Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
Maniyere hakon Iyesus Gelil datsatse bíananefere b́teshi, Ayhdiwots bín úd'osh geeyat boteshtsotse Yhud datsatse anaanosh falatse b́ tesh.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Manoor Ayhdiyots daasiy baaliyo karnre b́ teshi.
3 Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Mansh b́ eshwots Iyesus maants t'int hank'o bo eti, «N danifwots n finiru fino bo bek'etwok'o hanoke tuur Yhud datso maants amee,
4 Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
Sháánátse danewosh geyiru asho b́ fino aashde finerake, neewor keewu jametsanotsi n finoŕ n tooko datsush n kitso geyife.»
5 Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
Han bokeewwere bíeshwotswor dab bín amanerak bowottsoshe.
6 Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
Iyesuswere hank'o boosh bíet, «Tiaawo andoor borafa'ee, it aawonmó jamaawo itsh k'anke.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Datsu iti shit'osh falratsane, Taanmó b fino gond́ b wottsok'o tkeewirwosh taan b́shit'iri.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
It baaliyok ameree, taayere tiaawo andoor b́borafa'otse bali manok amatse.»
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Bí mank'o ett Galilon k'az b́ oori.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
Ernmó bí eshuwots baaliyok k'az boamiyakon b́be'erawo ááshoń baaliyok bíamí.
11 Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
Balimanatsnowere «Bí eewke?» etfetst ayhudiwots bín bogeyiri bo tesh.
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
Ashuwots b́ jango shaashkona bo keeweyri b́ tesh, ik ikuwots «Bí ash shenge» bo etor, k'oshwotswere dabt «Woteratse bí ashuwotsi b́ dariyirye» bo etir b́ tesh.
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Wotowa eree ayhudi naash naashwotsi bo shattsatse tuutso konwor b́ jango kish sháánon keewratse.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Baliyiman badatse Iyesus Ik móóts amt daniyo dek' b́twi.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
Ayhudiwotswere, «Ash han b́ danawo jaman ak'onya danosh b́ fali?» ett bo adir b́ tesh.
16 Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Mansh Iyesus hank'o ett boosh bíaani «T daniyoniye taan woshtsoke daatseka bako tiyokikaliye.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Taan woshtso b́ geyirwo k'alosh shuntso b́ beyal daniyeyiru danań Ik'oke daatsek wee taa t tookon tkeewirwo b́ woto danetwe.
18 Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
B́took keew keewirwo b́ took manga b́ geefoni, woshtso mango geyirwonmo bi arkeewke, kootonwere deshatse.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
Muse nemo itsh imroshna? ititsnmó nemon sha'irwo konwor aaliye. It eegoshe taan úd'osh itgeyiri?»
20 Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
Ash ashonwere «Niyatsne fo'erawoniye fa'oni, neen úd'osh kone geyirwoni?» boet.
21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Taa ik fino finere, it jametswere fin man jangosh it adiri.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
Muse gof damiy nemo itsh imre, nemanwere b́waa nih nihwotsokna bako Musewoknaliy, itmo Ik' aawon ashuwotsi gofo it damiri.
23 Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
Eshe Muse weeron imets nemo tiitserawok'o ett sanbati aawon asho gofo damiyeyiri wotiyal, taa sanbati aawots ash ats jamo t kashitsosh eegishe taan it fayiri?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
Ariko angshwere bako ash aawo s'iilr k'uuride angshk'ayere.»
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
Iyerusalem ash ashuwotsitse ik ikwots hank'o bo et, «Úd'osh bogeyiru asho haniyoshna?»
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
Hambe! biye shiratsne b́ keewiri, boowere bísh eegor eratsne, ashaan Krstosi b́ wottsok'o arikon naash naashwots danfnok'úna?
27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
B́wotiyalor ashaan ewkiko b́wottsok'o no danfone, Krstos b́woormo ewkik b́wottsok'o danetwo konwor aaliye.
