Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
Cekcoengawh, Jesu ing Kalili tuili caqai ben (Tiberia tuili ami ti) na ce cet hy.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
Thlaktlo ak khanawh kawpoek kyi hatnaak a sai ce ami huh awh thlang kqeng ing a hu awh hquut uhy.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Cawh Jesu taw tlang na van nawh a hubatkhqi mi ngawi uhy.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
Judahkhqi a cehtaak Poei taw zoe hawh hy.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Thlang kqeng a venna ak law ce Jesu ing a huh awh, Philip a venawh, “Vawhkaw thlang kqeng ing ami ai aham hana kaw phaihpi nu nik thlaih peek lah voei?” tina hy.
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
A sai hly kawi ce sim hawh hlai hy, a noek a daknaak na ve ak awi ve doet hy.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Philip ing, “Hlak kqeet thaphu ing ve thlangkhqi aham phaihpi nik thlai seiawm khangoet qip awh ami ai aham za am khoek ti kaw!” tina hy.
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
A hubat thlakchang pynoet, Simon Piter a naa Andru ing vemyihna kqawn pehy.
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
“Vawh ve phaihpi cun nga ingkaw nga pakkhih ak ta naasen pynoet taw awm hlai hy, thlang ve zah aham taw vemyihkhqi ce kaw na am coeng hly hy?” tina hy.
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Jesu ing, “Thlangkhqi ce ngawih sak khqi,” tina hy. Ce a hun awh ce taitin awm nawh, ce ak khanawh thlang thongnga ce ngawi uhy.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Jesu ing phaihpi ce lo nawh zeelnaak awi ak kqawn coengawh, cawhkaw ak ngawikhqi venawh ami phyi khyk na pe uhy. Ceamyihna nga awm ami phyi naak dy tei bai uhy.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
Thlang boeih ing ak phyi na ami ai coengawh, a hubatkhqi venawh, “Ami ai ngenkhqi ce cawi lah uh. Koeh baw koeh hqe sak uh,” tinak khqi hy.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
Phaihpi ce ak phyi na ai unawh, ami ai ngen ce ami kawih awh vawh hqa hlaihih awh be hy.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
Cawhkaw kawpoek kyi hatnaak Jesu ing a sai ce thlangkhqi ing ami huh awh, “Ve ak thlang ve khawmdek awh ak law hly kawi tawngha tang tang ni,” ti uhy.
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
A mingmih ing law unawh amah ce Sangpahrang na sai ngah ngah kawm uh, tice Jesu ing a sim awh, tlang na amah doeng ceh taak khqi valh hy.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Khaw a my law awhtaw, a hubat khqi ce tuili na nu cet uhy,
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
Lawng awh ngawi unawh Kapernaum khaw na ce cet uhy. Khaw than hawh hlai hy, Jesu taw a mingmih a venna cet hlan hy.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Cawh khaw hli khungdeng nawh tuilet tho hy.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Meng thum am awhtaw meng thum hlai tluk lawng ce ami kaih coengawh, a mingmih a lawng a awmnaak benna tui awh a khaw ing cet nawh ak law Jesu ce hu uhy; cawh a mingmih ing kqih uhy.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
Cehlai a mingmih a venawh, “Kai ni; koeh kqih uh,” tinak khqi hy.
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
A mingmih ing lawng khuina lut sak uhy, amah cawh aming cainaak hun ce pha uhy.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
A khawngawi awhtaw vang ben long caqai awh thlang kqeng ak dyikhqi ing, lawng pynoet doeng tikaa taw lawng ak chang am awm nawh, Jesu taw a hubatkhqi mi kutoet na lawng awh am cet haih unawh, a hubatkhqi amimah doeng ni ami ceh tice sim uhy.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Cekcoengawh Tiberia ben awhkaw lawng a vang ce Bawipa ing zeelnaak awi ak kqawn coengawh thlang kqeng ing phaihpi ami ainaak hun awh ce dym uhy.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Jesu ingkaw a hubatkhqi cawh am awm voel uhy tice thlang kqeng ing ami sim awh, lawng khuina lut unawh Kapernaum benna ce Jesu ak sui na cet uhy.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
Tuili vang benna amah ce ami huh awh, doet uhy, “Cawngpyikung, ityk awh vena na pha?” tina uhy.
