Johannes 5

1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

Basa naa ma, hambu fai malole agama Yahudi esa. Naeni de Yesus se lao risiꞌ Yerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

Sia naa, hambu lifu esa naꞌena nembeleon lima mana deka-deka no lelesu esa, naran Lelesu Bibꞌi Lombo. Sia sira dedꞌea Aram, lifu naa naran ‘Batesda’.

3 I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.

Hambu atahori mamahedꞌiꞌ hetar biasa reu rahani sia nembeleoꞌ naa ra. Conto onaꞌ: atahori pokeꞌ, atahori kekoꞌ, ma atahori nda mana naꞌaundaꞌ nala sa. [Ara rahani faiꞌ bee fo oe a nanggongga.

4 Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)

Huu lao-lao esa, Lamatualain aten mia sorga oe rala neu, fo tao oe a nanggongga. Basa naa fo seka nahuluꞌ oe rala neu, na, eni hai mia hedꞌi-nggaraun.]

5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.

Naa, sia naa hambu atahori esa namahedꞌi too telu nulu falu ena.

6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"

Boe ma Yesus nita atahori naa sungguꞌ sia naa. Ana bubꞌuluꞌ atahori naa namahedꞌi eniꞌ a dooꞌ ena, boe ma natane nae, “Aꞌa, e! Mae hai, do?”

7 Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."

Ana nataa nae, “Au nau, Papa. Te eni kai-baa na, naeni: leleꞌ oe a nanggongga, nda hambu atahori oꞌo au oe rala uu sa. Mete ma au sobꞌa ao ngga, na, atahori laen rala reu raꞌahuluꞌ au ena.”

8 Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"

Boe ma Yesus denu e nae, “Mumburiiꞌ leo! Lulu mala nenei ma, fo baliꞌ leo.”

9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

Yesus olaꞌ basa taꞌo naa, boe ma atahori naa hai neuꞌ ena. Basa ma ana fela, oꞌo nenein, de ana lao baliꞌ neuꞌ ena. Manadadꞌiꞌ naa nandaa no atahori Yahudi ra fai hule-oꞌen.

10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."

Basa ma atahori Yahudi ra malangga nara rafadꞌe mbali atahori mana feꞌe haiꞌ na rae, “Woi! Bubꞌuluꞌ, do hokoꞌ? Faiꞌ ia, fai hahae tao ue-osaꞌ. Tungga hita agaman hohoro-lalanen, atahori nda bole oꞌo neneiꞌ sa, huu naa o naran, tao ue-osaꞌ boe!”

11 Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"

Ana nataa nae, “Aduu, ama nggara, e! Amaꞌ se afiꞌ miminasa. Huu Atahori mana tao nahaiꞌ au naa, mana parenda au nae, ‘Lulu neneim, fo baliꞌ leo.’”

12 Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"

Basa ma ara ratane mbali e rae, “Heh! Mana denu nggo lulu neneiꞌ naa, seka?”

13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

Te atahori naa, nda nahine Yesus naa, seka sa boe. Huu Yesus dea neu nee-nee tungga atahori hetar taladꞌa.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"

Nda dooꞌ sa, ma Yesus nandaa baliꞌ no atahori naa mia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan. Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Rena, e! Ia naa ho hai ena. Afiꞌ tao salaꞌ fai, naa fo afiꞌ hambu dala nda maloleꞌ lenaꞌ sa fai.”

15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

Basa ma, atahori naa neu sangga atahori Yahudi ra malangga nara, de nafadꞌe nae, “Mana tao nahaiꞌ au naa, Eni naran, Yesus.”

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

Naeni de ara mulai tao doidꞌoso Yesus, huu Ana naꞌahahaiꞌ atahori, nandaa no fai hule-oꞌeꞌ.

17 Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."

Te Yesus nafadꞌe neu se nae, “Taꞌo ia. Au Ama ngga nda hahae tao ue-osaꞌ sa. Dadꞌi Au o tao ues ukundooꞌ a boe.”

