Josua 10
1 Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indfaget Aj og lagt Band på det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,
Eka Adoni-Zedek ruodh Jerusalem nowinjo ni Joshua osekawo Ai mi okethe chuth kendo onego ruodhe mana kaka nosetimone Jeriko kendo ni jo-Gibeon osetimo winjruok mar kwe gi jo-Israel mi gidak butgi.
2 så påkom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.
En gi joge ne gibuok ahinya kuom wachni nikech Gibeon ne en dala maduongʼ mongirore, mana kaka achiel kuom mier madongo maka ruoth. Ne oduongʼ moloyo Ai, kendo joge duto ne gin jokedo mabeyo.
3 Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:
Omiyo Adoni-Zedek ruodh Jerusalem nokwayo Hoham, ruodh Hebron, Piram ruodh Jarmuth, Jafia ruodh Lakish kod Debir ruodh Eglon niya,
4 "Kom op til mig og hjælp mig med at slå Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!"
“Biuru mondo ukonya monjo Gibeon nikech oseloso kwe kod Joshua gi jo-Israel.”
5 Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
Eka ruodhi abich mar jo-Amor; ruodhi ma Jerusalem, Hebron, Jarmuth, Lakish to gi Eglon noriwo jolwenjgi kaachiel. Negidhi kod jolweny mag-gi mi gimonjo Gibeon kendo gikedo kodgi.
6 Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: "Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og stå os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!"
Jo-Gibeon nooro wach ni Joshua e kambi man Gilgal niya, “Kik ijwangʼ jotichgi. Bi irwa piyo mondo ireswa! Konywa nikech ruodhi jo-Amor duto moa e piny manie wi got oseriwore mondo omonjwa.”
7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
Omiyo Joshua kaachiel gi jolweny mage mathuondi nowuok Gilgal mapiyo nono mondo odhi oresgi.
8 Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Hånd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!"
Jehova Nyasaye nowachone Joshua niya, “Kik iluorgi; asechiwogi e lwetu. Onge kata ngʼata achiel kuomgi mabiro sirou.”
9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
Kane gisewuotho otieno duto ka gia Gilgal, Joshua nomonjogi apoya.
10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
Jehova Nyasaye nomiyo gichalo joma orundore e nyim jo-Israel, mine giloyogi gi loch maduongʼ e Gibeon. Jo-Israel nolawogi ka giluwo yo madhi Beth Horon mi ginegogi ma gichopo kodgi nyaka Azeka kod Makeda.
11 Og da de flygtede for Israeliterne og netop var på Skråningen ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned på dem fra Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
E kinde mane giringo e nyim jo-Israel e yo moa Beth Horon kadhi Azeka, Jehova Nyasaye nolwaro pe madongo kuomgi koa e polo kendo thothgi nomedo tho nikech peno nonego ji mangʼeny moloyo mago mane jo-Israel onego gi ligangla.
12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: "Sol, stat stille i Gibeon, og Måne i Ajjalons Dal!"
E odiechiengʼ mane Jehova Nyasaye ochiwo jo-Amor ni jo-Israel, Joshua nowachone Jehova Nyasaye e nyim jo-Israel niya, “Yaye wangʼ chiengʼ, chungʼ kar tiendi ewi Gibeon, to in dwe, chungʼ mana ewi holo mar Aijalon.”
13 Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gå ned.
Omiyo wangʼ chiengʼ nochungʼ kar tiende, to dwe bende ne ok osudo, nyaka oganda mar jo-Israel nochulo kuor kuom wasikgi, mana kaka nondike e Kitap Jashar. Wangʼ chiengʼ nosiko kochungʼ e polo kuom thuolo madirom odiechiengʼ achiel.
14 Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
Onge odiechiengʼ machal gi ma manosebetie ma Jehova Nyasaye nowinje kwayo mar dhano. Adier, adier Jehova Nyasaye ne kedo ni jo-Israel!
15 Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Bangʼe Joshua noduogo gi jo-Israel duto e kambi man Gilgal.
16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
Koro ruodhi abichgo noringo kendo gipondo e rogo mantiere Makeda.
17 Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda."
Kane owach ne Joshua ni ruodhi abichgo nopondo e rogo mar Makeda,
18 Da sagde Josua: "Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
nowacho niya, “Dinuru dho rogono gi kidi maduongʼ kendo uket jomoko kanyo mondo orite.
19 Men I andre må ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Hånd!"
Un to kik uchungʼ kanyo, lawuru wasiku, monjgiuru kua gichien kendo kik uwegi gichop e miechgi madongo, nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechiwogi e lwetu.”
20 Da Josua og Israeliterne så havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer
Omiyo Joshua kod jo-Israel notiekogi chuth makmana joma tin ema nodongʼ e miechgi madongo mochiel kod ohinga.
21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod Israeliterne.
Jolweny duto noduogo ir Joshua e kambi man Makeda maonge hinyruok moro, kendo onge ngʼama nowuoyo marach kuom jo-Israel.
