Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
Arah lidi, Jisu Galili Juusitum ah daansoon kata (erah suh, Taiberia Juusitum ngeh uh men eha).
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
Khoisatte loong ah epaatja etheng ih deesiitta ah tuprum ano miloong ah helilih ih phankhoom rumta.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Jisu kong adi duuwaang ano heliphante loong ah damdi roongtong wangta.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
Khopi Kuwaang saapoot ah thok ih taha.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Jisu ih miloong ah jamsok adi hantek heh reeni wang arah japtupta, erah thoidi Philip suh chengta, [Aathan mina suh kotsuh manawa phaksat choh reh ih?] (
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
Heh ih Philip suh thamtham ih thaak chengta; amiidi baleh heh ih tiim etheng erah jat eta.)
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Philip ih ngaakbaatta, “Baanlo ah loongtang ih cheeru phak raangtaan ih botseh, chaanyi nang ih ehan ngunkholok ih ba lui reh ah.]
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
Heliphante changdowa wahoh, Andriu, ngeh ih Simon Pitar no angta ah ih liita,
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
[Adi miwasah wasiit je ah, heh taang ni wong nawa hoon arah baanlo bangnga je ah erah damdi nyasi enyi. Enoothong erah than mina suh tabaam luika.]
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
[Miloong ah tongthuk an,” Jisu ih baat rumta. (Erah di naam nang angta.) Erah thoidi miloong ah tong rumta; erah di miwah rooproop ih haajaat bangnga ang rumta.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Jisu ih baanlo ah toonpi ano, Rangte suh lakookmi liita, eno erah di tongte loong asuh pheekokaat thuk rumta. Nyasi ah uh emamah ih pheekoh rumta, eno neng ih mathan ih phaksah ah erah than ih korumta.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
Neng wok ah phoot phaksah rum ano, heliphante loong asuh baatta, [baanlo chep dakla loong ah khoontoon ih an; amasah uh lathaaja theng.]
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
Baanlo bangnga dowa miloong ah ih dakphakta ah asih hongnyi ni lomtoon rumta.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
Jisu ih epaatjaajih reeta ah tuprum ano, miloong ah ih liita, “Mongrep ni kaatte Khowah abah amiisak di heh ju!]
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
Jisu ih jat eta miloong ah wangrum haano neng Luuwang laat angthuk suh jowang rumha ngeh ah; erah raangtaan ih Jisu heluulu kong ko soonwangta.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Rangja ang kano, Jisu liphante loong ah juusitum ko ih karumta,
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
eno khoonkhu adi duukah rum ano, juusitum lam ih Kaparnam ko ih daansoon wang rumta. Rang jennak ih adi uh, Jisu neng taang ni tangaak ra taha.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Neng taangko pong ah rapne ih pong ano ju ah rapne ih mootmotta.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Heliphante loong ah meejombaji taan daanjop rum adi, Jisu ju khoni khoom arah japtup rumta, heh khoonkhu ko ih ra taha eno neng loong ah echo ih rumta.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
[Nakcho an,” Jisu ih baat rumta, [Ngah hanih!]
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Erah lih adi khoonkhu ni toonhui rumta, eno neng kaat theng ko ih juukaang ni khoonkhu ah seek ih thoksoon kata.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Erah saalih adi juusitum saangko dowa miloong ah ih dokthun rumta erah di khoonkhu ah esiit luulu ka ang ah ngeh ah. Neng ih jat eta Jisu heliphante loong ah damdi erah di takata, enoothong Jisu ah thiinhaat rum ano neng luulu karumta.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Taiberia dowa, khoonkhu ehoh loong ah, juukaang ni raarum taha maradi Teesu Jisu ih lakookmi li ano baanlo pheekoh rumta re adi ah.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Miloong ah ih, Jisu nyia helihphante loong ah, erah di lajaptup rum kaano Kaparnam ko wangte khoonkhu adi duuwang rum ano tumjam wang rumta.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
Mina loong ah ih Jisu ah juusitum saangko japtup rum ano li rumta, [Nyootte, an aradi mabah ra taho?]
