Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
| تَتَح پَرَں یِہُودِییانامْ اُتْسَوَ اُپَسْتھِتے یِیشُ رْیِرُوشالَمَں گَتَوانْ۔ |
2 Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
| تَسْمِنَّگَرے میشَنامْنو دْوارَسْیَ سَمِیپے اِبْرِییَبھاشَیا بَیتھیسْدا نامْنا پِشْکَرِنِی پَنْچَگھَٹَّیُکْتاسِیتْ۔ |
3 I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
| تَسْیاسْتیشُ گھَٹّیشُ کِلالَکَمْپَنَمْ اَپیکْشْیَ اَنْدھَکھَنْچَشُشْکانْگادَیو بَہَوو روگِنَح پَتَنْتَسْتِشْٹھَنْتِ سْمَ۔ |
4 Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
| یَتو وِشیشَکالے تَسْیَ سَرَسو وارِ سْوَرْگِییَدُوتَ ایتْیاکَمْپَیَتْ تَتْکِیلالَکَمْپَناتْ پَرَں یَح کَشْچِدْ روگِی پْرَتھَمَں پانِییَمَواروہَتْ سَ ایوَ تَتْکْشَنادْ روگَمُکْتوبھَوَتْ۔ |
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
| تَداشْٹاتْرِںشَدْوَرْشانِ یاوَدْ روگَگْرَسْتَ ایکَجَنَسْتَسْمِنْ سْتھانے سْتھِتَوانْ۔ |
6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
| یِیشُسْتَں شَیِتَں درِشْٹْوا بَہُکالِکَروگِیتِ جْناتْوا وْیاہرِتَوانْ تْوَں کِں سْوَسْتھو بُبھُوشَسِ؟ |
7 Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
| تَتو روگِی کَتھِتَوانْ ہے مَہیچّھَ یَدا کِیلالَں کَمْپَتے تَدا ماں پُشْکَرِنِیمْ اَوَروہَیِتُں مَمَ کوپِ ناسْتِ، تَسْمانْ مَمَ گَمَنَکالے کَشْچِدَنْیوگْرو گَتْوا اَوَروہَتِ۔ |
8 Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
| تَدا یِیشُرَکَتھَیَدْ اُتِّشْٹھَ، تَوَ شَیّامُتّولْیَ گرِہِیتْوا یاہِ۔ |
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
| سَ تَتْکْشَناتْ سْوَسْتھو بھُوتْوا شَیّامُتّولْیادایَ گَتَوانْ کِنْتُ تَدِّنَں وِشْرامَوارَح۔ |
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
| تَسْمادْ یِہُودِییاح سْوَسْتھَں نَرَں وْیاہَرَنْ اَدْیَ وِشْرامَوارے شَیَنِییَمادایَ نَ یاتَوْیَمْ۔ |
11 Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
| تَتَح سَ پْرَتْیَووچَدْ یو ماں سْوَسْتھَمْ اَکارْشِیتْ شَیَنِییَمْ اُتّولْیادایَ یاتُں ماں سَ ایوادِشَتْ۔ |
12 Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
| تَدا تےپرِچّھَنْ شَیَنِییَمْ اُتّولْیادایَ یاتُں یَ آجْناپَیَتْ سَ کَح؟ |
13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
| کِنْتُ سَ کَ اِتِ سْوَسْتھِیبھُوتو ناجانادْ یَتَسْتَسْمِنْ سْتھانے جَنَتاسَتّوادْ یِیشُح سْتھانانْتَرَمْ آگَمَتْ۔ |
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
| تَتَح پَرَں ییشُ رْمَنْدِرے تَں نَرَں ساکْشاتْپْراپْیاکَتھَیَتْ پَشْییدانِیمْ اَنامَیو جاتوسِ یَتھادھِکا دُرْدَشا نَ گھَٹَتے تَدّھیتوح پاپَں کَرْمَّ پُنَرْماکارْشِیح۔ |
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
| تَتَح سَ گَتْوا یِہُودِییانْ اَوَدَدْ یِیشُ رْمامْ اَروگِنَمْ اَکارْشِیتْ۔ |
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
| تَتو یِیشُ رْوِشْرامَوارے کَرْمّیدرِشَں کرِتَوانْ اِتِ ہیتو رْیِہُودِییاسْتَں تاڈَیِتْوا ہَنْتُمْ اَچیشْٹَنْتَ۔ |
17 Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
