Johannes 11
1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Kꞌo jun achi yawabꞌ ubꞌiꞌ Lázaro aj pa ri tinimit Betania chilaꞌ jawjeꞌ ri keꞌl wi ri e ranabꞌ María rachiꞌl ri Marta.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
Ri María are waꞌ ri xqꞌijow kꞌokꞌ kunabꞌal chirij ri Ajawxel, xuqujeꞌ xusuꞌ ri raqan rukꞌ ri uwiꞌ.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
We kebꞌ alaxik riꞌ xetaqan chubꞌixik che ri Jesús: Ajawxel, ri sibꞌalaj loqꞌ ech chꞌabꞌeꞌn la yawabꞌ.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
Are xuta ri Jesús we riꞌ, xubꞌij: We yabꞌilal riꞌ man kakꞌis taj pa kamik xane qꞌijilaꞌbꞌal rech ri Dios, rech jeriꞌ kaqꞌijilaꞌtaj na ri Ukꞌojol ri Dios.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Ri Jesús sibꞌalaj uꞌloqꞌ ri Marta rachiꞌl ri María, xuqujeꞌ ri Lázaro.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
Pune xuto chi yawabꞌ ri Lázaro, xkanaj chi na kan kebꞌ qꞌij jawjeꞌ ri kꞌo wi.
7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
Kꞌa te riꞌ xubꞌij chike ri utijoxelabꞌ: Chujtzalij pa Judea.
8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
Ri tijoxelabꞌ xkibꞌij: Ajtij, chi jun janipa qꞌij kanoq ri winaq aꞌj Israel raj xkibꞌan laꞌ che abꞌaj ¿kaj kꞌu la katzalij chi la je laꞌ?
9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Ri Jesús xubꞌij chike: ¿La man kꞌu kabꞌlajuj hora kꞌo pa jun qꞌij? Ri winaq ri kabꞌin paqꞌij man kutopij taj uwiꞌ raqan rumal cher katunax rumal ri qꞌij rech ri uwachulew.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
Ri winaq kꞌut ri chaqꞌabꞌ kabꞌinik kutopij uwiꞌ raqan rumal cher man katunax taj rumal ri tunal ri katunanik.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
Kꞌa te riꞌ xutzꞌaqatisaj ubꞌixik: Ri qech chꞌabꞌeꞌn Lázaro xa tajin kawarik, kineꞌ chanim chukꞌasuxik.
12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
Ri tijoxelabꞌ xkibꞌij: Ajawxel, we xaq tajin kawarik, kawaꞌjil na riꞌ.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Ri Jesús are xutzijoj rij ri ukamikal ri Lázaro, ri tijoxelabꞌ kꞌut pa kikꞌuꞌx chi are xutzijoj rij ri waram.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
Ri Jesús kꞌyaqal xubꞌan chubꞌij chike: Xkam ri Lázaro.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
Kinkiꞌkotik man in kꞌo ta chilaꞌ rech jeriꞌ kixkojon chwe. Joꞌmpeꞌ, jeꞌ qilaꞌ.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
Ri Tomás ri kabꞌix Yoꞌx che xubꞌij: Joꞌ, xuqujeꞌ uj rech kujeꞌkam rukꞌ.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Are xopan ri Jesús, xuto chi ri Lázaro kajibꞌ qꞌij chik kꞌo pa ri muqbꞌal.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Ri tinimit Betania oxibꞌ kilómetro unajal che ri Jerusalén.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
E kꞌi winaq kꞌut oꞌpaninaq chi kichꞌabꞌexik ri Marta rachiꞌl ri María, cho ri kachoch rumal ri ukamikal ri kixibꞌal.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Are xretaꞌmaj ri Marta chi opanem tajin kubꞌan ri Jesús, xeꞌ chukꞌulaxik; are kꞌu ri María xkanaj kan cho ri ja.
21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Xubꞌij ri Marta che ri Jesús: We ta kꞌo la waral, ma ta xkam riꞌ ri nuxibꞌal.
22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
Pune jeriꞌ wetaꞌm in chi ri Dios kuya na xapakux ri kuta jun che.
