< Johannes 11 >
1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
BUT a certain man was sick, Loozar, of the village Bethania: (he was) the brother of Mariam and of Martha.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
It was that Mariam who anointed with balsam the feet of Jeshu, and wiped (them) with her hair, whose brother this Loozar was who was sick.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
And his two sisters sent unto Jeshu, saying, Our Lord, he whom thou lovest is sick.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
But Jeshu said, This sickness is not of death, but for the glory of Aloha, that the Son of Aloha may be glorified on account of it.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
But Jeshu loved Martha and Mariam and Loozar.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
And when he heard that he was sick, he remained in the place where he was two days.
7 Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
And afterwards he saith to his disciples, Come, we will go again into Jihud.
8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
His disciples say to him, Raban, now have the Jihudoyee sought to stone thee; and again goest thou thither?
9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jeshu saith to them, Are there not twelve hours in the day? If a man walk in the day, he stumbleth not, because he seeth the light of this world;
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
but if a man walk in the night, he stumbleth, because no light is in him.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
These spake Jeshu; and afterwards he said to them, Loozar our friend reposeth; but I go to awake him.
12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
His disciples say to him, Our Lord, if he sleep he is healed.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
But Jeshu spake concerning his death; and they thought that concerning the repose of sleep he spake.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
Then said Jeshu to them explicatively, Loozar is dead.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
And I am glad I was not there for your sakes, that you may believe. But let us walk thither.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
Thoma, who is called the Twin, saith to his fellow-disciples, Let us also go, that we may die with him.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
And Jeshu came to Bethania, and found that he had been four days in the house of burial.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Now Bethania was nigh to Urishlem, being a distance from it of about fifteen stadia.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
And many of the Jihudoyee had come to Martha and Mariam, that they might speak to their hearts concerning their brother.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Then Martha, when she heard that Jeshu had come, went forth to meet him; but Mariam sat in the house.
21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
And Martha said to Jeshu, My Lord, if thou hadst been here, my brother had not died.
22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
But even now know I that whatsoever thou wilt ask of Aloha, he giveth to thee.
23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
Jeshu saith to her, Thy brother ariseth.
24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
Martha saith to him, I know that he ariseth in the resurrection at the last day.
25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Jeshu saith to her, I am the Resurrection and the Life; and (he) who believeth in me, although he will die, shall live.
26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn )
And every one who liveth and believeth in me, for ever shall not die. Believest thou this? (aiōn )
27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
She saith to him, Yes, my Lord; I believe that thou art the Meshicha, the Son of Aloha, who cometh into the world.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
And when she had said these, she went, called Mariam her sister in secret, and said to her, Our Master hath come, and calleth for thee.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
When Mariam heard, she arose quickly, and came to him.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
But Jeshu himself had not yet come into the village, but was in that place where Martha met him.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
But those Jihudoyee who were also with her in the house to console her, when they saw that Mariam rose up hastily to go forth, went themselves after her; for they thought that to the sepulchre she went to weep.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
But she, Mariam, when she was come where Jeshu was, and saw him, fell down at his feet, saying, If thou hadst been here, my Lord, my brother had not died.
33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
But Jeshu, when he saw her weeping, and those Jihudoyee who came with her weeping, he was moved in his spirit, and was troubled,
34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
and said, Where have you laid him? And they said to him, Our Lord, come and see.
And the tears of Jeshu came.
36 Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
And the Jihudoyee said, See how he loved him!
37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
But some of them said, Could not this who opened the eyes of that blind have caused also that this should not have died?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
Jeshu, groaning within himself, came to the house of burial; and that house of burial was a cave, and a stone was laid at the gate of it.
39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
And Jeshu said, Take up this stone. Martha, the sister of him (who was) dead, saith to him, My Lord, he now stinketh; for four days are to him.
40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
Jeshu said to her, Said I not to thee, that if thou wilt believe, thou shalt see the glory of Aloha?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
And they took up the stone. And Jeshu lifted his eye upward, and said, Father, I give thanks to thee that thou hast heard me;
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
and I know that at all times thou hearest me: yet, because of this assembly which standeth, I say these (words), that they may believe that thou hast sent me.
43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
And when he had said these (words), he cried with a high voice, Loozar, come without!
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
And he, the dead, came forth, his hands and his feet being bound with bandages, and his face in a linen cloth. Jeshu saith to them, Release him, and let (him) go.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
And many of the Jihudoyee who came with Mariam, when they saw the thing which Jeshu did, believed on him.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
And some of them went to the Pharishee, and told them every thing that Jeshu had done.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
AND the chief priests and Pharishee assembled, and said, What shall we do? because this man doeth many signs;
48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
and if we leave him thus, all men will believe on him, and the Rumoyee, coming, take away our country and our people.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
But one of them, whose name was Kaiapha, was the high priest of that year; and he said to them, You know not any thing,
50 "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
nor reason that it is expedient for us that one man die for the people, and not all the people perish.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
But this from himself he spake not, but because he was high priest of that year, he prophesied that Jeshu should die for the people,
52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
and not only for (that) people, but also that the children of Aloha who are dispersed he should gather into one.
53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
And from that day they determined to kill him.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
But Jeshu himself walked not openly among the Jihudoyee, but went from thence to the region near the wilderness, to a region which was called Ephrem, and there conversed with his disciples.
55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
NOW the petscha of the Jihudoyee drew nigh; and many went up from the country places to Urishlem before the festival, to purify themselves.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
And they sought for Jeshu, and said one to another in the temple, What think you, that he cometh to the feast?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
But the chief priests and Pharishee had commanded that if any man knew where (he was), he should declare it to them, as that they might apprehend him.