| یِیشُسْتاناکھْیَتْ مَمَ پِتا یَتْ کارْیَّں کَروتِ تَدَنُرُوپَمْ اَہَمَپِ کَروتِ۔ |
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
| تَتو یِہُودِییاسْتَں ہَنْتُں پُنَرَیَتَنْتَ یَتو وِشْرامَوارَں نامَنْیَتَ تَدیوَ کیوَلَں نَ اَدھِکَنْتُ اِیشْوَرَں سْوَپِتَرَں پْروچْیَ سْوَمَپِیشْوَرَتُلْیَں کرِتَوانْ۔ |
19 Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
| پَشْچادْ یِیشُرَوَدَدْ یُشْمانَہَں یَتھارْتھَتَرَں وَدامِ پُتْرَح پِتَرَں یَدْیَتْ کَرْمَّ کُرْوَّنْتَں پَشْیَتِ تَدَتِرِکْتَں سْویچّھاتَح کِمَپِ کَرْمَّ کَرْتُّں نَ شَکْنوتِ۔ پِتا یَتْ کَروتِ پُتْروپِ تَدیوَ کَروتِ۔ |
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
| پِتا پُتْرے سْنیہَں کَروتِ تَسْماتْ سْوَیَں یَدْیَتْ کَرْمَّ کَروتِ تَتْسَرْوَّں پُتْرَں دَرْشَیَتِ ؛ یَتھا چَ یُشْماکَں آشْچَرْیَّجْنانَں جَنِشْیَتے تَدَرْتھَمْ اِتوپِ مَہاکَرْمَّ تَں دَرْشَیِشْیَتِ۔ |
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
| وَسْتُتَسْتُ پِتا یَتھا پْرَمِتانْ اُتّھاپْیَ سَجِوانْ کَروتِ تَدْوَتْ پُتْروپِ یَں یَں اِچّھَتِ تَں تَں سَجِیوَں کَروتِ۔ |
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
| سَرْوّے پِتَرَں یَتھا سَتْکُرْوَّنْتِ تَتھا پُتْرَمَپِ سَتْکارَیِتُں پِتا سْوَیَں کَسْیاپِ وِچارَمَکرِتْوا سَرْوَّوِچاراناں بھارَں پُتْرے سَمَرْپِتَوانْ۔ |
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
| یَح پُتْرَں سَتْ کَروتِ سَ تَسْیَ پْریرَکَمَپِ سَتْ کَروتِ۔ |
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
| یُشْماناہَں یَتھارْتھَتَرَں وَدامِ یو جَنو مَمَ واکْیَں شْرُتْوا مَتْپْریرَکے وِشْوَسِتِ سونَنْتایُح پْراپْنوتِ کَداپِ دَنْڈَباجَنَں نَ بھَوَتِ نِدھَنادُتّھایَ پَرَمایُح پْراپْنوتِ۔ (aiōnios g166) |
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
| اَہَں یُشْمانَتِیَتھارْتھَں وَدامِ یَدا مرِتا اِیشْوَرَپُتْرَسْیَ نِنادَں شْروشْیَنْتِ یے چَ شْروشْیَنْتِ تے سَجِیوا بھَوِشْیَنْتِ سَمَیَ ایتادرِشَ آیاتِ وَرَمْ اِدانِیمَپْیُپَتِشْٹھَتِ۔ |
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
| پِتا یَتھا سْوَیَنْجِیوِی تَتھا پُتْرایَ سْوَیَنْجِیوِتْوادھِکارَں دَتَّوانْ۔ |
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
| سَ مَنُشْیَپُتْرَح ایتَسْماتْ کارَناتْ پِتا دَنْڈَکَرَنادھِکارَمَپِ تَسْمِنْ سَمَرْپِتَوانْ۔ |
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
| ایتَدَرْتھے یُویَمْ آشْچَرْیَّں نَ مَنْیَدھْوَں یَتو یَسْمِنْ سَمَیے تَسْیَ نِنادَں شْرُتْوا شْمَشانَسْتھاح سَرْوّے بَہِراگَمِشْیَنْتِ سَمَیَ ایتادرِشَ اُپَسْتھاسْیَتِ۔ |
29 og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
| تَسْمادْ یے سَتْکَرْمّانِ کرِتَوَنْتَسْتَ اُتّھایَ آیُح پْراپْسْیَنْتِ یے چَ کُکَرْمانِ کرِتَوَنْتَسْتَ اُتّھایَ دَنْڈَں پْراپْسْیَنْتِ۔ |
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
| اَہَں سْوَیَں کِمَپِ کَرْتُّں نَ شَکْنومِ یَتھا شُنومِ تَتھا وِچارَیامِ مَمَ وِچارَنْچَ نْیایَّح یَتوہَں سْوِییابھِیشْٹَں نیہِتْوا مَتْپْریرَیِتُح پِتُرِشْٹَمْ اِیہے۔ |
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
