Johannes 17
1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen må herliggøre dig,
Yesussay hessa gidape guye pudee salo dhoqqu gi xeelid hizzgi wossides “aaboo hekoo hai saatey gakkides, ne nay nena bonchana mala neni ne naza boncha.
2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
Ne bonchanayka ne izas immidaytas izi medhina deyoo immana mala ne izas asa wuriso bolla godateth immida gishshasa. (aiōnios g166)
3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
Medhdhina deyooyka ne xalala tumu xoossu ne kiittda Yesuss Kiristtoosa erro guusa. (aiōnios g166)
4 Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
Ne tas immida ooso tani wursada ha biita bolla nena bonchadis.
5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Ta aawa! allamey medhdhistanape kase tas nenara diza bonchon haika tana ne achchan bonchariki
6 Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord.
Haysa dere asape ne tas deeran immida asatas ne oonnakone ta isttas nena qonccsadis, istt kaseka neyta shin ne tas immadasa, isttika ne qaala nagida.
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
Ne tas immidaysi wurikka nepe gididaysa hai istti errida.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
Ne tas immida qaalataka isttas immadis, isttika ekkida, ta ne achchafe yidaysa tumape errida, ne tana kittdaysaka istt ammanida.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
“Ta isttas wossays heytii ne tas immidayt istt neyta gidida gish ta isttas wossays, gidoshin hinkoo dere asas wossike.
10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Tas gididay wurikka neysa neysika wurikka taysa, taka isttan bonchetana.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi.
Hayssafe guye Tani hayssa biita bolla diike, istt gidiko ha biita bolla deetes, hai ta nekoo bays, ta geshshazo! hayta ne tas immidayta istti nu mala ba garssan issino gidana mala ne tas immida ne sunththan istta naga.
12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
Ta isttara isipe dashshe ne tas immida ne sunththan ta istta naggadis, ta naggadis, hessa gish kase xaafetda geshsha maxafa qaalay polistana mala izi kaseka dhayos diza nazape attin isttafe oonnika dhaybeyna.
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig.
Ta qasse hai neko bays, ta ha biita bolla dashshe hayssa yootizay ta uhaaththaaysi isttan polistana mala gada yootays.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Tani ne qaala isttas immadis, tani ha biita asa ginddoonttaysa mala isttika ha biita asi gidetena, hessa gish ha biita asay istta ixxides.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
Ne istta iittape nagana mala ta nena wossays attin ne istta ha biitafe denththa efana mala nena wossike.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Tani biita asi gidonttaysa mala isttika ha biita asii gidetena.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
Ne istta ne tuman nes shaaka, ne qaalayka tumu qaala.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden.
Ne tana ha biita kittoysaththo taka istta biita bolla kittadis.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.
Istt tumape nes duma ass gidida mala tanika tana istta gish dummasays.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig,
Istta qaala marikatetha tana ammananayta gishshara ta nena wossays attin ta nena istta gish xalala wossike.
21 at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.
Ta wossizay istti wurikka issino gidana malasiko, ta aawawu qasseka ne tanan diza mala nunan gidana malane ne tana kittidaysa ha derey ne ammanana mala wossays.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
Nunii nu garssan issno gidida mala isttika ba garssan issino gidana mala ne tas ida boncho taka isttas immadis.
23 jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
Ta wossizay sttan, neka tanan gidida mala isttika kumethth issino gidana malako, qasseka neni tana kittda mlane tana ne siqqida mala isttaka ne siqqidaysa dere asay erranasiko.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
“ta aawawu! ne tana haysi biitayne saloy medhdhistanape kase dossida gish ne tas immidaa ta bonchoza istti beeyana mala hayta ne tas immidaytka ta dizasoon anara dana mala dossays.
25 Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
Xiillo gidida ta aawawu! nena derey erribeyna, ta gidiko nena errays, haytka ne ana kittdaysa errida.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."
Ne tana siqqida siqqooy isttan gidana malane taka isttan gidana mala isttine nena errana mala ooththadis, qasseka istti errana malaka oohthana.”
