< Johannes 8 >

1 Men Jesus gik til Oliebjerget.
Hanchu mitinin an ina an sea, aniatachu, Jisua chu Olive tânga a sea.
2 og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Anangtûk jînga ânmânin Biekina a se nôka. Mipuingei murdi a kôm an hôn tûpa; ânsunga anni ngei ha a minchu ngei phut zoia.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
Balam minchupungei le Phariseengei han nupangnu ânrê lâitaka an sûrnu hah an hong tuonga, male an rênga an moton han amanu hah an mindinga.
4 Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.
Jisua kôm, “Minchupu, hi nupangnu hih ânrê lâitaka kin sûr ani.
5 Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"
Ei Balamin Moses chongpêk angin chu hi nupangu hih lung leh dêng that ngêt rang ani. Atûn hin, nangman kho angin mo ni ti?” an tia.
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.
Ma hah ama min ôkna ranga an ti ani, demna an man theina rangin. Aniatachu Jisua ân kûna, a kutruol leh pil a mizieka.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"
Ma anga indingin chong an rekel anghan ânthoi lita, male an kôm, “Nin lâia nunsie tho loitakin motontaka lung leh amanu hah dêng bak roi,” a tia.
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
Hanchu ân kûn nôka, a kutruol leh pil a miziek nôka.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
A chong hah an rietin chu, a ulien dônin inkhat inkhatin, an rot riei zoia. Jisua hah athenin an mâk raka, nupangnu hah ma muna a lân ding chien lehan.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"
Jisua hah a hôn dinga, nupangnu kôm han, “Khonmo an om suo zoi? Tutên theiloi nang mintum rang om khâi mak ngei na?” a tia.
11 Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
Amanu han a thuona, “Pu, tutên theiloi mi mintum mak ngei,” a tia. Jisua'n a kôm, “Asa, nônchu, kei khom theiloi nang mintum uol mu-ung. Se roh, hannirese nunsie tho nôk khâi no roh,”] a tia.
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
Jisua'n Phariseengei kôm a chong nôka. “Keima hi rammuol vâr ki ni,” a tia. “Tukhom mi jûi murdi chu ringna vâr dôn an ta, ijînga lôn tet no ni ngei.”
13 Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."
Phariseengeiin a kôm, “Atûn hin nu thurchi nanâk kêng ni misîr; nu thurchi misîr dik mak,” an tia.
14 Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.
“Nimak,” Jisua'n an kôm, “Ku thurchi nanâk misîr khom ronga, ki misîr hih adik kêng. Keima chu kho renga mo ku juong le kho tieng mo ke se rang khom ki riet. Nangni chu kho renga mo ku juong aninônchu, kho tieng mo ke se rang riet mak chei.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
Nangnin chu taksa balam angtakin roi nin tan ngâia; keiman chu tu roi te tan ngâi mu-ung.
16 Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Ke lei tanna khom om senla, ko roi tanna chu dik atih; asikchu ke theivaia om ni mu unga; Pa mi tîrpu ko kôm a om sikin.
17 Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Nin Balam lekhabua khom rietpuipu inik an inruola, imo an ti tak chu adik, tiin miziekin aom ani.
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."
Keiman ku thurchi nanâk ki misîra, male Pa mi tîrpu khomin ku thurchi a misîr sa ngâi,” a tia.
19 Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."
Anni ngei han, “Khomo na Pa?” tiin ama an rekela., “Nangnin mi riet mak choia, ka Pa khom riet uol mak chei. Mi nin riet nisenla chu ka Pa khom riet nin ti zoi,” tiin Jisua'n a thuon ngeia.
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Jisua'n hi ngei murdi hih Biekina chôiruol dôngna an darna mun khâltan sûnga a minchu lâia a ti ani. Tutên ama hah sûr mak ngei azora ala tung loi sikin.
21 Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."
Jisua'n an kôm, “Ke sepat rang kêng ani zoi; nangnin mi rok nin ta chu, nin sietnangei han thîng nin tih. Ke sena ranga se thei no tunui,” a tia.
22 Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
Masikin Juda rachamneipungeiin, “Ke sena ranga se thei no tunui a ti hih amananâkin inthat rang a tina mini?” an tia.
23 Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Jisua'n a thuon ngeia, “Nangni chu hi rammuola mi nin ni. Kei chu chung tieng renga juong ki ni. Nangni chu hi rammuol renga nin ni, hannirese kei chu hi rammuol renga ni mu-ung.
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
Masika han nin sietnangei han thîng nin tih, tiin nangni ki ril ani. Male ‘Keima hih tumo Ki ni’ mi nin iem nônchu nin sietnangei han thi lelê nin tih,” a tia.
25 De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.
Anni ngei han, “Tumo ni ni?” tiin an rekela. Jisua'n, “Aphut renga nangni ki ril ani.
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."
Nin chungroia hin misîr rang tamtak, nangni demna rang tamtak ko dôn. I-ih khomnirese, mi tîrpu chu mi diktak ani, ama renga ki riet kai ke rammuola ki ril ngâi ani.”
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
Jisua'n an kôm, Pa chungroi kêng a misîr ani ti riet thei mak ngeia.
28 Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
Masikin an kôm, “Miriem Nâipasal hih nin makhâi tika ‘Ama hah Keima ki ni’; ti le keima ka rachamin ite tho mu unga, Pa'n mi minchu kai ke ki misîr ani tiin riet sa nin tih.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
Male mi tîrpu chu ko kôm a oma; ke thenin mi mâkrak maka, a lungdo ki sin bang ngâi sikin,” a tia.