23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
Xubꞌij ri Jesús che: Ri axibꞌal kakꞌastaj na.
24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
Ri Marta xubꞌij: Jeꞌ wetaꞌm chi kakꞌastaj na pa ri kꞌisbꞌal qꞌij.
25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Ri Jesús kꞌut xubꞌij che: In in kꞌastajibꞌal wach xuqujeꞌ in kꞌaslemal. Ri kakojon chwe pune kakamik, kakꞌasiꞌ na.
Xuqujeꞌ xapachin ri kꞌaslik xuqujeꞌ kakojon chwe, man kakam ta wi. ¿La kakoj we kinbꞌij chawe? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
Ri Marta xubꞌij: Jeꞌ, Ajawxel, kinkojo chi lal lal Cristo, uKꞌojol ri Dios, ri petinaq choch ri uwachulew.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
Are xbꞌiꞌtaj we riꞌ rumal ri Marta, xtzalij cho rachoch, xuꞌsikꞌij loq ri rachalal María, xubꞌij che: Xaq pa awal, ri Ajtij kꞌo waral, katusikꞌij.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Xuta ri María chi jeriꞌ, xwaꞌjil bꞌik aninaq xeꞌ rukꞌ ri Jesús.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Majaꞌ kok bꞌik ri Jesús pa ri tinimit xane kꞌo na kan pa ri leꞌaj jawjeꞌ xtzijon wi rukꞌ ri Marta.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Ri winaq aꞌj Israel ri e kꞌo rukꞌ ri María chukubꞌisaxik ukꞌuꞌx, are xkilo chi aninaq xwaꞌjil bꞌik, xkitereneꞌj bꞌik, pa kikꞌuꞌx chi xa keꞌ pa ri muqbꞌal rech koꞌqꞌoq.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
Are xopan ri María jawjeꞌ ri kꞌo wi ri Jesús, xrilo, kꞌa te riꞌ xukulik xqaj choch xubꞌij che: Wajaw we ta lal kꞌo la waral, ma ta xkam riꞌ ri nuxibꞌal.
33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
Ri Jesús are xrilo chi xoqꞌ ri María rachiꞌl ri winaq aꞌj Israel ri xebꞌe rukꞌ, sibꞌalaj xkꞌaxir ranimaꞌ ri Jesús.
34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
Xuta chike: ¿Jawjeꞌ ximuq wi? Ri winaq xkibꞌij che: Peta la, jul ila la.
35 Jesus græd.
Xoqꞌ ri Jesús.
36 Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
Ri winaq aꞌj Israel xkibꞌij: Chiwilampeꞌ, sibꞌalaj uloqꞌ ri Lázaro.
37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
E kꞌo chi jujun xkibꞌij: Are waꞌ we achi riꞌ ri xjaqow ubꞌoqꞌoch ri moy achi, ¿la man kꞌu xkwinik xuqꞌatej ri Lázaro rech man xkam taj?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
Xkꞌaxir chi junmul ri ranimaꞌ ri Jesús xqebꞌ chuxukut ri muqbꞌal. Ri muqbꞌal jun jul ri tzꞌapital uchiꞌ rukꞌ jun abꞌaj.
39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
Ri Jesús xubꞌij chike ri winaq: Chiwesaj le abꞌaj. Ri Marta ranabꞌ ri kaminaq xubꞌij: Ajawxel, kꞌo chi ruxlabꞌ laꞌ, rumal cher kajibꞌ qꞌij chik kꞌo chilaꞌ.
40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
Xubꞌij ri Jesús che: ¿La man kꞌu xinbꞌij chawe chi we katkojonik kawil na ri ujuluwem ri Dios?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Xaq jeriꞌ xkesaj ri abꞌaj. Ri Jesús xuwaꞌjilisaj ri ukaꞌyebꞌal, xubꞌij: Tat, kintyoxin che la rumal cher in tatabꞌem wi la.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
Wetaꞌm wi chi kintatabꞌej la ronojel mul, xinbꞌij kꞌu we riꞌ kumal ke we winaq ri e kꞌo waral, rech jeriꞌ kakikojo chi lal xintaqow la loq.