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih sen loong asuh amiisak ih baat rumhala; ngah ih jat ehang sen loong ah ih baanlo ah sen wok laanphoot roh ih phak anno jam hali, paatjaajih reelang ah jat anno tah angka.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Ethet ela phaksat raangtaan ih nak mokah an; erah nang ebah, lathoonka roidong phaksat raang ih mokah an, eno erah langla Mina Sah rah ih kohan, tiimnge liidi, Rangte Hewah ih heh mendi sin hoon thiinta.] (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
Erah thoidi neng ih cheng rumta, [Rangte ih seng suh reethuk suh liiha jun ih tiimjih jen re ih?]
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Rangte ih sen suh tiimre thukjih ah langla heh ih wasiit kaat thuk hala ah hanpi an.
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Neng loong ah ih ngaakbaatta, [Seng ih hanpi suh an ih paatjaajih tiimjih noisok he? An tiimjih re uh?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Phisaang hah ni sengte sengwah loong ih manna phakta, erah Rangteele ni liiha likhiik, ‘Neng loong asuh rangmong nawa Heh ih baanlo phakthuk rumta.’”
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
“Ngah ih amiisak baat rumhala,” Jisu ih baat rumta, [Moses ih tiimjih koh tahan erah rangmong nawa baanlo tah angta; rangmong nawa amiisak baanlo kottte abah seng Wah.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Rangte ih koha baanlo ah langla o rangmong nawa ra hala erah, eno mongrep mina suh roidong koha.]
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
“Chuupha,” miloong ah ih surumta, “Arah baanlo ah saarookwet kohe.”
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
“Roidong baanlo ah Ngah,” Jisu ih baat rumta. “O mina nga taang ni wang hala heh mabah uh ram ih tatiika; o mina ih ngah hanpi halang erah mih ah mabah uh joongle ih taleeka.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Ngah ih, baat rumhala sen ih tup ih he bah uh tahanpi kan.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
O mina seng Wah ih ngasuh kohalang ah nga taangnah wangha. Nga taang ni thokte ah o uh taphanhaat kang,
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
tiimnge liidi ngah rangmong nawa nga tenthun jun ih reesuh tara tahang enoothong ngah o ih daapkaat halang erah tenthun jun ih re suh ra tahang.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
Eno nga daapkaatte tenthun ah langla ngasuh o koh halang erah loong ah ngah ih lamat haat theng, erah nang ebah rangthoon doh neng loong ah roidong raang ih ngaaksaat thuk ang.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
Tiimnge liidi seng Wah ih jamha langla o ih Hesah ah japtup ano heh hanpi ha erah loong ah ih lathoonka roidong ah choh ah. Eno ngah ih neng loong ah rangthoon doh roidong chosuh ngaak saatsiit ang.] (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
Miloong ah Jisu thoidi phang jengmui rumta, tiimnge liidi Jisu ih liita, [Rangmong nawa ra taha baanlo ah ngah.]
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
Erah thoidi neng ih liita, [Arah mih ah Joseph sah, Jisu tanih angka? Heh nuwah uh seng ih jat ehi. Eno, heh ih, rangmong nawa ra halang ngeh mamah ih miili ah?]
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Sen jaachi ni jengmui ah toihaat ih an.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Nga daapkaatte seng Wah ih lathoksiit raabah o uh nga taangnah tami wangra; eno erah mih ah rangthoon doh roidong kot suh ngah ih ngaak saatsiit ih ang.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Khowah loong ih raangta, ‘Mina thoontang suh Rangte ih nyootsoot ah.’ O ang abah uh seng Wah jeng ah chaat ano kap ih abah erah mih ah nga taangnah wangha.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Seng Wah ah warep ih japtupchoi ngeh ih liijih tah angka; o heh jiin nawa ra hala erah ih luulu bah Hewah japtup ha.
