Johannes 20
1 Men på den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene årle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven,
А у први дан недеље дође Марија Магдалина на гроб рано, још док се не беше расвануло, и виде да је камен одваљен од гроба.
2 Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham."
Онда отрча, и дође к Симону Петру и к другом ученику кога љубљаше Исус, и рече им: Узеше Господа из гроба; и не знамо где Га метнуше.
3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
А Петар изиђе и други ученик, и пођоше ка гробу.
4 Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.
Трчаху, пак, оба заједно, и други ученик трчаше брже од Петра, и дође пре ка гробу.
5 Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.
И надвиривши се виде хаљине где леже; али не уђе.
6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og så Linklæderne ligge der
Дође, пак, Симон Петар за њим, и уђе у гроб, и виде хаљине саме где леже,
7 og Tørklædet, som han havde haft på sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet på et Sted for sig selv.
И убрус који беше на глави Његовој не с хаљинама да лежи него особито савит на једном месту.
8 Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han så og troede.
Тада, дакле, уђе и други ученик који најпре дође ка гробу, и виде и верова.
9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de døde.
Јер још не знаше писма да Њему ваља устати из мртвих.
10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
Онда отидоше опет ученици кућама.
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
А Марија стајаше напољу код гроба и плакаше. И кад плакаше надвири се над гроб,
12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
И виде два анђела у белим хаљинама где седе један чело главе а један чело ногу где беше лежало тело Исусово.
13 Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham."
И рекоше јој они: Жено! Што плачеш? Рече им: Узеше Господа мог, и не знам где Га метнуше.
14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
И ово рекавши обазре се натраг, и виде Исуса где стоји, и не знаше да је Исус.
15 Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre! dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg tage ham."
Исус јој рече: Жено! Што плачеш? Кога тражиш? А она мислећи да је вртлар рече Му: Господине! Ако си Га ти узео кажи ми где си Га метнуо, и ја ћу Га узети.
16 Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til ham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
Исус јој рече: Марија! А она обазревши се рече Му: Равуни! Које значи учитељу.
17 Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud."
Рече јој Исус: Не дохватај се до мене, јер се још не вратих к Оцу свом; него иди к браћи мојој, и кажи им: Враћам се к Оцу свом и Оцу вашем, и Богу свом и Богу вашем.
18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt hende dette.
А Марија Магдалина отиде, и јави ученицима да виде Господа и каза јој ово.
19 Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred være med eder!"
А кад би увече, онај први дан недеље, и врата беху затворена где се беху ученици скупили од страха јеврејског, дође Исус и стаде на среду и рече им: Мир вам.
20 Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.
И ово рекавши показа им руке и ребра своја. Онда се ученици обрадоваше видевши Господа.
21 Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender også jeg eder."
А Исус им рече опет: Мир вам; као што Отац посла мене, и ја шаљем вас.
22 Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger til dem: "Modtager den Helligånd!
И ово рекавши дуну, и рече им: Примите Дух Свети.
23 Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet."
Којима опростите грехе, опростиће им се; и којима задржите, задржаће се.
24 Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
А Тома, који се зове Близанац, један од дванаесторице, не беше онде са њима кад дође Исус.
25 De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men han sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro."
А други му ученици говораху: Видесмо Господа. А он им рече: Док не видим на рукама Његовим рана од клина, и не метнем прста свог у ране од клина, и не метнем руке своје у ребра Његова, нећу веровати.
26 Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"
И после осам дана опет беху ученици Његови унутра, и Тома с њима. Дође Исус кад беху врата затворена, и стаде међу њима и рече: Мир вам.
27 Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!"
Потом рече Томи: Пружи прст свој амо и види руке моје; и пружи руку своју и метни у ребра моја, и не буди неверан него веран.
28 Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"
И одговори Тома и рече Му: Господ мој и Бог мој.
29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet."
Исус му рече: Пошто ме виде веровао си; благо онима који не видеше и вероваше.
30 Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
А и многа друга чудеса учини Исус пред ученицима својим која нису писана у књизи овој.
31 Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tro, skulle have Livet i hans Navn.
А ова се написаше, да верујете да Исус јесте Христос, Син Божји, и да верујући имате живот у име Његово.
