Jonas 2
1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
Potem je Jona iz ribjega trebuha molil h Gospodu, svojemu Bogu
2 og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol h7585)
in rekel: »Zaradi razloga svoje stiske sem klical h Gospodu in me je slišal. Ven iz trebuha pekla sem klical in ti si slišal moj glas. (Sheol h7585)
3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
Kajti vrgel si me v globino, v sredo morij, in poplave so me obkrožile. Vsi tvoji veliki valovi in tvoji valovi so me preleteli.«
4 Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel."
Potem sem rekel: »Vržen sem iz tvojega pogleda, vendar bom ponovno gledal k tvojemu svetemu templju.
5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
Vode so me obkrožile, celó do duše, globine so me zaprle naokoli, plevel je bil zavit okoli moje glave.
6 steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
Odšel sem navzdol, k vznožjem gora. Zemlja, s svojimi zapahi, je bila okoli mene na veke, vendar si ti moje življenje privedel gor iz trohnenja, oh Gospod, moj Bog.
7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
Ko je moja duša slabela znotraj mene, sem se spomnil Gospoda. Moja molitev je vstopila k tebi, v tvoj sveti tempelj.
8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
Tisti, ki obeležujejo lažnive ničevosti, zapuščajo svoje lastno usmiljenje.
9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
Toda jaz ti bom žrtvoval z glasom zahvaljevanja; plačal bom to, kar sem se zaobljubil. Rešitev duš je od Gospoda.«
10 Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land.
In Gospod je spregovoril ribi in izbljuvala je Jona na kopno zemljo.