28 Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Mansh Iyesus Ik' mootse b́ danifere k'aro eensh dek't hank'o bíet, «Taan danfte, ewuke twatsok'onowere danfte, ernmó taa t took alon waratse, taan woshtso bí arkeewetske, itmó bín danatste.
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
Taayere biyoke twaatsonat bí taan b́woshtsotse taa bin danfee.»
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Manoor bín detsosh geyatni botesh, ernmó bíaawo b́borafa'otse konwor bín deshatse.
31 Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
B́wotiyalor ash ashotse ayuwots bín boaani, hank'owere etrno «Krstos b́woormo ashaan b́k'alts aditswotsiyere bogeya b́ finiti?»
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Ash ashuwots Iyesus jango shashkon bokeewefere ferisawino eteefwots bo shishi, mansh kahniy naashwotsnat ferisawino eteefuwotsn Iyesusi detsiyosh Ik' maa kotfuwotssh bokeewi.
33 Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
Manoor Iyesus hank'o bíet, «Itnton muk'i teshetwe, maniyere okoon taan woshtsok ametuwe,
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
It taan geyitute, ernmó taan daatsratste, taa t beyok woo it falratste.»
35 Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Mansh ayhudiwots bo atsatsewosh hank'o bo et, «Bín nodaatsrawok'o ashaan ewkek'una bíameti? Daneraka Grik dats ashuwots dagots bad'ts ayhudiwotsok amr Ik' danawu ashuwotsi danishe k'úna?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
‹Taan geyitute, ernmó daatsratste taa tbeyirwok wosh falatste› bíetor eeg etoshe?»
37 Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Baaliyi s'uwi aawu wotts een aawots Iyesus need'dek't b́ k'aaro eenshdek't hank'o bíet, «Aats shashutso fa'e wotiyal t maants waar úyee.
38 Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
Taan amantso S'ayin mas'aafotse bíetiruwo kash ats t'uup'o b́ gitsotse t'uup'tuwe.»
39 Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Han bíetirwe bíń amanitwots bodek'et S'ayin shayiri jangosha b́tesh, Iyesus mango maants b́ keyafa'otse S'ayin shayiro imerafa'e b́tesh.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
Mann ash ashi dagotse Ik ikwots keewman boshishtsok'on, «Weetwe eteets nebiyiwo arikon haniye» boet.
41 Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
K'oshwotswere «Han Krstosiye» bo eti. K'atswotsmó «Krstos b́weet Gelilneya?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
Krstos b́shuwet Dawit narotsnat Dawit kitotse Betelihemitse b́ weetwok'o S'ayin mas'fotse guut'roshna?» bo et.
43 Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Mann ash ashi dagotse b́ jangatse tuutson k'osh k'oshewo wotb́wutsi.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
Boyitse ik ikwots bín detsosh geerno botesh, s'uznmó konwor bíndeshatse.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
Maniye hakon kot kotfuwots kahni naashuwotsnat ferisawiwots maants aanat boami, boowere «Eegishe bín dek'woo it k'azi?» bo boeti.
46 Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
Kes' kes'fwotswere, «Ashaan b́ keewiru keewi naaro konúwor keew danake» ett boaaniyi.
47 Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
Ferisawino eteefwotsmó hank'o boeti, «Itwere daarisheya?
48 Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
Wotowabako naash naashotse wee ferisawino eteefwotsitse bín amantso fa'a?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
Muse nemo danawu ash ashaan arikon c'asheke.»
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Haniyre shin Iyesusok amt teshtsonat fersawiwotsitse iko wottso Nik'odimos,
51 "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
«No nemok'on ash iko shin b́ keewo keewu b́de'e k'ewdek'fetsere aaninwere eeg b́k'altsok'owo danfitsere bí ats angshefá?» bíet.
52 De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
Bowere, «Nee were Gelil maantsknenya? nebiyiwo Gelilitse b́ tuurawok'o p'ec'ar shuu'de dane» bo et.
53 Og de gik hver til sit Hus.
Maniye il jametso b́ gal gal k'az bíami.