Ngah ih amiisak baat rumhala; o mina ih hanpi ha erah mih ah ih ba lathoon roidong ah choh ah. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Roidong baanlo ah ngah.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Phisaang hah ni sente senwah loong ah ih manna phakta, erabah uh neng loong ah etek eta.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Enoothong rangmong nawa ra taha baanlo phakte ah tatiika.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Rangmong nawa ra taha ething baanlo ah ngah. Erah baanlo ah o ih phak ah, erah mih ah roitang tong ah. Heh suh baanlo kohang ah nga si, erah ngah ih mongrep nah thingtong suh kohang.] (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Emah li kano Jehudi loong ah neng jaachi ni tenkhat lam ih phang daanmui rumta. [Erah mih ah ih heh si mamah mi phakthuk he?] Neng loong ah ih cheng rumta.
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih amiitiit ah baat rumhala; sen loong ah ih Mina Sah si ah laphak kanbah nyia heh sih ah lajok kanbah, sen jiinnah roidong tajeeka ang ah.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
O ih nga si phak ah nyia nga sih jok ah heh suh ba lathoon roidong ah je ah, eno rangthoon doh ngah ih roidong raang ih heh ngaaksaat thuk ang. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Tiimnge liidi nga si ah amiimi phaksat theng; nga sih ah amiimi jokjih.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
O mina ih nga si phak ah nyia nga sih jok ah erah nga damdi, eno ngah heh damdi tonglang.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Ething tongla Wah rah ih daapkaat halang, eno heh thoidi ba ngah uh thingtong elang. Erah likhiikhiik o ih nga si phak ha nga thoidoh heh uh ething tong ah.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
Arah thoidi, rangmong nawa ra hala baanlo ah; sente senwah ih phakta baanlo ah likhiik tah angka, neng loong ah bah tek eta. O mina ih arah baanlo ah phak ah erabah roitang thingtong ah.] (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Kaparnam hani Jehudi rangsoomnok ni nyootsoot adi Jisu ih erah tiit ah baat rumta.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Helilih ih khoomte loong dowa hantek ih boichaat rum ano li rumta, [Arah nyootsoot ha abah rapne ih echaan. O ih ma jen boichaat ah?]
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
Labaat rumka bah uh, Jisu ih jat eta erah thoidi daanmui rumla ngeh ah, erah thoidi Jisu ih li rumta, [Arah nyootsoot rumhala ah sen raang ih lanook chaat theng tam ah?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Jengthaak asuh, Mina Sah ah mani angta erah di ngaakwang ah tup anbah mamah ang ah?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Rangte Chiiala ih roidong koha; hansi chaan aphaan ebah tiim uh tajen eke. Sen damdi roongwaan halang tiitkhaap adi Rangte ih koh arah roidong Chiiala je ah.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
Erabah sen loong dung dowa mararah ih tahanpi kan.] (Jaakhoh dowa ih dook Jisu ih jat eta o mina ih tahanpi ka nyia o ih heh mokwaan ah.)
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
Eno Jisu ih we boot baatta, [Erah thoidi ngah ih baatrum taha seng Wah ih lawang thukra bah nga taangnah o uh tajen wangra.]
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Erah thoidi, Jisu damdi roong khoomte loong ah hantek liko ngaak rum ano lidi takah roongkhoom rumta.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Erah raangtaan ih heliphante asiwanyi asuh chengta, [Sen loong ah nep—doksoon esuh enook nih lan?]
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simon Pitar ih liita, [Teesu, seng loong ah o jinnah maakah kah ih? An jengkhaap ni ba lathoonka roidong tiit ah jeela. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
Eno amadi seng ih hanpi ehi nyia jat ehi an luulu juuba Rangte taangnawa raaho rah Esa warah ah.]
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Jisu ih ngaatbaat rumta, [Ngah ih sen asiwanyi tanih danje rum taha? Erabah uh sendung dowa wasiit ah hakhoh luuwang!]
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
Jisu ih Simon Iskariot sah, Judas tiit baatta. Tiimnge liidi Judas ah heliphante loongdung dowa heliphante taat ang abah uh, heh ih Jisu mokwaanta.
