Johannes 10
1 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Amen, amen dico vobis: qui non intrat per ostium in ovile ovium, sed ascendit aliunde: ille fur est, et latro.
2 Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
Qui autem intrat per ostium, pastor est ovium.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
Huic ostiarius aperit, et oves vocem eius audiunt, et proprias ovas vocat nominatim, et educit eas.
4 Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Et cum proprias oves emiserit, ante eas vadit: et oves illum sequuntur, quia sciunt vocem eius.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
Alienum autem non sequuntur, sed fugiunt ab eo: quia non noverunt vocem alienorum.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Hoc proverbium dixit eis Iesus. Illi autem non cognoverunt quid loqueretur eis.
7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
Dixit ergo eis iterum Iesus: Amen, amen dico vobis, quia ego sum ostium ovium.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
Omnes quotquot venerunt, fures sunt, et latrones, et non audierunt eos oves.
9 Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
Ego sum ostium. Per me si quis introierit, salvabitur: et ingredietur, et egredietur, et pascua inveniet.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Fur non venit nisi ut furetur, et mactet, et perdat. Ego veni ut vitam habeant, et abundantius habeant.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
Ego sum pastor bonus. Bonus pastor animam suam dat pro ovibus suis.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Mercenarius autem, et qui non est pastor, cuius non sunt oves propriæ, videt lupum venientem, et dimittit oves, et fugit: et lupus rapit, et dispergit oves:
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
mercenarius autem fugit, quia mercenarius est, et non pertinet ad eum de ovibus.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Ego sum pastor bonus: et cognosco meas, et cognoscunt me meæ.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
Sicut novit me Pater, et ego agnosco Patrem: et animam meam pono pro ovibus meis.
16 Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Et alias oves habeo, quæ non sunt ex hoc ovili: et illas oportet me adducere, et vocem meam audient, et fiet unum ovile, et unus pastor.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Propterea me diligit Pater: quia ego pono animam meam, ut iterum sumam eam.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
Nemo tollit eam a me: sed ego pono eam a meipso, et potestatem habeo ponendi eam: et potestatem habeo iterum sumendi eam: Hoc mandatum accepi a Patre meo.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Dissensio iterum facta est inter Iudæos propter sermones hos.
20 Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
Dicebant autem multi ex ipsis: Dæmonium habet, et insanit: quid eum auditis?
21 Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
Alii dicebant: Hæc verba non sunt dæmonium habentis: numquid dæmonium potest cæcorum oculos aperire?
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Facta sunt autem Encænia in Ierosolymis: et hiems erat.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Et ambulabat Iesus in templo, in porticu Salomonis.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
Circumdederunt ergo eum Iudæi, et dicebant ei: Quousque animam nostram tollis? Si tu es Christus, dic nobis palam.
25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Respondit eis Iesus: Loquor vobis, et non creditis. Opera, quæ ego facio in nomine Patris mei, hæc testimonium perhibent de me:
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
sed vos non creditis, quia non estis ex ovibus meis.
27 Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Oves meæ vocem meam audiunt: et ego cognosco eas, et sequuntur me:
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
Pater meus quod dedit mihi, maius omnibus est: et nemo potest rapere de manu Patris mei.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet."
Ego, et Pater unum sumus.
31 Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
Sustulerunt ergo lapides Iudæi, ut lapidarent eum.
32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
Respondit eis Iesus: Multa bona opera ostendi vobis ex Patre meo, propter quod eorum opus me lapidatis?
33 Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
Responderunt ei Iudæi: De bono opere non lapidamus te, sed de blasphemia: et quia tu homo cum sis, facis teipsum Deum.
34 Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Respondit eis Iesus: Nonne scriptum est in lege vestra: quia Ego dixi, dii estis?
35 Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Si illos dixit deos, ad quos sermo Dei factus est, et non potest solvi scriptura:
36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
quem Pater sanctificavit, et misit in mundum, vos dicitis: Quia blasphemas: quia dixi, Filius Dei sum?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
Si non facio opera Patris mei, nolite credere mihi.
38 Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
Si autem facio: et si mihi non vultis credere, operibus credite, ut cognoscatis, et credatis quia Pater in me est, et ego in Patre.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
Quærebant ergo eum apprehendere: et exivit de manibus eorum.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Et abiit iterum trans Iordanem in eum locum, ubi erat Ioannes baptizans primum: et mansit illic:
41 Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
et multi venerunt ad eum, et dicebant: Quia Ioannes quidem signum fecit nullum.
42 Og mange troede på ham der.
Omnia autem quæcumque dixit Ioannes de hoc, vera erant. Et multi crediderunt in eum.
