< Jonas 2 >
1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
Kane Jona ne ni ei rech, nolamo Jehova Nyasaye.
2 og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol )
Nowacho niya, “Ei masichena naluongo Jehova Nyasaye kendo nodwoka. Ei bur matut ne aywak mondo ikonya mane iwinjo ywakna. (Sheol )
3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
Niluta kuma tut mar nam, nyaka kama tutne ogikie piny, mi ataro noketa diere; kendo apaka kod ahiti madongo duto nokadho kuoma.
4 Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel."
Ne awacho ni, ‘Oseriemba e wangʼi; to kata kamano, pod abiro siko ka angʼiyo hekalu mari maler.’
5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
Pi mane olwora nobwoga kendo kude mag nam bende noima kendo buya mag nam nogajore e wiya.
6 steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
Nalutora nyaka e tiend gode mag nam kendo piny nouma chuth nyaka chiengʼ. To nigola oko kangima e bur matut, yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasacha.
7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
“Ka chunya ne dwaro aa ne apari Jehova Nyasaye, kendo lemona nochopo nyaka e hekalu mari maler.
8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
“Joma otwere kalamo nyiseche manono, jwangʼo ngʼwono mado bedo margi.
9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
An to napaki kod wend goyo erokamano mi natimni misango. Gima asesingora nachop kare nikech warruok wuok kuom Jehova Nyasaye.”
10 Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land.
Kendo Jehova Nyasaye nowuoyo gi rech mi rechno nongʼogo Jona oko e dho wath kama otwo.