Johannes 14
1 "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!
Be not youre herte afraied, ne drede it; ye bileuen in God, and bileue ye in me.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted.
In the hous of my fadir ben many dwellyngis; if ony thing lesse, Y hadde seid to you, for Y go to make redi to you a place.
3 Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I være.
And if Y go, and make redi to you a place, eftsoones Y come, and Y schal take you to my silf, that where Y am, ye be.
4 Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."
And whidur Y go, ye witen, and ye witen the weie.
5 Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?"
Thomas seith to hym, Lord, we witen not whidur thou goist, and hou moun we wite the weie?
6 Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Jhesus seith to hym, Y am weie, treuthe, and lijf; no man cometh to the fadir, but bi me.
7 Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham."
If ye hadden knowe me, sotheli ye hadden knowe also my fadir; and aftirward ye schulen knowe hym, and ye han seyn hym.
8 Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."
Filip seith to hym, Lord, schewe to vs the fadir, and it suffisith to vs.
9 Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Jhesus seith to hym, So long tyme Y am with you, and `han ye not knowun me? Filip, he that seeth me, seeth also the fadir. Hou seist thou, schewe to vs the fadir?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Bileuest thou not, that Y am in the fadir, and the fadir is in me? The wordis that Y speke to you, Y speke not of my silf; but the fadir hym silf dwellynge in me, doith the werkis.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Bileue ye not, that Y am in the fadir, and the fadir is in me?
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
Ellis bileue ye for thilke werkis. Treuli, treuli, Y seie to you, if a man bileueth in me, also he schal do the werkis that Y do; and he schal do grettere werkis than these, for Y go to the fadir.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
And what euere thing ye axen the fadir in my name, Y schal do this thing, that the fadir be glorified in the sone.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
If ye axen ony thing in my name, Y schal do it.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
If ye louen me, kepe ye my comaundementis.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
And Y schal preye the fadir, and he schal yyue to you another coumfortour, to dwelle with you with outen ende, (aiōn g165)
17 den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
the spirit of treuthe; which spirit the world may not take, for it seeth hym not, nether knowith hym. But ye schulen knowe hym, for he schal dwelle with you, and he schal be in you.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
Y schal not leeue you fadirles, Y schal come to you.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Yit a litil, and the world seeth not now me; but ye schulen se me, for Y lyue, and ye schulen lyue.
20 På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
In that dai ye schulen knowe, that Y am in my fadir, and ye in me, and Y in you.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."
He that hath my comaundementis, and kepith hem, he it is that loueth me; and he that loueth me, schal be loued of my fadir, and Y schal loue hym, and Y schal schewe to hym my silf.
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"
Judas seith to hym, not he of Scarioth, Lord, what is don, that thou schalt schewe thi silf to vs, and not to the world?
23 Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Jhesus answerde, and seide `to hym, If ony man loueth me, he schal kepe my word; and my fadir schal loue hym, and we schulen come to hym, and we schulen dwelle with hym.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
He that loueth me not, kepith not my wordis; and the word which ye han herd, is not myn, but the fadris, that sente me.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
These thingis Y haue spokun to you, dwellynge among you; but thilke Hooli Goost,
26 Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
the coumfortour, whom the fadir schal sende in my name, he schal teche you alle thingis, `and schal schewe to you alle thingis, what euere thingis Y schal seie to you.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Pees Y leeue to you, my pees Y yyue to you; not as the world yyueth, Y yiue to you; be not youre herte affrayed, ne drede it.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Ye han herd, that Y seide to you, Y go, and come to you. If ye loueden me, forsothe ye schulden haue ioye, for Y go to the fadir, for the fadir is grettere than Y.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket.
And now Y haue seid to you, bifor that it be don, that whanne it is don, ye bileuen.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Now Y schal not speke many thingis with you; for the prince of this world cometh, and hath not in me ony thing.
31 men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!"
But that the world knowe, that Y loue the fadir; and as the fadir yaf a comaundement to me, so Y do. `Rise ye, go we hennus.
