Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
Mambu momo bu mavioka, Yesu wusabuka ku disimu dinkaka di mbu wu Ngalili, wubeta tedila diaka mbu wu Tibeliadi.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
Nkangu wu batu wunlandakana bila batu bamona bikumu ki kavanga mu bambevo.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Yesu wumaka ku mongo; kuna kavuanda ayi minlonguki miandi.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
Muaki Pasika, nyengo wu Bayuda, wuba nduka.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Yesu bu kazungisa thalu mu zindambu zioso; wumona nkangu wu batu weti kuiza ku kaba, wuyuvula Filipi ti: —Filipi, kuevi tufueti sumbila mapha muingi batu baba badia e?
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
Wutula bobo mu kummeka kuandi bila niandi veka wuzaba diambu mbi keka vanga.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Filipi wumvutudila: —A mueni Nlongi: mapha makua tulenda sumbila mu zikhama zizole zi denali, malenda fuana muingi kadika mutu kabaka tini e?
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
Nlonguki wumosi mu minlonguki miandi, Andele khomba yi Simoni Piela wunkamba:
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
—Muana ditoko dimosi didi vava beki mapha matanu ayi zimbizi zizole zinlangu. Vayi mbi binsundula mu diambu di nkangu wu batu baba e?
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Yesu wukamba: —Luvuandisa batu boso. Biti biwombo biba va buangu beni. Babakala bavuanda. Baba nduka-nduka mili tanu.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Yesu wubonga mapha beni, wuvutula matondo, wukabudila batu bobo bavuanda. Wuba vana zimbizi boso bu bela luzolo luawu.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
Bu bamana yukuta, Yesu wukamba minlonguki miandi: —Buabu, lukubika bitini biobi bisiadidi muingi ka diambu ko tini kimosi kibika bungana.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
Bakubika bitini beni; bawesa kumi ayi bipani biodi mu bitini bisiadidila mu mapha matanu momo batu badia.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
Batu bu bamona kumu kioki Yesu kavanga; buna bakamba ti: —Bukiedika kuandi ti mutu wowo niandi mbikudi wowo wufueti kuiza va nza!
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
Yesu bu kazaba ti batidi kuiza ayi kunkitula ntinu mu kingolo; buna wuyenda diaka niandi veka ku mongo.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Mu thangu masika, minlonguki miandi minengumuka ku mbi,
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
mikuma mu nlungu ayi miyenda ku Kafalinawumi ku disimu dinkaka di mbu. Buisi buna buyididi vayi Yesu katudidi ko ku baba.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Vuka kingolo ki muphepi kitona ayi mbu wunikuka ngolo.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Bu bavuila mu tezo nanga ki kilometele bitanu voti bisambanu, Yesu wulembo diatila va mbata nlangu ayi wufikama vaba nlungu. Tsisi yingolo yiba buila.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
Vayi Yesu wuba kamba: —Bikanu kueno mona tsisi bila minu kuandi!
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Bazola ku nkotisa mu nlungu, vayi muna thangu beni kaka bazimbukila nlungu wusesa va disimu, va buangu kioki baba kuenda.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Mu lumbu kilanda, nkangu wu batu wowo wusiala ku disimu di dinkaka di mbu, bu wumona ti vasia ba ko nlungu wunkaka botula kaka wowo minlonguki miandi mikuma ayi bu wumona ti Yesu kasia kuma ko mu nlungu banga minlonguki miandi, vayi minlonguki miandi miyenda miawu veka.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Vayi minlungu minkaka miba ku Tibeliasi miyiza sesa va ndambu vovo badila mapha, Pfumu bu kamana vutula matondo.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Diawu nkangu bu wumona ti Yesu ayi minlonguki miandi basia ba vana ko, buna bakuma mu minlungu ayi bayenda ku Kafalinawumi mu kuenda tombi Yesu.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
Bu bammona ku disimu dinkaka di mbu, banyuvula: —Labi, thangu mbi wizidingi kuaku e?
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Yesu wuba vutudila: —Bukiedika ndikulukamba ti: lulembo thombila bika sia ti mu diambu bu lumueni bikumu vayi mu diambu ludidi mapha ayi luyukutidi.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Lusala, bika sia ti mu diambu di bidia bieta bola vayi lusala mu diambu di bidia biobi binzingilanga nate mu luzingu lukalumani, biobi Muana mutu kela kuluvana bila niandi Nzambi Dise katula dimbu. (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
Bawu banyuvula: —Buna mbi tuvanga muingi tuvanga mavanga ma Nzambi e?
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Yesu wuba vutudila: —Mavanga ma Nzambi mawu mama: wilukila mutu wowo kafidisa.
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Buna banyuvudila: —Kumu mbi ngeyo tidi vanga muingi beto tukimona ayi tuwilukila e? Mbi wukuiza vangi e?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Bakulu beto badia mana mu dikanga banga bu busonimina: Wuba vana mapha maba ku Diyilu.
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Yesu wuba kamba: —Bukiedika ndikulukamba: bikanu banza ti Moyize niandi wuluvana diphadiodi diba ku Diyilu; vayi Siama niandi wuluveni dimpa di kiedika diodi diba ku Diyilu.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Mutu wowo wuba ku diyilu niandi dipha di Nzambi ayi niandi wumvananga luzingu va ntoto.
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
Bankamba: —Pfumu, wutuvananga dimpa beni mu zithangu zioso.
