Jonas 3
1 Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas således:
A HIKI hou mai ka olelo a Iehova ia Iona, i mai la;
2 "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!"
E ku iluna, a hele i Nineva, i kela kulanakauhale nui, a e hai aku ia ia i ka olelo a'u i kauoha aku ai ia oe.
3 Så stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
A ku ae la o Iona, a hele aku i Nineva, e like me ka olelo a Iehova. A o Nineva he kulanakauhale nui loa ia, ekolu la o ka hele ana.
4 Da nu Jonas var gået den første dagsrejse ind i Byen, råbte han: "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"
A hoomaka iho la o Iona e komo i ke kulanakauhale, hookahi la hele, a kahea aku ia, i aku la, Hookahi kanaha na la i koe, a e lukuia o Nineva.
5 Da troede Folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en Faste og klædte sig i Sæk, både store og små;
A manaoio aku la na kanaka o Nineva i ke Akua, a hai aku i ka hookeai, a hookomo lakou i ke kapa inoino, mai ka mea nui o lakou a ka mea uuku o lakou.
6 og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
A hiki ka olelo i ke alii o Nineva, a ku ae la ia mai kona nohoalii ae, a waiho aku la i kona kapa alii mai ona aku la, a komo iho la i ke kapa inoino, a noho iho la ma ka lehu.
7 og han lod udråbe i Nineve: "Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Småkvæg, må nyde noget, græsse eller drikke Vand;
A kena aku la ia e hai aku a e olelo aku iloko o Nineva ma ke kauoha a ke alii, a me kona poe alii, i aku la, Mai ai ke kanaka i kekahi mea, aole na holoholona, o ka poe bipi a me ka poe hipa: mai ai lakou, aole hoi e inu i ka wai:
8 men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
A e houhiia na kanaka, a me na holoholona i ke kapa inoino, a kahea ikaika aku lakou i ke Akua: a e huli mai kela kanaka keia kanaka mai kona aoao hewa mai, a mai ka hana ino mai, ka mea maloko o ko lakou lima.
9 Måske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, så vi ikke omkommer."
Owai ka mea e ike, e huli ae paha a e mihi ke Akua, a e huli ae, mai ka huhu o kona inaina mai, i luku ole ia kakou?
10 Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
A ike mai ke Akua i ka lakou hana ana, ua huli lakou mai ko lakou aoao hewa mai; mihi iho la ke Akua no ke ina ana i olelo ai e hana mai ia lakou, aole ia i hana mai.
