< Johannes 11 >

1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Il y avait un malade, nommé Lazare, qui était de Béthanie, le village de Marie et de Marthe, sa soeur.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
Ce fut cette Marie qui répandit un parfum sur le Seigneur, et qui lui essuya les pieds avec ses cheveux. Lazare, qui était malade, était son frère.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
Les soeurs envoyèrent dire à Jésus: «Seigneur, voilà celui que tu aimes qui est malade.» —
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
«Cette maladie n'est pas à la mort, a dit Jésus en l'apprenant, mais elle est pour la gloire de Dieu, et afin que le Fils de Dieu soit glorifié par elle.»
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Or, Jésus aimait Marthe et sa soeur et Lazare.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
Lors donc qu'il eut appris la maladie de celui-ci, il demeura deux jours encore dans le lieu où il se trouvait.
7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
Après quoi, il dit aux disciples: «Retournons en Judée.» —
8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
«Rabbi, lui répondirent-ils, les Juifs te cherchaient tout dernièrement pour te lapider, et tu veux aller de nouveau vers eux!» —
9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
«N'y a-t-il pas douze heures à la journée, répliqua Jésus; si quelqu'un marche pendant le jour, il ne trébuche pas, parce qu'il voit la lumière de ce monde;
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
mais s'il marche pendant la nuit, il trébuche, parce que la lumière n'est pas en lui.»
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
Il parla ainsi; puis il ajouta: «Notre ami Lazare s'est endormi, mais je pars pour le réveiller.» —
12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
«S'il dort, Seigneur, il sera sauvé», dirent les disciples.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Or Jésus avait parlé de sa mort; mais ils avaient cru, eux, qu'il parlait du sommeil ordinaire.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
Il leur dit alors nettement: «Lazare est mort.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
Et je me réjouis, à cause de vous, et afin que vous croyiez, de ce que je n'étais pas là. Mais allons auprès de lui.»
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
Sur ce mot, Thomas (celui qu'on appelle Didyme), s'adressant à ses condisciples: «Et nous aussi, dit-il, allons-y afin de périr avec lui!»
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Lorsque Jésus arriva, Lazare, depuis quatre jours, était enseveli dans le tombeau.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Comme Béthanie n'était éloignée de Jérusalem que d'environ quinze stades,
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
beaucoup de Juifs s'étaient rendus auprès de Marthe et de Marie pour les consoler de la mort de leur frère.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Marthe, cependant, dès qu'elle eut appris que Jésus approchait, t alla au-devant de lui. Marie resta assise à la maison.
21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
«Seigneur, dit Marthe à Jésus, si tu avais été ici, mon frère ne serait pas mort;
22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
et, je sais, encore en ce moment, que tout ce que tu demanderas à Dieu, Dieu te le donnera.»
23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
Jésus lui répondit: «Ton frère ressuscitera.» —
24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
«Je le sais, lui dit Marthe, il ressuscitera à la résurrection, au dernier jour.»
25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Jésus lui dit: «Je suis, moi, la résurrection et la vie. Qui croit en moi, fût-il mort, vivra,
26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn g165)
et quiconque vit et croit en moi ne mourra jamais. Crois-tu cela?» — (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
«Oui, Seigneur, répondit-elle, je crois que tu es le Christ, le Fils de Dieu, celui qui doit venir au monde.»
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
Après ces paroles, elle s'éloigna et alla appeler sa soeur. «Le maître est là et il t'appelle», lui dit-elle en secret.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
A ces mots, Marie se lève à la hâte et se rend vers Jésus.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Celui-ci n'était pas encore entré dans le bourg; il était à l'endroit où Marthe l'avait rencontré.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Voyant Marie se lever si vite et partir, les Juifs qui étaient ave celle dans la maison et cherchaient à la consoler, la suivirent. Ils croyaient qu'elle allait au tombeau pour y pleurer.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
Parvenue au lieu où était Jésus, Marie, en l'apercevant, se jeta à ses pieds: «Seigneur, lui dit-elle, si tu avais été ici, mon frère ne serait pas mort.»
33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
La voyant pleurer, et voyant pleurer les Juifs qui l'accompagnaient, Jésus frémit en lui-même et se troubla.
34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
«Où l'avez-vous déposé? demanda-t-il. On lui répondit: «Seigneur, viens et vois.»
35 Jesus græd.
Jésus pleura.
36 Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
«Voyez comme il l'aimait!» dirent alors les Juifs.
37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
Il y en avait cependant quelques-uns qui disaient: «Ne pouvait-il pas empêcher qu'il mourût, lui, qui a ouvert les yeux de l'aveugle?»
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
Frémissant de nouveau en lui-même, Jésus s'approche du sépulcre. C'était une caverne, sur l'entrée de laquelle une pierre était placée.
39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
«Otez la pierre», dit Jésus. — «Seigneur, dit Marthe, la soeur du mort, il sent déjà mauvais! c'est le quatrième jour!»
40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
Jésus lui répond: «Ne t'ai-je pas dit que si tu crois, tu verras la gloire de Dieu!», Donc, on enleva la pierre.
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Alors Jésus, tournant son regard vers le ciel, dit: «Père! je te rends grâces de ce que tu m'as écouté!
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
Pour moi, je savais que tu m'écoutes toujours; mais je parle ainsi à cause de ce peuple qui m'environne, pour qu'il croie que c'est toi qui m'as envoyé.»
43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
Et quand il eut dit ces mots, il cria d'une voix forte: «Lazare! sors et viens!»
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
Le mort sortit, les pieds et les mains liés par des bandelettes, et le visage enveloppé d'un suaire. «Déliez-le, dit Jésus, et laissez-le aller.»
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
A la vue de ce qu'il avait fait, plusieurs des Juifs qui étaient venus voir Marie, crurent en lui.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
Mais quelques autres s'en allèrent trouver les Pharisiens et leur racontèrent ce qu'avait fait Jésus.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Les chefs des prêtres et les Pharisiens convoquèrent alors une assemblée. «Que faire? disaient-ils, cet homme opère de nombreux miracles;
48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
si nous le laissons continuer, tout le monde croira en lui; puis viendront les Romains qui en finiront et avec notre vit le et avec notre nation.»
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
L'un d'entre eux, Kaïphe qui, en cette année, était le grand-prêtre, leur dit: «Vous n'y entendez rien;
50 "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
vous ne réfléchissez pas qu'il vaut mieux pour vous qu'un seul homme meure pour le peuple et que toute la nation ne périsse pas.»
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
Il parlait de la sorte, non de lui-même, mais parce que, grand-prêtre cette année-là, il prophétisait que Jésus allait mourir pour la nation
52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
et non seulement pour la nation, mais afin de rassembler dans l'unité les enfants de Dieu dispersés.
53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
Donc, dès ce jour, ils arrêtèrent la résolution de mettre Jésus à mort.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Aussi celui-ci ne se montrait-il plus en public parmi les Juifs. Il s'en alla même dans le pays voisin du désert, à une ville nommée Éphraïm; et il y séjourna avec les disciples.
55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
Cependant la Pâque des Juifs approchait et, dans la contrée, un grand nombre montaient, avant la fête, à Jérusalem, pour y procéder à des purifications.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
Aussi cherchaient-ils Jésus et, se rencontrant au Temple, ils se demandaient les uns aux autres: «Pensez-vous qu'il s'abstiendra de venir à la fête?»
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
Or les chefs des prêtres et les Pharisiens avaient donné cet ordre: «Que si quelqu'un savait où était Jésus, il le déclarât, afin qu'on le fit arrêter.»

< Johannes 11 >