Johannes 8
1 Men Jesus gik til Oliebjerget.
Əysa bolsa Zǝytun teƣiƣa qiⱪip kǝtti.
2 og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Ətisi sǝⱨǝrdǝ, u yǝnǝ ibadǝthana ⱨoyliliriƣa kirdi wǝ halayiⱪning ⱨǝmmisi uning yeniƣa kelixkǝnidi. U olturup, ularƣa tǝlim berixkǝ baxlidi.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
[Xu qaƣda], Tǝwrat ustazliri bilǝn Pǝrisiylǝr zina ⱪilip tutulup ⱪalƣan bir ayalni uning aldiƣa elip kelixti. Ular ayalni otturiƣa qiⱪirip,
4 Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.
uningdin: — Ustaz, bu ayal dǝl zina üstidǝ tutuwelindi.
5 Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"
Musa [pǝyƣǝmbǝr] Tǝwrat ⱪanunida bizgǝ muxundaⱪ ayallarni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürüxni ǝmr ⱪilƣan. Əmdi sǝnqǝ, uni ⱪandaⱪ ⱪilix kerǝk? — dǝp soraxti.
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.
Əmdi ularning bundaⱪ deyixtiki niyiti, uni tuzaⱪⱪa qüxürüp, uning üstidin ǝrz ⱪilƣudǝk birǝr baⱨanǝ izdǝx idi. Əmma Əysa engixip, barmiⱪi bilǝn yǝrgǝ bir nemilǝrni yazƣili turdi.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"
Ular xu soalni tohtimay sorawatatti, u ruslinip ularƣa: — Aranglardiki kim gunaⱨsiz bolsa, [bu] [ayalƣa] birinqi taxni atsun! — dedi.
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
Andin u yǝnǝ engixip, yǝrgǝ yezixni dawamlaxturdi.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
Ular bu sɵzni anglap, aldi bilǝn yaxanƣanliri, andin ⱪalƣanliri bir-birlǝp [ⱨǝmmisi] u yǝrdin qiⱪip ketixti. Ahirida Əysa otturida ɵrǝ turƣan ⱨeliⱪi ayal bilǝn yalƣuz ⱪaldi.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"
Əysa ruslinip turup, xu ayaldin baxⱪa ⱨeqkimni kɵrmigǝn bolup, uningdin: Hanim, sanga ⱨeliⱪi xikayǝt ⱪilƣanlar ⱪeni? Seni gunaⱨⱪa bekitidiƣan ⱨeqkim qiⱪmidimu? — dǝp soriwidi,
11 Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
— Ⱨǝzrǝtliri, ⱨeqkim qiⱪmidi, — dedi ayal. Əysa: — Mǝnmu seni gunaⱨⱪa bekitmǝymǝn. Barƣin, buningdin keyin yǝnǝ gunaⱨ ⱪilmiƣin! — dedi.
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
Xunga Əysa yǝnǝ kɵpqilikkǝ sɵz ⱪilip: — Dunyaning nuri ɵzümdurmǝn. Manga ǝgǝxkǝnlǝr ⱪarangƣuluⱪta mangmaydu, ǝksiqǝ ⱨayatliⱪ nuriƣa erixidu, — dedi.
13 Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."
Pǝrisiylǝr: — Sǝn ɵzünggǝ ɵzüng guwaⱨliⱪ beriwatisǝn. Xunga sening guwaⱨliⱪing rast ⱨesablanmaydu, — deyixti.
14 Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.
Əysa ularƣa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Ⱨǝtta mǝn ɵzümgǝ guwaⱨliⱪ bǝrsǝmmu, guwaⱨliⱪim ⱨǝⱪtur, qünki mǝn ɵzümning ⱪǝyǝrdin kǝlgǝnlikimni wǝ ⱪǝyǝrgǝ baridiƣanliⱪimni bilimǝn. Lekin silǝr ⱪǝyǝrdin kǝlgǝnlikimni wǝ ⱪǝyǝrgǝ baridiƣanliⱪimni bilmǝysilǝr.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
Silǝr ǝt igilirining ɵlqimi boyiqǝ ⱨɵküm ⱪilisilǝr. Biraⱪ mǝn ⱨeqkimning üstigǝ ⱨɵküm ⱪilmaymǝn.
