Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Hessafe guye, Yesuusi Ayhudeti bonchchiya baaliyas Yerusalaame bis.
2 Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
Yerusalaamen Dorssa Penggiya matan Ibraysxe doonan Beetesayda giya teqeti uttida haathay de7ees. He teqeti uttida haathaa matan ichchashu shemppiya bessati de7oosona.
3 I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
[Hessan haathay qaaxxanayssa naagiya] daro hargganchchoti, qooqeti, wobbetinne gunddati zin77idosona.
4 Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
[Ays giikko, issi issi toho Godaa kiitanchchoy teqettida haathan wodhdhidi haathaa qaathees. Haathay qaaxxiya wode koyro gelida uray bana oykkida ay harggefekka paxees.]
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
He bessan hasttamanne hosppun laythi harggettida issi addey de7ees.
6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
Yesuusi yan zin77ida addiya be7idi, qassi daro wode harggettidayssa eridi addiyako, “Paxanaw koyay?” yaagis.
7 Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
Hargganchoy zaaridi, “Godaw, haathay qaaxxiya wode tana haathan yeggiya asi baawa. Taani gelana haniya wode haray taappe sinthattidi geli kichchees” yaagis.
8 Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
Yesuusi iyaakko, “Dendda eqqa; ne alggaa tookkada ba” yaagis.
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
Addey sohuwarakka paxis; ba alggaa tookkidi bis. Hessi Sambbaata gallasan hanis.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
Hessa gisho, Ayhudeti paxida addiyako, “Hachchi sa7ay Sambbaata; neeni ne alggaa tookkeyssi woga gidenna” yaagidosona.
11 Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
Shin addey, “Tana pathidayssi, ne alggaa tookkada ba gis” yaagidi zaaris.
12 Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
Entti iyaakko, “Nena, ne alggaa tookkada ba giday I oonee?” yaagidi oychchidosona.
13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
Shin Yesuusi he bessan daro asaa giddora erisonna kanthidi bida gisho addey bana pathiday ooneekko erenna.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
Yesuusi guyeppe he addiya Xoossa Keethan demmidi, “Hekko, neeni paxadasa; hayssafe iitabay nena gakkonna mela zaarada nagara oothofa” yaagis.
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Hessafe guye, addey bidi bana pathidayssi Yesuusa gididayssa Ayhudetas odis.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
Yesuusi hessa Sambbaata gallas oothida gisho, Ayhudeti Yesuusa gooda oykkidosona.
17 Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
Yesuusi zaaridi, “Ta Aaway ubba wode oothees; takka oothanaw bessees” yaagis.
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Yesuusi Sambbaata bonchchonna gisho xalaalas gidonnashin Xoossay ba Aawa gidi bana Xoossara giigisida gisho, Ayhudeti iya wodhanaw kaseyssafe minthidi koyidosona.
19 Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
Yesuusi zaaridi, “Taani hinttew tuma odays; Na7ay barkka aykkoka oothanaw dandda7enna. I ba Aaway oothishin be7oyssa xalaala oothees. Aaway ootheyssa Na7aykka oothees.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Aaway ba Na7aa dosiya gisho I oothiya ooso ubbaa ba Na7aa bessees. Hintte malaalettana mela I hayssafe aadhdhiya ooso ba Na7aa bessana.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
Aaway hayqqidayssata hayqoppe denthidi enttaw de7o immeyssada Na7aykka ba koyeyssatas de7o immees.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Aaway Na7aas pirdda maata ubbaa immisppe attin I oonakka pirddenna.
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
Asay ubbay Aawa bonchcheyssada Na7aakka bonchchana. Na7aa bonchchonna oonikka Na7aa kiittida Aawakka bonchchenna.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
“Taani hinttew tuma odays; ta qaala si7eyssasinne tana kiittidayssa ammaneyssas merinaa de7oy de7ees. I hayqoppe de7on pinnida gisho pirddettenna. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Taani hinttew tuma odays; hayqqida asay Xoossaa Na7aa qaala si7iya wodey yaana; hessika ha77i. He qaalay si7ey de7on daana.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Aaway de7os pultto gididayssada Na7aakka de7os pultto oothis.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Na7ay Asa Na7a gidiya gisho Aaway Na7aas pirdda maata immis.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
“Duufon de7eyssati iya qaala si7idi denddiya wodey yaana gisho hayssan malaalettofite.
29 og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
Lo77o oothidayssati de7on daanaw qassi iita oothidayssati pirdda ekkanaw duufoppe denddana.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
“Taani ta maatan aybibaakka oothanaw dandda7ikke. Xoossay taw odidayssada pirddays. Taani tana kiittidayssi koyabaa oothaysippe attin ta koyabaa oothonna gisho ta pirdday tuma.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
“Taani tabaa markkatiko ta markkatethay tuma gidenna.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Tabaa markkattiya hari de7ees; I tabaa markkatteyssi tuma gideyssa taani erays.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
“Hintte Yohaannisakko ase kiittin I tumaas markkattis.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Taani hessa hinttew odey, hintte attana mela gadappe attin asa markkatethi taw koshshin gidenna.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
Yohaannisi muqaadada eexishe poo7is. Hintte guutha wode iya poo7uwan ufayttideta.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
“Shin taw Yohaannisappe aadhdhiya markki de7ees. Taani oothana mela ta Aaway taw immida oosoti tabaa markkattosona; Aaway tana kiittidayssa qonccisoosona.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
“Qassi tana kiittida Aawaykka ba huu7en tabaa markkattees. Hintte iya qaala ubbarakka si7ibeekketa woykko iya malaa be7ibeekketa.
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
I kiittidayssa hintte ammanonna gisho iya qaalay hintte wozanan baawa.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
“Geeshsha Maxaafatappe merinaa de7o demmanabaa hinttew daanin entta pilggeeta; entti tabaa markkattosona. (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Shin hintte de7o demmanaw taakko yaanaw koyekketa.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
“Asappe taani bonchcho koyikke.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Shin taani hintte wozanan Xoossaa siiqoy baynnayssa erays.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Taani ta Aawa maatan yas, shin tana mokkibeekketa. Haray ba maatan yaa wode iya mokkeeta.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Hintte issoy issuwafe bonchcho koyeyssati, issi Xoossafe yaa galata ekkanaw koyonnayssati, waanidi tana ammananaw dandda7etii?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
“Taani ta Aawa sinthan hinttena mootiyabaa hinttew daanoppo. Hinttena mootanay hintte ufayssan naagiya Muse.
46 Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
Hintte Muse ammanidabaa gidiyakko I tabaa xaafida gisho tanakka ammananashin.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"
Shin hintte I xaafidayssa ammanonna ixxiko ta qaala waattidi ammananee?” yaagis.