22 Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen fil mig!"
Joshua nowacho niya, “Yawuru dho rogono kendo ugol ruodhi abichgo oko mi ukelgi ira.”
23 Det gjorde de så og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
Omiyo negigolo ruodhi abichgo oko mi gikelogi, ne gin ruodh Jerusalem, Hebron, Jarmuth, Lakish kod Eglon.
24 Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: "Kom hid og sæt Foden på disse Kongers Nakke!" Og de kom og satte foden på deres Nakke.
Kane gisekelo ruodhigi ne Joshua, noluongo jo-Israel duto kendo owachone jotend lweny mane obiro kode niya, “Biuru ka kendo unyon ngʼut ruodhigi.” Omiyo negibiro mi ginyono ngʼutgi piny.
25 Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi således vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!"
Joshua nowachonegi niya, “Kik uluor, kendo kik chunyu nyosre. Beduru motegno kendo gi chir. Ma e gima Jehova Nyasaye biro timo ne wasigu duto ma ubiro kedogo.”
26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem Pæle, og de blev hængende på Pælene til Aften.
Bangʼe Joshua nomonjogi mi onego ruodhigo kendo olierogi e yien abich. Nowegi ka giliero e yiendego nyaka odhiambo.
27 Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
Kane chiengʼ osepodho, Joshua nogolo chik mondo olor ringregi e yiende mane oliergie kendo odirgi e rogo kama negisepondoe. Negidino dho rogono gi kite madongo, ma pod ni kanyo nyaka chil kawuono.
28 Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band på den og på hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
E odiechiengno Joshua nokawo Makeda. Notieko dala maduongʼno kod ruodhe gi ligangla kendo otieko ngʼato angʼata mane ni e iye. Onge ngʼama notony kanyo. Notimone ruodh Makeda mana kaka notimone ruodh Jeriko.
29 Derpå drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;
Eka Joshua kod jo-Israel duto mane ni kode nodhi Libna koa Makeda mi omonje.
30 og HERREN gav også denne By og dens Konge i Israels Hånd, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.
Jehova Nyasaye nochiwo dala maduongʼni bende kod ruodhe e lwet jo-Israel. Dala maduongʼni to gi jogo duto modak e iye Joshua nonego gi ligangla. Onge ngʼama notony kanyo. Notimone ruodhgi mana kaka notimone ruodh Jeriko.
31 Derpå drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Eka Joshua kod jo-Israel duto mane ni kode nodhi Lakish koa Libna; mi gimonje.
32 og HERREN gav Lakisj i Israels Hånd, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
Jehova Nyasaye nochiwo Lakish ne jo-Israel, to Joshua to ne okawe e odiechiengʼ mar ariyo. Dala maduongʼno kod ji duto modak kanyo nonego gi ligangla, mana kaka ne otimone Libna.
33 Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
Kuom mano, Horam ruodh Gezer nobiro mondo okony Lakish, to Joshua noloye kaachiel gi jolweny mage maonge ngʼama notony.
34 Så drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;
Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode nodhi Eglon koa Lakish mi gimonje.
35 og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og på hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.
Ne gikawe odiechiengʼ nogono mi ginego ji duto kendo giketho gimoro amora mangima manie iye, mana kaka negisetimone Lakish.
36 Derpå drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen
Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode nodhi Hebron koa Eglon, mi gimonje.
37 og indtog den og slog den ned med Sværdet, både Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band på Byen og hver levende Sjæl i den.
Negikawo dala maduongʼno mi ginego ruodhe kod gimoro amora mangima mane ni kuno kaachiel gi mago mane nitie e mier matindo mokiewo kode. Onge ngʼama notony, mana kaka ne otimone Eglon.
38 Derpå vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;
Eka Joshua gi jo-Israel mane ni kode noduogo mi omonjo Debir.
39 og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band på hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han også ved Debir og Kongen der.
Negikawo dala maduongʼno, ruodhe kod mier matindo mokiewo kode mi ginegogi. Ji duto mane odak kanyo negitieko chuth kendo onge joma notony. Negitimone Debir kod ruodhe mana kaka negitimone Libna gi ruodhe, to gi Hebron.
40 Således slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskråningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og på hver levende Sjæl lagde han Band, således som HERREN, Israels Gud, havde påbudt;
Omiyo Joshua nokawo gwengʼno duto kaachiel gi piny manie got ma en Negev, e tiend gode ma yo podho chiengʼ, to gi kuonde mag pewe kaachiel gi ruodhigi duto. Onge joma notony. Notieko jogo duto mangima, mana kaka Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, nosechiko.
41 Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.
Joshua nokawogi koa Kadesh Barnea nyaka Gaza kendo koa e gwenge duto ma Goshen nyaka Gibeon.
42 Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
Joshua nomako ruodhigo duto kaachiel gi pinjegi e lweny achielno nimar Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, nokedo ni joge.
43 Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
Bangʼe Joshua noduogo gi jo-Israel duto e kambi man Gilgal.
