Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
Hagi ana nanekema huteno Galili kaziga vano nehuno, Judia kaziga vu'zankura ave'osi'ne, na'ankure Jiu kva vahe'mo'za ahenaku ke retro nehazageno ovu'ne.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Jiu vahe'mo'za fugagi nompi mani'neza, kave eri'za eme ante'za muse hu'za ne'za nekna kofa hu'ne. (Lev-Pri 23:34)
3 Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Ananku hu'za afu'aganahe'za Jisasina anage hu'za asmi'naze, amafina atrenka Judia kaziga vuge'za, kagri kamagenentaza disaipol naga'mo'za, kagrama eri fore nehana avame'zana kageho.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
Na'ankure mago'mo'a oku'a mago'zana osugahie. Vahe'mo'ma amate antahino keno haniema hanunka, avamezama maka mopafi vahete kagraka'a kazeri ama hunka huge'za kageho, hu'za hu'naze.
5 Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
Na'ankure Agri afu'aganahe'za anazanke hu'za, Agritera zamentinti osu'naze.
6 Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
Anazanku Jisasi'a zamagrira zamasmino, Nagri knamo'a kofta osu'ne, hagi tamagra amne vano hugahaze.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Mopafi vahe'mo'za tmagrikura zamarimpa aheormantegahaze. Hagi Nagrira zamarimpa ahenantegahaze, na'ankure Nagrama huama hu'na avu'ava tmimo'a haviza hu'ne, huazanteku ana nehaze.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
Tamagra'tmi ana muse nezantera mreriho, Nagra ana muse nezantera ovugosue, na'ankure Nagri knamo'a eohanati'ne.
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Ama ana nanekema zamasmiteno, Galili kaziga mani'ne.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
Hianagi Agri afu'aganahe'za ana muse ne'zantera mareritazageno, anante Agraku anazanke huno zamage'a mrerino, oku'a vu'ne.
11 Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
Ana hige'za Jiu kva vahe'mo'za Agriku ana muse ne'za neknare nehakre'za anage hu'naze. Inantega Jisasi'a mani'nesie? hu'za hu'naze.
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
Jisasinku ana vahe kevufinti sumi ke ohumi ahumi hu'za, Agra knare Ne' mani'ne, nehzage'za ruga'amo'za huza a'o havi ne'kino, vahera zamavareno havi kante nevie hu'naze.
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Anage hzanagi mago'mo'e huno eri amateno Agrikura osu'ne, Jiu kva vaheku kore hu'za ana osu'naze.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Hianagi muse ne'zante mani'nageno knamo'a amu'nompi egeno Jisasi'a ra mono nompi mrerino, ome agafa huno rempi huzami'ne.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
Rempi hunezmige'za Jiu kva vahe'mo'za nentahi'za antri nehu'za, anage hu'naze, Inantegati ama ne'mo'a antahi'zana eri'nesnie, avonona osu'nea ne'mo'a?
16 Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Ana kemofo nona'a Jisasi'a amanage hu'ne, Nagrama rempima huneramuana, Nagri zana omne'ne, Nagri'ma hunantege'na e'nomofo Agri sune.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Aza'o agu'amo otinkeno Anumzamofo avesi'za huku hanimo'a, rempima nehuana agra antahino, Anumzamofonteti e'nefi, Nagrani'a navesite nehufi refko huno kegahie.
18 Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Agra'a agu'areti nehanimo'a, agra avufa erira hunaku nehie. Hagi huntenegeno e'nemofo agi erira nehimo'a, Agra tamage vahe mani'ne. Hagi mago kazaki zama'a Agripina omane'ne.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
Mosese'a kasegea taminefi, ontami'negeta, mika'mota ana kasegea amagera nontazo? Tamagra nahigeta nahe frinakura nehaze?
20 Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
Ana vahe kevumo'za ke nona'a asmi'naze, Kagri kagu'afina havi avamu mani'ne! Iza Kagrira kaheku higenka nehane?
21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Hazageno Jisasi'a ke nona'a anage huno zamasmi'ne, Nagra magoke avame'za hu'noe, anazanku maka'mota antri hu'naze.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
Ama ana agafare Mosese'a eit zupa mofavre zamufa taga hiho hu'ne. Na'ankure Mosesena agripintira ome'ne. Hagi tamagri tamagehe'impinti e'ne, higetma mani fruhu kna zupa (sabat) vahe zamufa taga nehaze.
23 Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
Mago ne'mo avufa mani fruhu kna zupa taga hanigetma, Mosese kasege ruhanontagie nehaze. Hagi tamagrira tmarimpa nehe, na'ankure Nagrama vahe'ma mani fruhu knazupa avufa eri so'e hunte'noa zamo tmasia nevzio?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
Amega zamufarera vahera refko hutma keaga (kotim) huozmanteho. Hagi fatgo avu'avate refko huta nanekea huzmanteho.
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
Anage hige'za mago'a Jerusalemi kumate vahe'mo'za amanage hu'naze, Ama'na Nera aheku'ma nehakraza nepi?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Keho, Agra amate kevumokizmi zamufi naneke nehiana nahige'za kea nosaze? Kva vahe'mo'za Agrama Kraisi mani'negura, antahi'nafi?
27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
Ana hu'neanagi, tagra antahi'none igati ama nera e'neo, hianagi ina knarema Kraisi'ma esiana, mago ne'mo'a Agra igati e'neo ontahigahie.
