Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
Potom otide Isus preko mora Galilejskoga kod Tiverijade.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
I za njim iðaše mnoštvo naroda, jer viðahu èudesa njegova koja èinjaše na bolesnicima.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
A Isus iziðe na goru, i ondje sjeðaše s uèenicima svojijem.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
A bijaše blizu pasha praznik Jevrejski.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Podignuvši dakle Isus oèi, i vidjevši da mnoštvo naroda ide k njemu, reèe Filipu: gdje æemo kupiti hljeba da ovi jedu?
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
A ovo govoraše kušajuæi ga, jer sam znadijaše šta æe èiniti.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Odgovori mu Filip: dvjesta groša hljeba nije dosta da svakome od njih po malo dopadne.
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
Reèe mu jedan od uèenika njegovijeh, Andrija, brat Simona Petra:
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
Ovdje ima jedno momèe koje ima pet hljebova jeèmenijeh i dvije ribe; ali šta je to na toliki svijet!
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
A Isus reèe: posadite ljude. A bješe trave mnogo na onome mjestu. Posadi se dakle ljudi na broj oko pet hiljada.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
A Isus uzevši one hljebove, i davši hvalu, dade uèenicima, a uèenici onima koji bijahu posaðeni; tako i od riba koliko htješe.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
I kad se nasitiše, reèe uèenicima svojijem: skupite komade što pretekoše da ništa ne propadne.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
I skupiše, i napuniše dvanaest kotarica komada od pet hljebova jeèmenijeh što preteèe iza onijeh što su jeli.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
A ljudi vidjevši èudo koje uèini Isus govorahu: ovo je zaista onaj prorok koji treba da doðe na svijet.
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
A kad razumje Isus da hoæe da doðu da ga uhvate i da ga uèine carem, otide opet u goru sam.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
A kad bi uveèe siðoše uèenici njegovi na more,
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
I uðoše u laðu, i poðoše preko mora u Kapernaum. I veæ se bijaše smrklo, a Isus ne bješe došao k njima.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
A more se podizaše od velikoga vjetra.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Vozivši pak oko dvadeset i pet ili trideset potrkališta ugledaše Isusa gdje ide po moru i došao blizu do laðe, i uplašiše se.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
A on im reèe: ja sam; ne bojte se.
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Onda ga s radošæu uzeše u laðu; i odmah laða bi na zemlji u koju iðahu.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Sjutradan pak narod koji stajaše preko mora kad vidje da laðe druge ne bješe ondje osim one jedne što u nju uðoše uèenici njegovi, i da ne uðe Isus s uèenicima svojijem u laðu nego sami uèenici njegovi otidoše,
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
A druge laðe iz Tiverijade doðoše blizu onog mjesta gdje jedoše hljeb kad Gospod dade hvalu,
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Kad vidje narod da Isusa ne bješe ondje ni uèenika njegovijeh, uðoše i oni u laðe, i doðoše u Kapernaum da traže Isusa.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
I našavši ga preko mora rekoše mu: Ravi! kad si došao ovamo?
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Isus im odgovori i reèe: zaista, zaista vam kažem: ne tražite me što èudesa vidjeste, nego što jedoste hljeba i nasitiste se.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Starajte se ne za jelo koje prolazi, nego za jelo koje ostaje za vjeèni život, koje æe vam dati sin èovjeèij, jer ovoga potvrdi otac Bog. (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
A oni mu rekoše: šta æemo èiniti da radimo djela Božija?
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Odgovori Isus i reèe im: ovo je djelo Božije da vjerujete onoga koga on posla.
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
A oni mu rekoše: kakav dakle ti pokazuješ znak da vidimo i da vjerujemo? šta radiš ti?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Ocevi naši jedoše manu u pustinji, kao što je napisano: hljeb s neba dade im da jedu.
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Tada im reèe Isus: zaista, zaista vam kažem: Mojsije ne dade vama hljeba s neba, nego vam otac moj daje hljeb istiniti s neba;
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Jer je hljeb Božij onaj koji silazi s neba i daje život svijetu.
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
Tada mu rekoše: Gospode! daj nam svagda taj hljeb.
