< Johannes 7 >
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
I potom hoðaše Isus po Galileji; jer po Judeji ne šæadijaše da hodi, jer gledahu Jevreji da ga ubiju.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Bijaše pak blizu praznik Jevrejski graðenje sjenica.
3 Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Tada mu rekoše braæa njegova: iziði odavde i idi u Judeju, da i uèenici tvoji vide djela tvoja koja èiniš;
4 Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
Jer niko ne èini što tajno a sam traži da je poznat. Ako to èiniš javi sebe svijetu.
5 Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
Jer ni braæa njegova ne vjerovahu ga.
6 Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
Tada im reèe Isus: vrijeme moje još nije došlo, a vrijeme je vaše svagda gotovo.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Ne može svijet mrziti na vas: a na mene mrzi, jer ja svjedoèim za nj da su djela njegova zla.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
Vi iziðite na praznik ovaj: ja još neæu iziæi na praznik ovaj, jer se moje vrijeme još nije navršilo.
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Rekavši im ovo osta u Galileji.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
A kad iziðoše braæa njegova na praznik, tada i sam iziðe, ne javno nego kao tajno.
11 Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
A Jevreji ga tražahu na praznik i govorahu: gdje je on?
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
I bijahu za nj mnoge raspre u narodu: jedni govorahu da je dobar, a drugi: nije, nego vara narod.
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Ali niko ne govoraše javno za nj od straha Jevrejskoga.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Ali odmah u polovini praznika iziðe Isus u crkvu i uèaše.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
I divljahu se Jevreji govoreæi: kako ovaj zna knjige a nije se uèio?
16 Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Tada im odgovori Isus i reèe: moja nauka nije moja, nego onoga koji me je poslao.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Ko hoæe njegovu volju tvoriti, razumjeæe je li ova nauka od Boga ili ja sam od sebe govorim.
18 Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Koji govori sam od sebe, slavu svoju traži; a ko traži slavu onoga koji ga je poslao, on je istinit i nema u njemu nepravde.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
Ne dade li Mojsije vama zakon i niko od vas ne živi po zakonu? Zašto tražite da me ubijete?
20 Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
Odgovori narod i reèe: je li ðavo u tebi? ko traži da te ubije?
21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Odgovori Isus i reèe im: jedno djelo uèinih i svi se divite tome.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
Mojsije vam dade da se obrezujete ne kao da je od Mojsija nego od otaca i u subotu obrezujete èovjeka.
23 Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
Ako se èovjek u subotu obrezuje da se ne pokvari zakon Mojsijev, srdite li se na mene što svega èovjeka iscijelih u subotu?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
Ne gledajte ko je ko kad sudite, nego pravedan sud sudite.
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
Tada govorahu neki od Jerusalimljana: nije li to onaj kojega traže da ubiju?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
I gle, kako govori slobodno i ništa mu ne vele: da ne doznaše naši knezovi da je on zaista Hristos?
27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
Ali ovoga znamo otkuda je; a Hristos kad doðe, niko neæe znati otkuda je.
28 Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Tada Isus povika u crkvi uèeæi i reèe: i mene poznajete i znate otkuda sam; i sam od sebe ne doðoh, nego ima istiniti koji me posla, kojega vi ne znate.
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
Ja ga znam, jer sam od njega i on me posla.
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Tada gledahu da ga uhvate; i niko ne metnu na nj ruke, jer još ne bješe došao èas njegov.
31 Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
A od naroda mnogi ga vjerovaše, i govorahu: kad doðe Hristos eda li æe više èudesa èiniti nego ovaj što èini?
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Èuše fariseji od naroda takovi govor za njega, i poslaše fariseji i glavari sveštenièki sluge da ga uhvate.
33 Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
Tada reèe Isus: još sam malo vremena s vama, pa idem k onome koji me posla.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
Tražiæete me i neæete me naæi; i gdje sam ja vi ne možete doæi.
35 Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
A Jevreji rekoše meðu sobom: kuda æe ovaj iæi da ga mi ne naðemo? Neæe li iæi meðu rastrkane Grke, i Grke uèiti?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
Šta znaèi ova rijeè što reèe: tražiæete me i neæete me naæi; i gdje sam ja vi ne možete doæi?
37 Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
A u pošljednji veliki dan praznika stajaše Isus i vikaše govoreæi: ko je žedan neka doðe k meni i pije.
38 Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
Koji me vjeruje, kao što pismo reèe, iz njegova tijela poteæi æe rijeke žive vode.
39 Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
A ovo reèe za Duha kojega poslije primiše oni koji vjeruju u ime njegovo: jer Duh sveti još ne bješe na njima, jer Isus još ne bješe proslavljen.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
A mnogi od naroda èuvši ove rijeèi govorahu: ovo je zaista prorok.
41 Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Drugi govorahu: ovo je Hristos. A jedni govorahu: zar æe Hristos iz Galileje doæi?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
Ne kaza li pismo da æe Hristos doæi od sjemena Davidova, i iz sela Vitlejema odakle bješe David?
43 Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Tako raspra postade u narodu njega radi.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
A neki od njih šæadijahu da ga uhvate; ali niko ne metnu ruku na nj.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
Doðoše pak sluge ka glavarima sveštenièkijem i farisejima; i oni im rekoše: zašto ga ne dovedoste?
46 Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
A sluge odgovoriše: nikad èovjek nije tako govorio kao ovaj èovjek.
47 Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
Tada im odgovoriše fariseji: zar se i vi prevariste?
48 Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
Vjerova li ga ko od knezova ili od fariseja?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
Nego narod ovaj, koji ne zna zakona, proklet je.
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Reèe im Nikodim što dolazi k njemu noæu, koji bješe jedan od njih:
51 "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
Eda li zakon naš sudi èovjeku dokle ga najprije ne sasluša i dozna šta èini?
52 De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
Odgovoriše mu i rekoše: nijesi li i ti iz Galileje? Razgledaj i viði da prorok iz Galileje ne dolazi.
53 Og de gik hver til sit Hus.
I otidoše svaki svojoj kuæi.