Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
Senere dro Jesus over til den andre siden av Genesaretsjøen, som også blir kalt Tiberiassjøen.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
En stor folkemasse fulgte etter ham over alt der han gikk, for de hadde sett at Jesus helbredet de syke.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Jesus gikk nå opp på et fjell og satte seg der med disiplene.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
Det var dagene før påske, som er jødene sin store høytid.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Da Jesus så seg omkring og merket at mange hadde fulgt etter ham, vendte han seg til Filip og sa:”Filip, hvor kan vi kjøpe brød slik at alle disse menneskene får noe å spise?”
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
Dette sa han for å teste Filip. Selv var han helt klar over hva han ville gjøre.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Filip svarte:”Det ville koste en formue og likevel vil ikke alle bli mette.”
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
En annen av disiplene, Andreas, som var bror til Simon Peter, sa:
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
”Det finnes en gutt her som har fem kornbrød og to fisker, men det forslår lite til så mange.”
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Da sa Jesus:”Si til alle at de skal sette seg.” Det vokste mye gress der, og alle slo seg ned. Det var omkring 5 000 menn. I tillegg kom kvinner og barn.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Jesus tok brødene, takket Gud og delte ut til folket. Etterpå ga han alle av fiskene, så mye de ville ha.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
Da alle hadde spist seg mette, sa han til disiplene:”Nå kan dere samle sammen det som er blitt til overs, slik at ikke noe går til spille.”
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
I utgangspunktet var det fem kornbrød, men etter at de hadde samlet opp restene som var til overs, ble det tolv fulle kurver!
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
Da det gikk opp for folket hvilket stort mirakel som hadde skjedd, ropte de:”Han må være profeten som Gud skulle sende til verden med sitt budskap!”
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
Da Jesus forsto at folket tenkte å tvinge ham til å følge med for at de kunne gjøre ham til konge over Israel, trakk han seg unna. Han gikk høyere opp i fjellet og søkte ensomheten der.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Om kvelden gikk disiplene ned til sjøen og ventet på ham.
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
Da det ble helt mørkt og Jesus fortsatt ikke hadde kommet tilbake, steg de i en båt for å dra over til Kapernaum på den andre siden av sjøen.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Det drøyde ikke lenge før det begynte blåse kraftig. Bølgene gikk høyere og høyere.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Da de hadde rodd omkring en halv mil, fikk de plutselig se Jesus komme gående på vannet og nærme seg båten! De ble fryktelig redde.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
Jesus ropte til dem og sa:”Det er meg, vær ikke redde.”
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Da lot de ham stige inn i båten. I samme øyeblikk var båten framme der de skulle.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Neste morgen oppdaget folket som var igjen på den andre siden av sjøen, at Jesus ikke var der lenger. De visste at det bare hadde vært en båt der og at Jesus ikke hadde fulgt med i den da disiplene dro fra stedet.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Snart kom flere mindre båter fra byen Tiberias og la til i nærheten av det stedet der Herren Jesus hadde bedt bordbønnen, og alle hadde spist seg mette.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Etter som folket så at verken Jesus eller disiplene var der, steg de i båtene og seilte over sjøen til Kapernaum for å lete etter ham.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
Da de fant ham på den andre siden av sjøen, spurte de:”Mester, når kom du hit?”
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Jesus svarte:”Jeg skal si som sant er: Dere kommer ikke til meg fordi dere så meg gjøre et mirakel, men fordi jeg ga dere mat så dere ble mette.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Strev ikke bare etter den daglige maten, men strev heller for å få del i den maten som kan gi dere evig liv. Det er den maten som jeg, Menneskesønnen, kan gi dere. For Gud, Far i himmelen, har sendt meg nettopp i den hensikt.” (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
Da spurte de:”Hva vil Gud at vi skal gjøre?”
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Jesus svarte dem:”Gud vil at dere skal tro på ham som Gud har sendt til jorden.”
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
De svarte:”Du må vise oss et tegn dersom du vil at vi skal tro at Gud har sendt deg. Hva kan du gjøre for tegn?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Ta Moses som eksempel, han ga forfedrene våre brød hver dag da de gikk i ørkenen. Det står i Skriften:’Han ga dem brød fra himmelen.’”
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Men Jesus svarte:”Jeg forsikrer dere at det ikke var Moses som ga folket brødet, men min Far i himmelen. Og nå tilbyr han det sanne brødet fra himmelen til dere.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Det sanne brødet fra Gud er det som har kommet ned fra himmelen og gir evig liv til menneskene.”
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
”Herre”, sa de,”gi oss det brødet hver dag!”