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
A Isus im reèe: ja sam hljeb života: koji meni dolazi neæe ogladnjeti, i koji mene vjeruje neæe nikad ožednjeti.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Nego vam kazah da me i vidjeste i ne vjerujete.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Sve što meni daje otac k meni æe doæi; i koji dolazi k meni neæu ga istjerati napolje.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Jer siðoh s neba ne da èinim volju svoju, nego volju oca koji me posla.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
A ovo je volja oca koji me posla da od onoga što mi dade ništa ne izgubim, nego da ga vaskrsnem u pošljednji dan.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
A ovo je volja onoga koji me posla da svaki koji vidi sina i vjeruje ga ima život vjeèni; i ja æu ga vaskrsnuti u pošljednji dan. (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
Tada vikahu Jevreji na njega što reèe: ja sam hljeb koji siðe s neba.
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
I govorahu: nije li ovo Isus sin Josifov kojemu mi znamo oca i mater? kako dakle on govori: ja siðoh s neba?
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Onda Isus odgovori i reèe im: ne vièite meðu sobom.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Niko ne može doæi k meni ako ga ne dovuèe otac koji me posla; i ja æu ga vaskrsnuti u pošljednji dan.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
U prorocima stoji napisano: i biæe svi nauèeni od Boga. Svaki koji èuje od oca i nauèi, doæi æe k meni.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Ne da je ko vidio oca osim onoga koji je od Boga: on vidje oca.
Zaista, zaista vam kažem: koji vjeruje mene ima život vjeèni. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Ja sam hljeb života.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Ocevi vaši jedoše manu u pustinji, i pomriješe.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Ovo je hljeb koji silazi s neba: da koji od njega jede ne umre.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Ja sam hljeb živi koji siðe s neba; koji jede od ovoga hljeba življeæe vavijek; i hljeb koji æu ja dati tijelo je moje, koje æu dati za život svijeta. (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
A Jevreji se prepirahu meðu sobom govoreæi: kako može ovaj dati nama tijelo svoje da jedemo?
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
A Isus im reèe: zaista, zaista vam kažem: ako ne jedete tijela sina èovjeèijega i ne pijete krvi njegove, neæete imati života u sebi.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
Koji jede moje tijelo i pije moju krv ima život vjeèni, i ja æu ga vaskrsnuti u pošljednji dan: (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Jer je tijelo moje pravo jelo i krv moja pravo piæe.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
Koji jede moje tijelo i pije moju krv stoji u meni i ja u njemu.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Kao što me posla živi otac, i ja živim oca radi; i koji jede mene i on æe življeti mene radi.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
Ovo je hljeb koji siðe s neba: ne kao što vaši ocevi jedoše manu, i pomriješe; koji jede hljeb ovaj življeæe vavijek. (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Ovo reèe u zbornici kad uèaše u Kapernaumu.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Tada mnogi od uèenika njegovijeh koji slušahu rekoše: ovo je tvrda besjeda! ko je može slušati?
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
A Isus znajuæi u sebi da uèenici njegovi vièu na to, reèe im: zar vas ovo sablažnjava?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
A kad vidite sina èovjeèijega da odlazi gore gdje je prije bio?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Duh je ono što oživljava; tijelo ne pomaže ništa. Rijeèi koje vam ja rekoh duh su i život su.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
Ali imaju neki meðu vama koji ne vjeruju. Jer znadijaše Isus od poèetka koji su što ne vjeruju, i ko æe ga izdati.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
I reèe: zato vam rekoh da niko ne može doæi k meni ako mu ne bude dano od oca mojega.
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Od tada mnogi od uèenika njegovijeh otidoše natrag, i više ne iðahu s njim.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
A Isus reèe dvanaestorici: da neæete i vi otiæi?
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Tada mu odgovori Simon Petar: Gospode! kome æemo iæi? Ti imaš rijeèi vjeènoga života. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
I mi vjerovasmo i poznasmo da si ti Hristos, sin Boga živoga.
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Isus im odgovori: ne izbrah li ja vas dvanaestoricu, i jedan je od vas ðavo?
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
A govoraše za Judu Simonova Iskariota, jer ga on šæaše izdati, i bijaše jedan od dvanaestorice.