16 Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Mǝn ⱨɵküm ⱪilsammu, ⱨɵkümüm ⱨǝⱪiⱪiydur; qünki mǝn yalƣuz ǝmǝs, bǝlki meni ǝwǝtkǝn Ata [bu ixta] mǝn bilǝn billidur.
17 Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Silǝrgǝ tǝwǝ bolƣan Tǝwrat ⱪanunida: «Ikki adǝmning guwaⱨliⱪi bolsa rast ⱨesablinidu» dǝp pütülgǝndur.
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."
Rast, mǝn ɵzüm toƣramda ɵzüm guwaⱨliⱪ berimǝn, wǝ meni ǝwǝtkǝn Atimu mening toƣramda guwaⱨliⱪ beridu.
19 Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."
Ular uningdin: — Atang ⱪǝyǝrdǝ? — dǝp soraxti. Əysa ularƣa jawab berip: — Silǝr ya meni tonumaysilǝr, ya Atamni tonumaysilǝr; meni tonuƣan bolsanglar, Atamnimu tonuyttunglar, — dedi.
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Əysa bu sɵzlǝrni ibadǝthanida tǝlim bǝrginidǝ, sǝdiⱪǝ sanduⱪining aldida turup eytⱪanidi. Biraⱪ ⱨeqkim uni tutmidi, qünki uning waⱪit-saiti tehi yetip kǝlmigǝnidi.
21 Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."
Xuning bilǝn u ularƣa yǝnǝ: Mǝn bu yǝrdin ketimǝn; silǝr meni izdǝysilǝr, lekin ɵz gunaⱨinglar iqidǝ ɵlisilǝr. Mǝn ketidiƣan yǝrgǝ silǝr baralmaysilǝr, — dedi.
22 Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
Buning bilǝn Yǝⱨudiylar: — U: «Mǝn ketidiƣan yǝrgǝ silǝr baralmaysilǝr» dǝydu. Bu uning ɵzini ɵltürüwalimǝn deginimidu? — deyixti.
23 Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Əysa ularƣa: — Silǝr tɵwǝndindursilǝr, mǝn yuⱪiridindurmǝn. Silǝr bu dunyadindursilǝr, mǝn bu dunyadin ǝmǝsmǝn.
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
Xuning üqün silǝrgǝ: «Gunaⱨliringlar iqidǝ ɵlisilǝr» dedim. Qünki silǝr mening «[Əzǝldin] Bar Bolƣuqi» ikǝnlikimgǝ ixǝnmisǝnglar, gunaⱨliringlar iqidǝ ɵlisilǝr, — dedi.
25 De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.
Sǝn zadi kim? — dǝp soraxti ular. Əysa ularƣa: — Baxta silǝrgǝ nemǝ degǝn bolsam, mǝn xu.
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."
Ɵzümning silǝrning toƣranglarda wǝ üstünglardin ⱨɵküm ⱪilidiƣan nurƣun sɵzlirim bar; lekin meni Əwǝtküqi ⱨǝⱪtur wǝ mǝn Uningdin nemini angliƣan bolsa, bularnila dunyadikilǝrgǝ uⱪturup eytimǝn, — dedi.
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
Ular uning ɵzlirigǝ eytⱪanlirining Ata toƣruluⱪ ikǝnlikini qüxinǝlmidi.
28 Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
Xunga Əysa mundaⱪ dedi: Silǝr Insan’oƣlini kɵtürgǝndin keyin, mening «[Əzǝldin] Bar Bolƣuqi» ikǝnlikimni bilisilǝr wǝ xundaⱪla ⱨeq ixni ɵzlükümdin ⱪilmiƣanliⱪimni, pǝⱪǝt Atining manga ɵgǝtkininila sɵzligǝnlikimnimu bilisilǝr.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
Meni Əwǝtküqi mǝn bilǝn billidur, U meni ǝsla yalƣuz ⱪoymidi, qünki mǝn ⱨǝmixǝ Uni hursǝn ⱪilidiƣan ixlarni ⱪilimǝn.