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Jesu ing, “Awitak ka nik kqawn peek khqi, nangmih ing kai ni sui uhyk ti, kawpoek kyi hatnaakkhqi nami huh awh amni, phaihpi ak phyi na nami ai awh ni.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Thlanghqing Capa ing ani peek hly khqi kumqui hqingnaak buh huh aham bibi lah uh. Anih awh ce Pa Khawsa ing noeknaak deeng hawh hy,” tinak khqi hy. (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
Cekkhqi ing, “Khawsa ing a ngoe ikaw bi nu ka mi bi kaw?” tina uhy.
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Jesu ing, “Khawsa bibi taw veni: amah ing a tyih cangnaak ce,” tinak khqi hy.
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Cedawngawh doet uhy, Hu unawh kamik cangnaak aham i ikawmyih ak kawpoek kyi hatnaak nu na nim huh khqi kaw? Ikaw na sai kaw?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Pakdamkhqi ing mana ce qamkoh awh ana ai uhy, ‘A mingmih ing ami ai aham khan nakawng phaihpi ce pek khqi hy,’ tinawh a qee amyihna, tina uhy.
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Jesu ing a mingmih a venawh, “Awitak ka nik kqawn peek khqi, khawk khan nakaw phaihpi nangmih anik pe khqikung ce Mosi amni, Ka pa ing ni khawk khan nakaw phaihpi tang tang ce nangmih ani peek khqi.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Khawsa a phaihpi taw khawmdek a venawh hqingnaak ak pekung khawk khan nakawng anuk law thlang ce ni,” tinak khqi hy.
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
A mingmih ing, “Bawipa, tuhkawng vawhkaw phaihpi ce ni pek khqi lah,” tina uhy.
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
Cawh Jesu ing, “Kai taw hqingnaak phaihpi na awm nyng. U awm ka venna ak law taw ak phoen am cawi kaw, kai anik cangnaak thlang taw ityk awm tui am ngaih voel kaw.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Cehlai ka nik kqawn peek khqi hawh amyihna, kai ve ni hu hawh hlai uhyk ti, amnik cangna hlan bak bak uhyk ti.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Ka pa ing ani peekkhqi boeih boeih taw ka venna law kaw, u awm kai a venawh ak lawkhqi boeih taw am maa kawng nyng.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Kamah ak kawngaih bi aham am nawh kai anik tyikung ak kawngaih bi ahamni khawk khan nakawng ka law hy.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
Amah ing ani peek khqi boeih boeih ce pynoet ca awm ang qeng sak kaana, khawnghi a dyt awh ka thawh sak tlaih ham ce kai anik tyikung ak kawngaih na awm hy.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
Kapa ak kawngaih taw, u awm Capa ce ak toekkhqi boeih ing cangna unawh kumqui hqingnaak a taaknaak ham ingkaw, khawnghi a dyt awh kai ing ka thawh sak tlaih ham ce ni,” tinak khqi hy. (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
“Kai taw khawk khan nakawng ak law phaihpi na awm nyng,” a ti dawngawh Judahkhqi ce sai bi uhy.
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
A mingmih ing, “Ve ve Joseph a capa Jesu am nu ve?” A pa ingkaw a nu awm ni sim u saw kaw. Ikawmyihna, “Khawk khan nakaw ka nuk law,” a ti hy voei,” ti uhy.
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Jesu ing, “Koeh sai bi voel uh.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Kai anik tyikung Pa ing ama ceh sak awhtaw u awm kai a venna am law thai kaw, anih ce khawnghi a dyt awh kai ing thawh tlaih kawng nyng.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Tawnghakhqi cauk awh, ‘A mingmih boeih ce Khawsa ing cawngpyi kaw, tinawh awm hy. A u awm Pa ak awi ce ngai nawh anih a venawh ak cawng taw kai a venawh law hy.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Khawsa venawh kawng ak law doeng am kaa ingtaw u ingawm Pa ce hu hlan hy; anih doeng ing ni Pa ce a huh hy.