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
Da svarte Jesus:”Jeg er det brødet som gir evig liv. Den som kommer til meg, skal aldri mer bli sulten. Og den som tror på meg, skal aldri mer bli tørst.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Men som jeg allerede har sagt dere, så tror dere ikke på meg til tross for at dere har sett meg.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Alle de mennesker som min Far i himmelen gir meg, de kommer til meg, og jeg vil aldri vise noen bort.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Jeg har ikke kommet ned fra himmelen for å gjøre min egen vilje, men for å gjøre viljen til ham som har sendt meg.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
Hans vilje er at jeg ikke skal miste en eneste av dem som han har gitt meg, men at jeg skal vekke dem opp til evig liv på den dagen Gud skal dømme alle mennesker.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
Ja, det er min Fars vilje at alle som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv. Jeg skal vekke dem opp den dagen Gud skal dømme alle mennesker.” (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
Folket irriterte seg over at Jesus hadde sagt:”Jeg er det brødet som har kommet ned fra himmelen.”
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
De sa:”Dette er jo bare Jesus, sønnen til Josef. Vi kjenner foreldrene hans. Hvordan kan han da påstå at han har kommet ned fra himmelen?”
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Men Jesus svarte:”Det har ingen hensikt at dere irriterer dere over dette.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Ingen kan søke meg dersom ikke min Far i himmelen, han som har sendt meg, drar ham til meg. Men den som kommer til meg, vil jeg vekke opp til evig liv den dagen Gud skal dømme alle mennesker.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Gud lot profeten Jesaja skrive:’De skal alle bli underviste av Gud.’ Den som hører til min Far i himmelen og lærer av ham han kommer til meg.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Men ingen har noen gang sett Far i himmelen. Det er bare jeg som har sett ham, etter som jeg har kommet fra Gud.
Jeg forsikrer dere at den som tror på meg, har evig liv! (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Jeg er det brød som gir liv.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Deres forfedre spiste brød i ørkenen, og de døde som alle andre.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Det brødet som kommer ned fra himmelen, virker slik at den som spiser av det, ikke dør.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Jeg er det levende brødet som har kommet ned fra himmelen. Den som spiser av dette brødet, kommer til å leve i evighet. Brødet jeg skal gi dere, er kroppen min. Jeg gir den for at menneskene skal få evig liv.” (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Folket begynte da å diskutere med hverandre og sa:”Hvordan skal han kunne gi oss kroppen sin å spise?”
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Jesus sa på nytt:”Jeg forsikrer dere, om dere ikke spiser av min, Menneskesønnen sin, kropp og drikker av blodet mitt, da kan dere ikke få evig liv.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
Den som spiser av kroppen min og drikker av blodet mitt, har evig liv, og jeg vil vekke ham opp den dagen Gud skal dømme alle mennesker. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
For kroppen min er den sanne mat, og blodet mitt er den sanne drikke.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
Den som spiser av kroppen min og drikker av blodet mitt, skal leve med meg og jeg med ham.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Min Far i himmelen har sendt meg, og jeg lever på grunn av hans livgivende kraft. På samme måten skal den som spiser av meg, få del i min livgivende kraft.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
Jeg er det brødet som har kommet ned fra himmelen. Det er ikke likt det brødet som forfedrene spiste, for de døde som alle andre. Men den som spiser av meg, det sanne brødet, han skal leve i evighet.” (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Dette sa Jesus da han underviste i synagogen i Kapernaum.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Til og med mange av disiplene som hørte ham, sa:”Nå går han for langt! Hvem kan holde ut med å høre at han snakker på denne måten?”
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
Jesus visste godt at disiplene irriterte seg på det han hadde sagt. Derfor sa han:”Får dette dere til å miste troen på meg?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Hvordan skal dere da reagere når dere får se meg, Menneskesønnen, vende tilbake til himmelen?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Det er bare Guds Ånd som kan gi evig liv. Ikke noe menneske kan få til noe slikt. Det jeg nylig sa, ble formidlet ved Guds Ånd, derfor gir det dere liv.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
Men det er noen av dere som ikke tror på meg.” Jesus visste fra begynnelsen av hvem som ikke trodde og hvem den personen var som skulle forråde ham.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
Han fortsatte:”Det var derfor jeg sa at ingen kan komme til meg dersom ikke min Far i himmelen gir det som gave.”
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Da Jesus hadde sagt dette, dro mange disipler seg unna ham og ville ikke lenger ha med ham å gjøre.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Da vendte Jesus seg til sine tolv nærmeste disipler og spurte:”Vil også dere forlate meg?”
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simon Peter svarte:”Herre, til hvem skulle vi gå? Bare du har det budskap som gir evig liv, (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
og vi tror og vet at du er Guds hellige tjener.”
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Da sa Jesus:”Jeg har selv valgt ut dere tolv, og likevel er en av dere en djevel.”
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
Den han siktet til, var Judas, sønn til Simon Iskariot, som seinere skulle forråde ham til tross for at han var en av de tolv nærmeste disiplene.