18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

Huu atahori Yahudi ra malangga nara cap rae, Yesus nalena-langga sira hohoro-lalane fai hahae tao ue-osaꞌ, naeni de ara sangga dala deres lenaꞌ fo rae tao risa E. Lelenan fai, Ana o nae, Lamatualain naa, Eni Aman. No olaꞌ taꞌo naa, Ana soꞌu Aon onaꞌ Lamatualain boe.

19 Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

Yesus nafadꞌe neu se nae, “Tebꞌe! Au ufadꞌe memaꞌ ae, Au mesaꞌ nggo nda tao ala saa-saa mia Ao ngga sa boe. Huu Au ia, Lamatualain Anan. Naeni de Au bisa tao tungga akaꞌ saa fo Au ita Ama ngga taoꞌ a. Au ita Ama ngga tao saa, na, Au o tao tungga taꞌo naa boe.

20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

Au Ama ngga sia sorga sue nala Au seli, naeni Eni Anan. Ana o natudꞌu neu Au basa-bꞌasaꞌ fo Ana taoꞌ ra. Dei fo Ana nau natudꞌu neu Au dala-dalaꞌ manaseliꞌ lenaꞌ fai, naa fo ama tabangangaa!

21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

Au Ama ngga tao nasodꞌa baliꞌ atahori mates ra. Onaꞌ naa boe, dei fo Au fee masodꞌa ndoo-tetuꞌ a neu sudꞌiꞌ a seka, tungga hihii-nanau ngga.

22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

Matetun, taꞌo ia: Amaꞌ mesaꞌ ne nda naꞌetuꞌ huku-dokiꞌ fee neu atahori sa. Te Ana fee basaꞌ e neu Au ena, huu Au ia, Eni Anan. Basa fo Au mana uꞌetuꞌ ae, atahori tao ndoo-tetuꞌ, do hokoꞌ.

23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

Au Ama ngga nau fo basa atahori fee hadꞌa-hormat neu Au, onaꞌ ara fee hadꞌa-hormat neu Eni boe. Huu atahori nda mana fee hadꞌa-hormat neu Au sa, naeni Eni Anan ia, na, ana o nda fee hadꞌa-hormat neu Amaꞌ mana denu Au sa.

24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

Tebꞌe! Au ufadꞌe memaꞌ. Atahori mana rena Au oꞌola ngga, ma namahere Lamatualain mana denu Au, na, ana hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ nda mana basaꞌ a sa. Lamatualain nda huku-doki e sa ena. Huu atahori naa nda hambu huku-doki mamates a ena, te ana dadꞌi neu atahori mana nasodꞌa nakandoo no Lamatualain. (aiōnios g166)

25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

Tebꞌe! Au ufadꞌe memaꞌ. Fain deka-deka nema ena, naa de eniꞌ a mia leleꞌ ia, atahori mateꞌ ra o rena haraꞌ mia Au boe, naeni Lamatualain Anan. Huu atahori mana rena ma simbo maloleꞌ Au oꞌola ngga, dei fo ana hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ a.

26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.

Basa masodꞌaꞌ ra raꞌoka sia Au Ama ngga. Ana o fee Au masodꞌa ndoo-tetuꞌ a boe. Huu Au ia, Eni Anan.

27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

Au Ama ngga o fee hak no koasa neu Au, fo uꞌetuꞌ basa atahori huku-doki nara, huu Au ia, naeni Atahori Matetuꞌ a.

28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

Ama afiꞌ nggengger, huu mbei anak fai te basa atahori mana mateꞌ ra rena Au hara ngga.

29 og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

Basa fo ara rasodꞌa baliꞌ. Boe ma ara dea rema mia rates ra. Atahori fo dalahulun tao maloleꞌ, hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ a nda mana basaꞌ sa. Te atahori fo dalahulun taoꞌ a deꞌulakaꞌ, hambu huku-dokiꞌ nakandooꞌ a.”

30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

Yesus tute oꞌolan nae, “Au nda tao ala saa-saa sa, mete ma Au nda feꞌe rena mia Ama ngga sa. Au rena ala dei fo Au feꞌe uꞌetuꞌ atahori dedꞌeat na. Huu naa, saa fo Au uꞌetuꞌ naa, ndaa. Huu Au nda tunggaꞌ a hihii-nanau ngga sa, te tunggaꞌ a Ama ngga hihii-nanaun. Huu Eni mana denu Au na!