Awitak ka nik kqawn peek khqi, u awm ak cangnaak ingtaw kumqui hqingnaak ce ta hawh hy. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Kai taw hqingnaak phaihpi na awm nyng.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Nami pakhqi ing qamkoh awh mana ce ai uhy, cehlai thi uhy.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Cehlai khawk khan nakawng anuk law phaihpi ce vawh awm hy; ce ce u ingawm a ai awhtaw am thi kaw.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Kai taw khawk khan nakawng anuk law hqingnaak phaihpi na awm nyng. U ingawm vawhkaw phaihpi ve a ai awhtaw, kumqui dyna hqing kaw. Cawhkaw phaihpi cetaw, khawmdek ing hqingnaak a taaknaak aham ka peek hly kawi ka sa veni,” tinak khqi hy. (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Cawh Judahkhqi taw amimah ingkaw amimah khqi ce oelh qu unawh,” Ikawmyihna ve ak thlang ing amah a sa ce ai aham ani peek naak khqi kaw?” ti uhy.
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Jesu ing a mingmih a venawh, “Awitak ka nik kqawn peek khqi, thlanghqing Capa a sa ce am ai unawh a thi ce am nami awk awhtaw hqingnaak am ta kawm uk ti.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
Ka sa ce ai nawh ka thi ce ak aw ingtaw kumqui hqingnaak ce tahy, khawnghi a dyt awh ce anih ce kai ing thawh kawng nyng. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Ka sa ve buh tang tang na awm nawh ka thi ve awk ham tang tang na awm hy.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
U awm ka sa ai nawh ka thi ak aw taw kai awh awm poe kawm saw, kai awm anih awh awm poe kawng nyng.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Ak hqing Pa ing kai ani tyih amyihna Pa ak caming kai awm hqing nyng, cemyih lawt na kai anik ai taw kai ak caming hqing lawt kaw.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
Ve ve khawk khan nakaw ak law hqingnaak phaihpi ni. Nami pakhqi ing mana ana ai unawh thi uhy, cehlai vawhkaw phaihpi ak ai taw ang loet na hqing kaw,” tinak khqi hy. (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Ve ak awi ve Kapernawum khaw awhkaw sinakawk awh a cawngpyi awh kqawn pekhy.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Ce ak awi ce a ming zaak awh a hubat thlang khawzah ing, Vawhkaw cawngpyinaak ve kyi aih hy. U ing nu a do thai kaw?” ti uhy.
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
Ce ak awi awh a hubatkhqi sai bi uhy tice a sim awh, “Ve ak awi awh namik kaw am law nawh nu?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Thlanghqing Capa ing a awmnaak kqym na a kai ce nami huh mantaw ikaw nu nami ti voei!
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Myihla ing hqingnaak ce pehy; pumsa taw kawna am coeng hy. Nangmih a venawh awi kak kqawn lawkhqi ve Myihla awi na a awm a dawngawh hqingnaak na awm hy.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
Cehlai nangmih anglakawh amak cangnaak thlang vang awm uhyk ti,” tinak khqi hy. Jesu ing ak cykca awhkawng amak cangnaak thlangkhqi ce sim nawh amah thlang a kut awh ak zawi hly awm sim hawh hy.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
Cekcoengawh a mingmih a venawh, “Cawh mah maw, Ka pa ing ama tyih law taw u awm ka venna am law thai kaw, ka ti hy,” tinak khqi hy.
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Cawhkawng taw a hubat thlang khawzah ing voei taak unawh a hu awh am bat voel uhy.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Thlanghqa hlaihih a venawh, “Nangmih taw voei aham am nami ngaih lawt nawh aw?” ti nak khqi hy.
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simon Piter ing, “Bawipa a u venna nu ka mi ceh kaw? Nang awh ni kumqui hqingnaak a awm hy. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
Nang ve Khawsa ak Thlang Ciim ni tice cang na unawh sim unyng,” tina hy.
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Jesu ing, “Nangmih thlanghqa hlaihih ve kai ing ni ka nik tyh khqi my? Cehlai nangmih ak khuiawh qaai pynoet awm hy,” tinak khqi hy.
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
(Simon a capa Judah Iskariot ce ak kqawn ngaihnaak, anih ce thlanghqa hlaihih ak khuiawh kaw thlang na awm hlai hy, a hu na taw amah ce thlang a kut awh akzawikungna awm hy.)