30 Da han talte dette, troede mange på ham.
Əysa bu sɵzlǝrni ⱪiliwatⱪan qaƣning ɵzidǝ, nurƣun kixilǝr uningƣa etiⱪad ⱪildi.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Əysa ɵzigǝ etiⱪad ⱪilƣan Yǝⱨudiylarƣa: — Əgǝr mening sɵz-kalamimdin qiⱪmay tursanglar, mening ⱨǝⱪiⱪiy muhlislirim bolƣan bolisilǝr,
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
wǝ ⱨǝⱪiⱪǝtni bilisilǝr wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt silǝrni azadliⱪⱪa erixtüridu, — dedi.
33 De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
Ular jawabǝn: — Biz Ibraⱨimning nǝslimiz, — ⱨeqⱪaqan ⱨeqkimning ⱪulluⱪida bolmiduⱪ. Sǝn ⱪandaⱪsigǝ: Azadliⱪⱪa erixsilǝr, dǝysǝn? — dedi.
34 Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Əysa ularƣa jawab berip: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, gunaⱨ sadir ⱪilƣan kixi gunaⱨning ⱪulidur.
Ⱪul ailidǝ mǝnggü turmaydu, lekin oƣul mǝnggü turidu. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Xuning üqün Oƣul silǝrni azad ⱪilsa, ⱨǝⱪiⱪiy azad bolisilǝr.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Silǝrning Ibraⱨimning nǝsli ikǝnlikinglarni bilimǝn. Biraⱪ meni ɵltürmǝkqi boluwatisilǝr, qünki mening sɵzüm iqinglardin orun almidi.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."
Mǝn Atamning yenida kɵrgǝnlirimni eytiwatimǝn; silǝr bolsanglar ɵz atanglardin kɵrgǝnliringlarni ⱪiliwatisilǝr!
39 De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Ular jawab berip: — Bizning atimiz Ibraⱨimdur, — dedi. Əysa ularƣa: — Əgǝr Ibraⱨimning pǝrzǝntliri bolsanglar, Ibraⱨimning ǝmǝllirini ⱪilƣan bolattinglar!
40 Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
Biraⱪ ⱨazir ǝksiqǝ meni, yǝni Hudadin angliƣan ⱨǝⱪiⱪǝtni silǝrgǝ yǝtküzgǝn adǝmni ɵltürüxkǝ ⱪǝstlǝysilǝr. Ibraⱨim undaⱪ ixni ⱪilmiƣan.
41 I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
Silǝr ɵz atanglarning ⱪilƣinini ⱪiliwatisilǝr! — dedi. — Biz ⱨaramdin bolƣan ǝmǝsmiz! Bizning pǝⱪǝt birla atimiz bar, U bolsa Hudadur! — deyixti ular.
42 Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Əysa ularƣa: — Atanglar Huda bolƣan bolsa, meni sɵygǝn bolattinglar; qünki mǝn Hudaning baƣridin qiⱪip, bu yǝrgǝ kǝldim. Mǝn ɵzlükümdin kǝlgǝn ǝmǝsmǝn, bǝlki Uning tǝripidin ǝwǝtilgǝnmǝn.
43 Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Sɵzlirimni nemixⱪa qüxǝnmǝysilǝr? Eniⱪki, mening sɵz-kalamim ⱪuliⱪinglarƣa kirmǝywatidu!
