Johannes 11
1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
En mann som het Lasarus, lå syk. Han bodde i Betania sammen med sine søstrer Maria og Marta
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
Det var søsteren hans Maria, som hadde salvet Herren Jesus med aromatisk olje og tørket føttene hans med håret sitt.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
De to søstrene sendte nå et nødrop til Jesus og sa:”Herre, vennen din Lasarus er syk.”
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
Da Jesus hørte dette, sa han:”Sykdommen hans vil ikke lede til døden, men den skal tvert om vise Guds herlighet, slik at jeg, Guds sønn, blir opphøyd og æret gjennom dette.”
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Til tross for at Jesus var glad i Marta, Maria og Lasarus,
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
drøyde han ytterligere to dager der han var.
7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
Først da sa han til disiplene:”La oss gå tilbake til Judea.”
8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
Disiplene protesterte:”Mester, for bare noen dager siden forsøkte de religiøse lederne i Judea å steine deg. Vil du virkelig gå dit igjen?”
9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jesus svarte:”Det er dagslys tolv timer om dagen. De som nytter dagen til reisene sine, snubler ikke, for lyset skinner for alle.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
De derimot som gjør reisene sine i mørke, de snubler etter som ikke lyset får slippe til.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
Han sa:”Vår venn Lasarus sover, men nå vil jeg gå og vekke ham.”
12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
Disiplene trodde at Jesus snakket om naturlig søvn og sa:”Så bra! Dersom han sover, blir han snart frisk.” Men Jesus mente at Lasarus var død.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
Derfor sa Jesus rett ut:”Lasarus er død.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
Og for deres skyld er jeg glad at jeg ikke var der, for døden hans vil hjelpe dere å tro på meg. Nå må vi gå til ham.”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
Tomas, som ble kalt Tvillingen, sa da til de andre disiplene:”Kom, la oss følge med, så kan vi dø sammen med ham.”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Da Jesus kom fram til Betania, fortalte de til ham at Lasarus allerede hadde ligget fire dager i graven.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Betania lå bare noen kilometer fra Jerusalem.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Mange menneskene hadde kommet fra hovedstaden for å trøste Marta og Maria i sorgen deres.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Da Marta nå hørte at Jesus var på vei, gikk hun ut for å møte ham, mens Maria stanset hjemme.
21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Marta sa til Jesus:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.
22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
Likevel vet jeg at Gud vil gi deg hva du enn ber ham om.”
23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
Jesus svarte:”Din bror skal bli levende igjen.”
24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
Marta sa:”Ja, jeg vet at han skal bli levende igjen den dagen alle døde blir vekket opp til et nytt liv og Gud skal dømme menneskene.”
25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Jesus sa til henne:”Jeg er den som vekker opp de døde og som gir dem livet på nytt. Den som tror på meg, skal leve, selv om han dør.
Han får evig liv fordi han tror på meg, og han skal aldri noen sinne dø. Tror du dette, Marta?” (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
”Ja, Herre”, svarte hun.”Jeg tror at du er Messias, den lovede kongen og Guds sønn, som skulle komme til verden.”
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
Hun gikk fra Jesus og dro hjem igjen. Der tok hun Maria til siden og hvisket til henne:”Jesus er her og vil treffe deg.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Da Maria hørte det, reiste hun seg straks opp og gikk ut for å møte ham.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Jesus hadde stanset utenfor byen på den plassen der Marta hadde møtt ham.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Da alle som var i huset for å trøste Maria, så at hun skyndte seg ut, trodde de at hun ville gå til graven for å gråte der Lasarus lå. De fulgte etter henne.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
Da Maria kom fram til Jesus, falt hun ned ved føttene hans og sa:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.”
33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
Da Jesus så hvordan hun gråt og sørget og hvordan de andre som fulgte med henne, også sørget og gråt, ble han heftig opprørt og skalv mens han spurte:
34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
”Hvor har dere begravd ham?” De sa:”Kom og se.”
35 Jesus græd.
Jesus begynte å gråte.
36 Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
De som sto rundt, sa da:”Se så høyt han elsket ham.”
37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
Men noen sa:”Han kunne helbrede en blind, hvorfor kunne han ikke også ha passet på at ikke Lasarus måtte å dø?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
Enda en gang ble Jesus opprørt. Han gikk til graven, som var en grotte med en stein foran åpningen.
39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
Jesus sa:”Rull bort steinen.” Men Marta, søsteren til den døde, protesterte:”Lukten kommer til å være fryktelig, for han har vært død i fire dager.”
40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
Jesus sa til henne:”Sa jeg ikke til deg at dersom du tror på meg, skal du få se Guds herlighet?”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
De rullet da steinen bort. Jesus så opp mot himmelen og sa:”Far i himmelen, takk for at du har hørt meg.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
Selv vet jeg at du alltid hører meg, men av hensyn til alle som står her, sier jeg det likevel, slik at de kan tro at du har sendt meg.”
43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
Han ropte med kraftig stemme:”Lasarus, kom ut!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
Lasarus kom ut inntullet i liksvøpet og med ansiktet dekket av et tørkle. Jesus sa:”Ta av ham svøpet og la ham gå.”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
Mange av dem som var sammen med Maria og hadde sett det Jesus gjorde, begynte nå å tro på ham.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
Men noen gikk også til fariseerne og rapporterte det Jesus hadde gjort.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Da kalte øversteprestene og fariseerne sammen hele Det jødiske rådet for å diskutere situasjonen. De sa:”Hva skal vi gjøre? Denne mannen gjør jo mange mirakler.
48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
Dersom vi lar ham fortsette, begynner snart hele folket å tro på ham. Da kommer den romerske armeen til å ødelegge templet og utslette folket vårt.”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
En av dem, Kaifas, som var øversteprest det året, sa da:”Nå er dere desorientert og dumme!
50 "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
Selvfølgelig kan vi ikke la hele folket gå til grunne. Det er bedre for alle at ett menneske dør for at hele folket kan bli reddet.”
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
Dette sa ikke Kaifas av seg selv. Nei, etter som han var øversteprest dette året, lot Gud ham forutsi at Jesus skulle dø for hele det jødiske folket,
52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Ja, ikke bare for det, men også for å samle og forene alle Guds barn som finnes spredt over hele verden.
53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
Fra den stunden av var de religiøse lederne fast bestemt på å drepe Jesus.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Derfor gikk ikke Jesus lenger åpent omkring i Judea, men trakk seg bort til utkanten av ørkenen, til byen Efraim, der han oppholdt seg sammen med disiplene.
55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
Den jødiske påskehøytiden nærmet seg. Mange tilreisende fra alle distriktene kom til Jerusalem flere dager i forveien for å gå gjennom seremoniene for renselse før påsken begynte.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
De ville gjerne treffe Jesus, og mens de besøkte templet, spurte de hverandre:”Hva tror dere? Har han ikke tenkt å komme til påskehøytiden?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
Øversteprestene og fariseerne hadde gitt befaling om at den som visste hvor Jesus holdt hus, straks måtte melde fra om det. De ville arrestere ham.