| یَدِ سْوَسْمِنْ سْوَیَں ساکْشْیَں دَدامِ تَرْہِ تَتْساکْشْیَمْ آگْراہْیَں بھَوَتِ ؛ |
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
| کِنْتُ مَدَرْتھےپَرو جَنَح ساکْشْیَں دَداتِ مَدَرْتھے تَسْیَ یَتْ ساکْشْیَں تَتْ سَتْیَمْ ایتَدَپْیَہَں جانامِ۔ |
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
| یُشْمابھِ رْیوہَنَں پْرَتِ لوکیشُ پْریرِتیشُ سَ سَتْیَکَتھایاں ساکْشْیَمَدَداتْ۔ |
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
| مانُشادَہَں ساکْشْیَں نوپیکْشے تَتھاپِ یُویَں یَتھا پَرِتْرَیَدھْوے تَدَرْتھَمْ اِدَں واکْیَں وَدامِ۔ |
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
| یوہَنْ دیدِیپْیَمانو دِیپَ اِوَ تیجَسْوِی سْتھِتَوانْ یُویَمْ اَلْپَکالَں تَسْیَ دِیپْتْیانَنْدِتُں سَمَمَنْیَدھْوَں۔ |
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
| کِنْتُ تَتْپْرَمانادَپِ مَمَ گُرُتَرَں پْرَمانَں وِدْیَتے پِتا ماں پْریشْیَ یَدْیَتْ کَرْمَّ سَماپَیِتُں شَکْتِّمَدَداتْ مَیا کرِتَں تَتَّتْ کَرْمَّ مَدَرْتھے پْرَمانَں دَداتِ۔ |
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
| یَح پِتا ماں پْریرِتَوانْ موپِ مَدَرْتھے پْرَمانَں دَداتِ۔ تَسْیَ واکْیَں یُشْمابھِح کَداپِ نَ شْرُتَں تَسْیَ رُوپَنْچَ نَ درِشْٹَں |
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
| تَسْیَ واکْیَنْچَ یُشْماکَمْ اَنْتَح کَداپِ سْتھانَں ناپْنوتِ یَتَح سَ یَں پْریشِتَوانْ یُویَں تَسْمِنْ نَ وِشْوَسِتھَ۔ |
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
| دھَرْمَّپُسْتَکانِ یُویَمْ آلوچَیَدھْوَں تَے رْواکْیَیرَنَنْتایُح پْراپْسْیامَ اِتِ یُویَں بُدھْیَدھْوے تَدّھَرْمَّپُسْتَکانِ مَدَرْتھے پْرَمانَں دَدَتِ۔ (aiōnios g166) |
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
| تَتھاپِ یُویَں پَرَمایُحپْراپْتَیے مَمَ سَںنِدھِمْ نَ جِگَمِشَتھَ۔ |
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
| اَہَں مانُشیبھْیَح سَتْکارَں نَ گرِہْلامِ۔ |
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
| اَہَں یُشْمانْ جانامِ؛ یُشْماکَمَنْتَرَ اِیشْوَرَپْریمَ ناسْتِ۔ |
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
| اَہَں نِجَپِتُ رْنامْناگَتوسْمِ تَتھاپِ ماں نَ گرِہْلِیتھَ کِنْتُ کَشْچِدْ یَدِ سْوَنامْنا سَماگَمِشْیَتِ تَرْہِ تَں گْرَہِیشْیَتھَ۔ |
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
| یُویَمْ اِیشْوَراتْ سَتْکارَں نَ چِشْٹَتْوا کیوَلَں پَرَسْپَرَں سَتْکارَمْ چیدْ آدَدھْوّے تَرْہِ کَتھَں وِشْوَسِتُں شَکْنُتھَ؟ |
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
| پُتُح سَمِیپےہَں یُشْمانْ اَپَوَدِشْیامِیتِ ما چِنْتَیَتَ یَسْمِنْ ، یَسْمِنْ یُشْماکَں وِشْوَسَح سَایوَ مُوسا یُشْمانْ اَپَوَدَتِ۔ |
46 Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
| یَدِ یُویَں تَسْمِنْ وْیَشْوَسِشْیَتَ تَرْہِ مَیَّپِ وْیَشْوَسِشْیَتَ، یَتْ سَ مَیِ لِکھِتَوانْ۔ |
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"
| تَتو یَدِ تینَ لِکھِتَوانِ نَ پْرَتِتھَ تَرْہِ مَمَ واکْیانِ کَتھَں پْرَتْییشْیَتھَ؟ |