28 Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
E'i anage nehazageno Jisasi'a ra mono kumapinti (tempol) kezatino rempi hunezmino anage hu'ne, Tamagra, Nagri ene, inantegati Nagra e'noe tarezana hago antahita, ke'naze. Hagi Nagra navesitera ome'noe, hianagi aza'o hunantege'na e'nomo, Agrake tamage nere, tamagra ana nera onke'naze.
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
Nagra, Anumzamofona ke'na antahi'noe, na'ankure Nagra, Agritegati Agra hunantege'na e'noe.
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Anage hige'za Jisasi'na azerinaku hu'nazanagi, mago'mo'a aze'orine, na'ankure Agri kna zahufa ome'ne.
31 Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
Hianagi ana vahe kevufinti hakaremo'za, Agrite zamentinti nehu'za anage hu'naze, Mesaia'ma esuno'a, Agra hakare'a avame'zama ama ne'moma nehia zana agatereno hugahifi ana osugahie?
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Hagi atru hu'naza vahe'mo'za Jisasinku sumi ke hugantu hugma nehazage'za, Farisi vahe'mo'za nentahi'za, vugote'naza mono kva (Pristi) vahe'mo'zane Farisi vahe'mo'za, Jisasi azerihogu ra mono nonte kegava hu'naza vahe (tempol gats) huzmantage'za vu'naze.
33 Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
Anazanku Jisasi'a zamasmi'ne, Osi'a kna tamagrane manite'na, ete Agrama hunantege'na e'noa Netega Nagra vugahue.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
Tamagra, Nagrikura hakre gahazanagi, Nagria nagefore osugahaze. Hagi Nagrama umani'surega tamagra ovugahaze.
35 Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Jiu kva vahe'mo'za zamagra zamagra ke hugantu hugma nehu'za anage hu'naze, Inantega Agra vnigeta Agrira onkeku hunkeno nehie? Agra tatreno Jiu vahe'mo'za Griki umani'naza vahe ene, Griki vahe rempi huzamiku Jisasi'a nehio?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
Inanknahu ke Agra huno, Tamagra, Nagrikura hakre'gahazanagi, Nagria nage fore osugahaze, hagi Nagrama mani'nesurega tamagra vuga osu'naze huno nehie?
37 Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Ne'za nene'za musenkase nehazageno, vagare kna zupa ran knagino, Jisasi'a otino kezatino anage hu'ne, Tinku avesinimofona, atrenkeno Nagrite eno eme neno.
38 Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
Anumzamofo avontafepima kre'nere, Aza'o, Nagrite amentinti nehanimo'a negahie. Agri agu'afinti manivava timo hageno evugahie. (Ais 58:11)
39 Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Hianagi Agrama amanahu kema hu'neana Ruotge Avamuku hu'ne, Agrite zamentinti hanamo'za erisagu hu'ne, na'ankure Jisasi'a ra agi e'orineno, Ruotge Avamura eoraminegeno hu'ne.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
Hagi ana kema mago'a vahe'mo'za nentahi'za, amanage hu'naze, Ama'i tamage huno kasnampa ne' mani'ne hu'za hu'naze.
41 Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Ruga'amo'za anage hu'naze, Ama'i Kraisi'e nehazageno, ruga'amo'za hu'za, Galili kazigatira Kraisi'a omesnifigure?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
Anumzamofo avontafe'mo huno, Deviti nagapinti Betlehemia Kraisi'a fore hugahie. Deviti mani'neno hu'nea kumateku osu'nazo? (Sam-Zga 89:3-4, Maik 5:2)
43 Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Ana vahe kevufinti Agriku hu'za antahi'zazamifi refko hu'naze,
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
mago'amo'za Jisasina azerinaku hu'nazanagi, mago'mo'e huno aze'orine.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
Anante ra mono nonte kva vahe'mo'za azage'za, vugota pristi kva vahe'ene Farisi vahe'mo'za anage hu'naze, Nahigetma Jisasina avretma ome'naze?
46 Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
Ana ra mono nonte kva vahe'mo'za kenona'a hu'za, Mago ne'mo'a kora higeta ontahi'nona naneke, ama ne'mo'a nehie.
47 Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
Farisi vahe'mo'za kenona zamirera amanage hu'za zamantahige'naze. Tamagri'enena anazanke huno havi kante tmareno nevifi?
48 Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
Hagi mago rankva vahe'motafi, Farisi vahe'mota, Jisasintera tamentintia nehumpi nosu'ne?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
Hianagi ama vahe kevua, kasegema ontahi'nagu havizamofo agu'afi mani'naze.
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Hagi Nikodimasi'ma kenagepi Jisasinte vu'nea kva ne'mo, amu'no zamifi mani'nereti amanage huno zamasmi'ne.
51 "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
Tagri kase kemo'a mago nera refko huno kegaga hunonteanki, pusante agripinti na'a hu'nesie kea eriteno, tamagefi havige huteno keaga huntegahie. (Diu-Kas 17:6)
52 De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
Zamagra kenona'a asmi'naze, Kagra anazanke hunka Galili kazigati e'nampi? Anumzamofo avon tafepi hamprinka ko, mago kasnampa (profet) nera Galilia fore osugahie, hu'za Nikodimasi asmi'naze.
53 Og de gik hver til sit Hus.
Ana nanekema hute'za, mago mago'mo'a noma'arega vuno eno hu'ne.