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
Silǝr atanglar Iblistin bolƣansilǝr wǝ uning arzu-ⱨǝwǝslirigǝ ǝmǝl ⱪilixni halaysilǝr. U alǝm apiridǝ bolƣandin tartip ⱪatil idi wǝ uningda ⱨǝⱪiⱪǝt bolmiƣaqⱪa, ⱨǝⱪiⱪǝttǝ turmiƣan. U yalƣan sɵzligǝndǝ, ɵz tǝbiitidin sɵzlǝydu, qünki u yalƣanqi wǝ xundaⱪla yalƣanqiliⱪning atisidur.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Lekin mǝn ⱨǝⱪiⱪǝtni sɵzliginim üqün, manga ixǝnmǝysilǝr.
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Ⱪaysinglar meni gunaⱨi bar dǝp dǝlilliyǝlǝysilǝr, ⱪeni? Ⱨǝⱪiⱪǝtni sɵzlisǝm, nemǝ üqün manga ixǝnmǝysilǝr?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."
Hudadin bolƣan kixi Hudaning sɵzlirini anglaydu; silǝr ularni anglimaysilǝr, qünki silǝr Hudadin bolƣan ǝmǝssilǝr!
48 Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"
Yǝⱨudiylar uningƣa jawabǝn: — Əjǝba, bizning seni: «Samariyǝlik ⱨǝm jin qaplaxⱪan adǝm»sǝn deginimiz toƣra ǝmǝsmu? — deyixti.
49 Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
Əysa jawabǝn: — Manga jin qaplaxⱪini yoⱪ, bǝlki mǝn Atamni ⱨɵrmǝt ⱪilimǝn; lekin silǝr manga ⱨɵrmǝtsizlik ⱪiliwatisilǝr.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Mǝn ɵz xan-xǝripimni izdimǝymǝn; lekin buni izdigüqi ⱨǝm [uning üstidin] ⱨɵküm ⱪilƣuqi Birsi bar.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." (aiōn g165)
Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, mening sɵz-kalamimni tutidiƣan kixi ǝbǝdil’ǝbǝd ɵlüm kɵrmǝydu. (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Xuning bilǝn Yǝⱨudiylar uningƣa: — Sanga dǝrwǝⱪǝ jin qaplaxⱪanliⱪini ǝmdi bilduⱪ! Ⱨǝtta [ⱨǝzriti] Ibraⱨim wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrmu ɵlgǝn tursa, sǝn ⱪandaⱪsigǝ: «Mening sɵz-kalamimni tutidiƣan kixi ǝbǝdil’ǝbǝd ɵlüm tetimaydu» dǝysǝn? (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
Əjǝba, sǝn atimiz Ibraⱨimdin uluƣmusǝn? U ɵldi, pǝyƣǝmbǝrlǝr ⱨǝm ɵldi!? Sǝn ɵzüngni kim ⱪilmaⱪqisǝn?
54 Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Əysa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Əgǝr mǝn ɵzümni uluƣlisam, undaⱪta uluƣluⱪum ⱨeqnǝrsǝ ⱨesablanmaytti. Biraⱪ meni uluƣliƣuqi — silǝr «U bizning Hudayimiz» dǝp ataydiƣan Atamning Ɵzidur.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
Silǝr Uni tonumidinglar, lekin mǝn Uni tonuymǝn. Uni tonumaymǝn desǝm, silǝrdǝk yalƣanqi bolattim; biraⱪ mǝn Uni tonuymǝn wǝ Uning sɵz-kalamini tutimǝn.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."
Atanglar Ibraⱨim mening künümni kɵridiƣanliⱪidin yayrap-yaxnidi ⱨǝm dǝrwǝⱪǝ uni aldin’ala kɵrüp xadlandi.
57 Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"
— Sǝn tehi ǝllik yaxⱪa kirmǝy turup, Ibraⱨimni kɵrdüngmu? — deyixti ular.
58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
Əysa ularƣa: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, Ibraⱨim tuƣulmastila, mǝn Bar Bolƣuqidurmǝn! — dedi.
59 Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Buning bilǝn ular uni qalma-kesǝk ⱪilƣili ⱪolliriƣa yǝrdin tax aldi; lekin Əysa ularƣa kɵrünmǝy, ularning otturisidin ɵtüp ibadǝthanidin qiⱪip kǝtti.