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
Yesu wuba vutudila: —Minu ndidi dipha dimvananga luzingu. Woso mutu wunkuiza kuidi minu kalendi buela monanga nzala ko. Woso mutu wukunguilukila kalendi buela monanga phuila ko.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Vayi ndilukembi ti beno lumbueni vayi lumengi kueno wilukila.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Batu boso baphana Tata bela kuiza kuidi minu. Ndilendi ko loza woso mutu wunkuiza kuidi minu.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Bila minu bu ndiba ku diyilu ndisia kuiza ko mu diambu di vanga luzolo luama vayi mu diambu di vanga luzolo lu mutu wowo wuthuma.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
Vayi luzolo lu mutu wowo wuthuma luawu lualu: ndibika zimbisakadi mutu wumosi mu batu boso bobo kaphana vayi ndibafulukisa mu lumbu ki tsuka.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
Luzolo lu Siama luawu lualu: woso mutu wummona Muana ayi wukunwilukila kabaka luzingu lukalumani ayi minu ndiela kumfulukisa mu lumbu ki tsuka. (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
Bayuda baniunguta mu diambu diandi bila niandi wutuba ti “minu ndidi dipha diba ku Diyilu.”
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
Buna bawu batuba: Niandi ko Yesu Muana Zefu e? Keti tuzebi siandi ayi nguandi e? Buna buevi kalenda tubila ti ku Diyilu kaba e?
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Vayi Yesu wuba vutudila: —Bikanu kueno miunguta mu beno na beno!
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Bila mutu kalendi kuiza kuidi minu ko enati Dise diodi dithuma kasikuntuta ko ayi minu ndiela kumfulukisa mu lumbu kitsuka.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Bila mimbikudi misonika: Babo, Nzambi wela kuba longa. Diawu woso mutu wuwa Tata ayi wulongu kuidi niandi, wela kuiza kuidi minu.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Bila kuisi ko mutu wumona Tata vayi mutu wowo kaka wubakuidi Nzambi; niandi kaka wumona Tata.
Bukiedika bukiedika ndikulukamba ti woso kuandi mutu wilukidi, niandi wela baka luzingu lukalumani. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Minu ndidi dipha dimvananga luzingu.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Bakulu beno badia mana mu dikanga vayi bafua.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Vayi tala diawu diadi dipha diba ku Diyilu mu diambu di woso wukudidia kabika fua.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Minu ndidi dipha dimvananga luzingu. Dipha beni ku Diyilu diba. Woso mutu wukudidia wela zinga mu zithangu zikazimani. Dipha diodi ndiela vanayawu nitu ama. Yawu ndiela vana mu diambu di luzingu lu nza. (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Bayuda bafindana bawu na bawu zimpaka, batuba: —Buna buevi mutu wowo kalenda kutuvanina nituꞌandi muingi tuyidia e?
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Yesu wuba kamba: —Bukiedika ndikulukamba: enati lukadi dia nitu yi Muana Mutu ayi enati lukadi nua menga mandi, buna lulendi baka ko luzingu mu beno veka.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
Bila woso mutu wela dia nituꞌama ayi wela nua menga mama, wela baka luzingu lukalumani ayi ndiela kumfulukisa mu lumbu ki tsuka. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Bila nituꞌama biawu bidia bikiedika, menga mama mawu nduinu yi kiedika.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
Woso wela dia nituꞌama ayi wela nua menga mama wela ba mu minu ayi minu ndiela ba mu niandi.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Bu didi ti Tata wuthuma widi moyo ayi minu ndilembo zingi mu diambudi Tata, diawu woso wundia nitu ama wela zinga mu diambu diama.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
Diawu diadi dipha diba ku Diyilu, disi ko banga diodi didiabakulu beno ayi bafua. Vayi woso wundia dipha diadi wela zinga mu mvu ka mvu. (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Yesu wutuba mambu momo bu kaba longa mu nzo lukutukunu ku Kafalinawumi.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Bu bamana kunwa, buna bawombo mu minlonguki miandi mikamba: —A beno, mambu mama ngolo madi. Nani wulenda ku masudika e?
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
Yesu wuzaba ti minlonguki miandi miniunguta mu diambu dina, buna wuba kamba: —A buevi mambu mama malumonisini phasi mu mintima mieno e?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Buna enati lumueni Muana Mutu kumini ku katuama ta…?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Pheve yawu yimvananga luzingu. Nitu yisi kadi mfunu ko. Mambu mama ndilukembi mawu Pheve ayi luzingu.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
Vayi bankaka muna luidi bakadi wilukila. Bila Yesu wukizabila tona vana thonono batu bobo bankambu wilukila ayi wukizabila mutu wowo wela kunsumbisa.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
Yesu wubuela tuba diaka: —Diawu ndilukambila ti kuisi ko mutu wulenda kuiza kuidi minu, enati Tata kasi kumvana ko diluaku.
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Tona thangu yina, minlonguki miandi miwombo mivutuka, misia buela diata yandi va kimosi ko.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Buna Yesu wuyuvula kumi bamvuala buadi: —A buevi, beno mamveno, lutidi kueno kuenda e?
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Buna Simoni Piela wumvutudila: —Pfumu, kuidi nani tulenda diaka kuenda e? Ngeyo widi mambu mamvananga luzingu lukalumani. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
Beto tuwilukidi ayi tuzebi ti ngeyo widi mutu wunlongo wu Nzambi.
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Yesu wuba kamba: —Keti minu ndilusobula beno kumi bamvuala buadi? Vayi wumosi mu beno beki pheve yi satana.
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
Yesu wutubila bobo mu diambu di Yuda Isikalioti, muana Simoni. Bila niandi wuzola kunsumbisa, niandi wuba wumosi mu kumi bamvuala buadi.