31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".

Mete ma akaꞌ Au mesaꞌ nggo ufadꞌe soꞌal Au ao ngga, na, Au oꞌola ngga naa, nda nenesimbo tungga hohoro-lalaneꞌ sa.

32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

Te hambu atahori laen dadꞌi sakasii soꞌal Au. Ma Au bubꞌuluꞌ ara olaꞌ no matetuꞌ soꞌal Au.

33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.

Hei denu mita atahori reu ratane Yohanis mana saraniꞌ a. Ma ana olaꞌ no matetuꞌ soꞌal Au.

34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

Tao-tao te, Au nda parlu atahori netaan sa. Te Au fee nesenenedꞌaꞌ dalaꞌ ia ra, naa fo ama bisa hambu masoi-masodꞌaꞌ mia sala-kilu mara.

35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

Yohanis oꞌolan naa, onaꞌ lambu esa naronda manggareloꞌ. Leleꞌ rondan feꞌe manggareloꞌ, rala mara mimihoꞌo.

36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

Tao-tao te hambu Atahori manaseliꞌ lenaꞌ Yohanis mana olaꞌ matetuꞌ soꞌal Au. Naeni Ama ngga sia sorga mana fee Au ue-tataos hetar, fo ulalao losa basa. Ue-tataos ia ra mana ratudꞌu bukti oi, Amaꞌ mana denu Au.

37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,

Eni mana denu Au, ma olaꞌ no matetuꞌ soꞌal Au boe. Naa, hei nda feꞌe rena mita haran sa, do, mete mita mata Aon sa.

38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

Lamatualain Dedꞌea-oꞌolan nda nasodꞌa sia rala mara sa, huu nda mimihere Au, fo Ana denuꞌ a sa.

39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

Hei hiiꞌ a paresaꞌ lutu-leloꞌ Lamatualain Susura Meumaren, huu duꞌa mae dei fo hei hambu dalaꞌ sia naa fo misodꞌa ndoo-tetuꞌ nda manaꞌetuꞌ sa. Tao-tao te, Susura naa ra, rafadꞌe soꞌal Au. (aiōnios g166)

40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

Te hei nda nau ima misiꞌ Au, fo dadꞌi Au atahori ngga, naa fo ama bisa hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ nda mana basaꞌ sa.

41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

Au nda parlu atahori soꞌu rananaru Au sa.

42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

Te Au uhine tebꞌe-tebꞌeꞌ hei rala mara. Naeni de Au bubꞌuluꞌ ae, hei nda miꞌena susue-lalaiꞌ neu Lamatualain sa.

43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

Au uma sia raefafoꞌ ia, huu Ama ngga mana toꞌu koasa denu Au uma. Te hei nda simbo Au sa. Tao-tao te, mete ma hambu atahori laen nema nendi koasan, na, hei simbo e no maloleꞌ.

44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

Hei esa no esa hiiꞌ a kokoat a. Te hei nda taoafiꞌ, Lamatualain koa nggi, do hokoꞌ sa. Tao-tao te, Eni, Lamatualain! Nda hambu laen sa ena. Dadꞌi mete ma hei nda taoafiꞌ neu E sa, ona bee fo hei bisa mimihere neu E?

45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.

Afiꞌ duꞌa mae, Au mana mbia salaꞌ neu nggi sia Au Ama ngga matan. Hokoꞌ. Mana mbia salaꞌ neu nggi, naeni baꞌi Musa. Tao-tao te, hei mimihena neu e, huu eni mana fee nggi Lamatualain Hohoro-lalanen.

46 Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,

Mete ma hei mimihere tebꞌe neu Musa, tantu hei o mimihere neu Au boe. Huu eni suraꞌ soꞌal Au.

47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

Te, huu hei nda mimihere tebꞌe neu saa fo ana suraꞌ a sa, ona bee fo hei nau mimihere saa fo Au olaꞌ a? Neꞌo hokoꞌ, to!”