30 Da han talte dette, troede mange på ham.
Jisua'n thurchi a misîr ngei hah mi tamtakin an rieta, ama an iem zoi.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Masikin Jisua'n ama iem Judangei kôm han, “Ki minchuna nin jômin chu ku ruoisi diktak ngei nin ni rang;
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
chongtak riet nin ta, chongtak han nangni mojôk atih,” a tia.
33 De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
Anni ngei han, “Abraham richisuonpârngei kêng kin ni, tute suoka la om mak me. ‘Suok renga nangni mojôk atih,’ ni ti hih khoi tina mini?” tiin an thuona.
34 Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Jisua'n an kôm, “Chongdiktak nangni ki ril: tukhom nunsie tho chu nunsie suok ani.
35 Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. (aiōn g165)
Suok chu insûngmi ni tit ngâi mak, aniatachu Nâipasal chu kumtuongin a om ngâi. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Nâipasalin suok nangni a mojôk vaiin kêng nin jôk tatak rang.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Abraham richisuonpârngei nin ni ti ki riet. Hannoma nangnin ma that rangin nin pût ani, ki minchuna chong nin pom loi sikin.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."
Keiman ki misîr hih ka Pa mi min mu ani, nangni khom nin pa ngei nangni an ril anghan nin misîr ngâi.”
39 De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Anni ngei han, “Kin pa chu Abraham ani,” tiin an thuona. Jisua'n an kôm, “Abraham nâi diktak ngei nin ni nisenla chu a lei tho ngâi anghan nin tho rang ani,” tiin chong a mele ngeia.
40 Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
“Ki sin lei tho ngei murdi chu Pathien renga chongdik ki riet ngei nangni ril hih ani, aniatachu atûn hin ma that rangin nin pût chien ani. Abraham'n chu ma anghin tho ngâi mak!
41 I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
Nangni chu nin pa ngei lei tho ngâi anghan nin tho ani,” a tia. Anni ngei han, “Pathien vai kêng kin Pa dôn chu, keini hih a nâi diktak ngei kin ni,” tiin an thuona.
42 Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Jisua'n an kôm, “Pathien nin Pa ani tatakin chu, mi nin lungkham rang ania; Pathien renga juong ki ni sikin atûn hin nin lâia ko om ani. Keima rachama juong ni mu unga, ama tîr kêng ki ni, a tipe ngeia.
43 Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Ithomo ki misîr hih nin riet thei tet loi? Ku thurchi misîr hih nin mulungrîla nin mindon loi sika ani.
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
Nin pa Diabol nâingei nin ni, male nin pa lungdo jûi nin nuom ani. Ama chu aphut renga mi that ngâi ani, male chongdik tieng khom inchel ngâi mak, dikna reng a dôn loi sikin. Milak a tho tikin ama lungdoa a tho ani ngâi, milakpa ani sikin, milak ngei murdi pa khom ani sa.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Hannirese keima chu chongtak kêng ki misîr ngâi, masika han nin iem ngâi loi ani.
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Nin lâia tumo sietna tienga theiloi mi min chang thei rang? Chongtak ki misîr khomin ithomo nin iem loi?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."
Tukhom Pathien renga juong chu Pathien chong a pom ngâia. Nikhomrese nangni chu Pathien renga nin ni loi sikin, a chong khom nin rangâi loi ani.”
48 Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"
Anni ngei han a kôm, “Nangma hih Samari mi male ramkhori no dôn kin ti hah dik mak mo?” tiin an rekela.
49 Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
Jisua'n an kôm, “Ramkhori dôn mu-ung. Ka Pa ki mirita, aniatachu, nangnin mi nin êsêl ani hi.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Keima rang nanâk miritna rok ni mu unga. Aniatachu, a rokpu le ku ruthûla a jêkpu mi inkhat a om kêng.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." (aiōn g165)
Chongtak nangni ki ril ani: tukhom ko chong jômpu chu thi tet no nih.” (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Anni ngei han a kôm, “Ramkhori no dôn khet tiin kin riet minthâr zoi! Abraham a thi zoia, dêipungei khom an thi suozoi, hannoma nangman chu ‘Ko chong jômpu chu thi tet no ni,’ ni tia, an tipe. (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
Kin Pa Abraham nêkin ni lien uol mo? Ama khom a thi zoi; dêipungei khom an thi suozoi. A tutak hamo ani angin nên bê?” an tia.
54 Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Jisua'n an kôm, “Keima nanâkin miritna a rok ninlang, ha miritna hah chu ite ni no ni. Kin Pathien nin ti, ka Pa hah mirita mi min ompu chu ani, tiin a thuona.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
Nangnin chu ama hah riet tet mak chei, keiman chu ki riet ani. Ama riet mu-ung ki tiin chu nangni angin milak ki ni rang ani. Hannirese, ama ki rieta a chong khom ko jôm ngâi.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."
Nin pa Abraham'n ku juong a mu rang sikin a râiasân oka, ma anghan a mu tataka, a râiasân sabak ani.”
57 Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"
Anni ngei han a kôm, “Kum sômrangnga luo la kâi mak che ngah, Abraham nu mu na?” an tia.
58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
Jisua'n an kôm, “Chongdik kêng nangni ki ril,” tiin a thuon ngeia, “Abraham ân zir mân khom, ‘Keima’ chu ko om zoi.”
59 Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Hanchu a dêngna rang lung an rûta, hannirese Jisua ân thupa, Biekin renga a jôkpai zoi.

< Johannes 8 >