nyikwawa weyo luoro Jehova Nyasaye.
26 Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,
“Mano emomiyo nwawacho ni, ‘Waikreuru kendo wager kendo mar misango, to ok mar misango miwangʼo pep, kata ni sewni mamoko.’
27 men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!
To kata kamano, ma onego obed ranyisi e kindwa kodu to gi tiengʼ mabiro bangʼwa, ni wabiro lamo Jehova Nyasaye e kare maler mar lemo ka wachiwone misango miwangʼo pep, misengini mamoko kod misango mar lalruok. Bangʼe ndalo mabiro nyikwau ok nowach ne nyikwawa ni, ‘Uonge gi pok kuom Jehova Nyasaye.’
28 Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.
“To ne wawacho niya, ‘Ka dipo ni giwachonwa ma, kata ne nyikwawa to wabiro dwoko kama: Neuru kendo mar misango mar Jehova Nyasaye, mane kwerewa ogero, mondo obed kaka ranyisi e kindwa kodu, to ok ni chiwo misango miwangʼo pep.’
29 Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"
“Mad wabed mabor gi ngʼanyone Jehova Nyasaye, mi walokre waa kuome kawuono ka wagero kendo mar misango miwangʼo pep, chiwo mar cham kod misengini mamoko moloyo kendo mar misango mar Jehova Nyasaye ma Nyasachwa mochungʼ e nyim kare maler.”
30 Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
Kane Finehas jadolo kod jotend gwengʼ, ma gin jotend anywola mar jo-Israel, nowinjo gima Reuben, Gad kod Manase nowacho, negibedo gi mor.
31 og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"
Kendo Finehas wuod Eliazar ma jadolo, nowachone Reuben, Gad kod Manase niya, “Kawuono wangʼeyo ni Jehova Nyasaye nikodwa, nikech ok usetimo gima Jehova Nyasaye okwero. Kuom mano usereso jo-Israel kuom kum mar Jehova Nyasaye.”
32 Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
Bangʼe Finehas wuod Eliazar ma jadolo, kod jotelo noduogo Kanaan koa e romogi gi jo-Reuben kod jo-Gad mane nitiere Gilead kendo ne gidwokone jo-Israel wach.
33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
Negimor kuom winjo wachni kendo negipako Nyasaye. Ne ok gichako giwuoyo kendo kuom dhi kedo kodgi mondo giketh piny ma dhood Reuben kod Gad odakie.
34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!"
Dhood Reuben kod Gad nomiyo kendo mar misangono nying machalo kama: Ranyisi e Kindwa ni Jehova Nyasaye en Nyasaye.

< Josua 22 >