43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
Are xbꞌiꞌtaj we tzij riꞌ rumal, xuraq uchiꞌ rukꞌ ronojel uchuqꞌabꞌ, xubꞌij: ¡Lázaro chatel loq!
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
Ri kaminaq xel loq, bꞌatzꞌtal ri uqꞌabꞌ xuqujeꞌ ri raqan, xwi kaqꞌalajin loq ri upalaj pistal pa jun atzꞌyaq, kꞌa te riꞌ xubꞌij ri Jesús chike: Chikira le atzꞌyaq chirij, chiya bꞌe che keꞌek.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
E kꞌi chike ri winaq ri e bꞌenaq chukubꞌisaxik ukꞌuꞌx ri María, xekojon che ri Jesús are xkil ri xubꞌano.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
E kꞌo kꞌu jujun chike xeꞌkitzijoj chike ri fariseos ri xubꞌan ri Jesús.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Are kꞌu ri e kꞌamal taq kibꞌe ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq xuqujeꞌ ri fariseos xeꞌkimulij ri e yaꞌl taq noꞌj, xkibꞌij: ¿Jas kaqabꞌano? We achi riꞌ tajin kubꞌan sibꞌalaj kiꞌ mayijabꞌal taq kꞌutbꞌal.
48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
We xaq kaqaya bꞌe che jewaꞌ kubꞌano, konojel laꞌ kekojon che, kepe kꞌu laꞌ le winaq aꞌj Roma kulkikꞌisa puꞌwiꞌ le Templo, xuqujeꞌ puꞌwiꞌ le qatinimit.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
Jun chike ri e kꞌamal taq bꞌe ubꞌiꞌ Caifás, kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios, che ri junabꞌ riꞌ, xubꞌij chike: Qas maj iwetaꞌmabꞌal ix.
50 "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
¿La man kꞌu kichomaj chi are katanik we xa jun achi kakam kumal ke we tinimit, cho we kasach uwach ronojel le tinimit?
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
Man xubꞌij ta kꞌu we riꞌ rumal je xraj areꞌ, xane xubꞌij rumal are kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios che ri junabꞌ riꞌ, xuqꞌalajisaj kꞌut chi ri Jesús kakam na pa kiwiꞌ ri winaq aꞌj Israel.
52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Man xwi ta kꞌu rumal rech ri tinimit riꞌ xane kumal ke konojel ri e ralkꞌwaꞌl ri Dios ri e tukininaq bꞌik rech jeriꞌ kakwinik kubꞌan jun chike.
53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
Xaq jeriꞌ tzi che ri qꞌij riꞌ xkijunamaj kikꞌuꞌx kakikamisaj ri Jesús.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Rumal riꞌ ri Jesús man kawaꞌkatilobꞌ ta chik chikiwach ri winaq aꞌj Israel. Xane xeꞌ pa jun tinimit naqaj che ri leꞌaj ri e maj wi ja, pa ri tinimit ubꞌiꞌnam Efraín, chilaꞌ xkanaj wi kanoq e rachiꞌl ri utijoxelabꞌ.
55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
Xa jubꞌiqꞌ karaj kuriq ri kinimaqꞌij ri winaq aꞌj Israel ubꞌiꞌnam Pascua, jeriꞌ e kꞌi kelik bꞌik cho taq ri saq, xepaqiꞌ pa Jerusalén chuchꞌajchꞌobꞌexik kibꞌ utz majaꞌ kuriq ri Pascua.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
Tajin kꞌu kakitzukuj ri Jesús, are e kꞌo pa ri Templo, kakibꞌila chibꞌil taq kibꞌ: ¿Jas kibꞌij ix? ¿Teꞌq man kape ta riꞌ pa we nimaqꞌij riꞌ?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
Are kꞌu ri e kinimaꞌqil ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios e kachiꞌl ri fariseos xetaqanik rech we kꞌo ketaꞌmanik jawjeꞌ kꞌo wi ri Jesús, kabꞌan tzujunem rech jeriꞌ kachapik.
