Johannes 10
1 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Jisasi'a mago'ene amanage hu'ne, Nagra tamagerafa hu'na neramasmue, iza'o sipisipi keginamofo kafanteti agu'afi uofreno, ruganteti taka'uresimo'a, kumzafa vahe mani'neno, vahe'za avazu hugahie.
2 Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
Hianagi iza'o kahantegati ufresimo'a sipisipi kva fatgo mani'ne.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
Kafante kva ne'mo agrira kafana anagintegeno, sipisipimo'za agri ageru nentahize. Ana afu kva ne'mo Agri'a sipisipimokizmi zamagi neheno, zamavareno vugota nehie.
4 Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Agrama sipisipi afu'zaga'ama zamavare atru huteno, vugoteno nevige'za, amage' avriri'za nevze. Na'ankure zamagra agerura antahi ani' nehu'za amage nevaze.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
Onke'nesaza vahera, tamage hu'za zamagra amagera ovugahaze. Hagi atre'za fregahaze, na'ankure zamagra ontahi'nesaza agerutera kore hugahaze.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Hagi Jisasi'a fronka kefinti zamasmineanagi, zamagra nankna kema Agrama zamasmiana, ana kemofo agafa'a antahi amara osu'naze.
7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
Ana hazageno Jisasi'a mago'ene zamasmino, Tamagerfa hu'na tmagrikura nehue, Sipisipimokizmi kafana Nagra'ni'a mani'noe.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
Ko'ma egote'za e'naza vahe'mo'za, kumza vahekiza, vahe'za avazu hugahaze. Hianagi sipisipimo'za zamagerura ontahigahaze.
9 Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
Nagra'ni'a kafana mani'noe, iza'o Nagri'teti efresimo'a knare huno mani'neno, efreno atiramino nehuno knare tra'zankura hakregahie.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Hanki kumzafa vahe'ma ne-eana kumzafa seno, ahe nefrino, eri haviza hunakuke egahie. Nagrama e'noana zamagra zamasimu e'neri'za, ana asimu eri avitetfa hanazegu e'noe.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
Nagra'ni'a knare sipisipi kva ne' mani'noe, Knare sipisipi kva vahe'mo'a Agra'a sipisipireku huno asimura atregahie.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Zago erinakuma avrema antesigeno eri'zama erisia ne'mo'a, sipisipi kva omanino sipisipi nefa'a omani'neankino, kesigeno afi krama esigeno'a, sipisipia atreno fresigeno, afi' kramo (wulf) zamagene reno zamahe panani hugahie.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
Na'ankure agrira zago erizante avrente'nazankino sipisipigura agesa ontahino, agra zamatreno fregahie.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Nagra'ni'a knare sipisipi kva mani'noe, Nagra sipisipi nagani'a ke'na antahi'na huge'za, zamagra Nagrira nage'za nantahi'za hu'naze.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
Anahukna huno Nenfa'a, Nagrira nageno antahino hige'na, Nagra Nenfana age'na antahi'na hu'noankina, Nagra nasimura sipisipimokizmire atregahue.
16 Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Ruga'a sipisipini'a ama kegina agu'afina omani'naze, Nagra anahu kna hu'na zamaresuge'za, nagerura nentahi'za, zamagra magoke afu kevu hu'za mani'nageno, magoke afu kva vahe manigahie.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Ama'na agafare Nenfa'a avesi'nenante, na'ankure Nagra nasimura atretena, hagi ete nasimura erigahue.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
Mago'mo'a nasimura Nagripintira eriotre'gahie, hianagi Nagra'ni'a navesite antregahue. Nagrira hanaveni'a me'neankina antete'na, Nagripi hanavea me'neankina ete nasimura erigahue. Ama'na kea Nenfa huhanavetino hunanteno huo hu'neankina hugahue.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Hagi anagema hiazanku, Jiu vahe'mo'za zamagra'zmi mago'ene tarefi refko hu'naze.
20 Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
Rama'amo'za hu'za, Kefo hankro'mo agu'a fre'negeno negi neneanki, nahigetma naneke'a nentahi'ze?
21 Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
Mago'amo'za anage hu'naze, kefo hankro'mo agu'afi fre'nea vahe nanekea omne'ne. Kefo hankromo'a avu asuhu vahera erihari hanigeno kegahifi, onkegahie?
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Anante mono noma renagi'za Anumzamofo ami'naza knagu antahimi'za ne'za nenazankna Jerusalemi kumate fore hu'ne.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Zasi ko atu knafi, Ra mono kumapi Jisasi'a, Solomon agire asamare'naza no kinte'nafi vano hu'ne.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
Jiu kva vahe'mo'za Jisasina eme regagi'za, anage hu'za asmi'naze, Nama'a kna kagra tazeri antesanketa kvega antegahune? Kagra Kraisiga mani'nenunka huama hunka amne tasmio.
25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Hageno Jisasi'a kenona zamire anage huno zamasmi'ne, Nagra ko tamasmi'nogetma, tamagra tamentinti nosaze, mika eri'zama Nenfa agifima enerua eri'zamo, Nagrira nazeri ama nehie.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
Hianagi tamagra tamentintia nosaze, na'ankure Nagri sipisipia tamagra omani'naze.
27 Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Nagri sipisipimo'za nagerura nentahize, hige'na Nagra zmagena antahina hu'noge'za, zamagra Nagrira namage neaze.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
Nenfa'ma ana vahe nami'nemo, maka zampina ra mani'neankino, mago'moe huno Nenfa azampintira ohanaregahie.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet."
Nenfa'ene, Nagranena magoke mani'no'e.
31 Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
Huno nehige'za Jiu kva vahe'mo'za ahe frinaku ru'ene havenkno eri'naze.
32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
Hagi Jisasi'a amanage huno zamasmi'ne, Nenfantegati knare eri'zana hakare'a hurmeri'noanki, ama anampintira ina erizanteku hutma have knonura naheku nehaze?
33 Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
Jiu kva vahe'mo'za ke nona'a anage hu'naze, knare eri'zama eri'nana zantera tagra have knonura onkahe'gosune, hianagi Anumzana huhaviza nehunka, kagra amne vahe'moka, Anumza mani'noema hanazanku kaheku nehune.
34 Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Jisasi'a kenona'a zamasmi'ne, Tamagri kasegefina na'ane huno korapara krente'ne, Anumzamo'a huno, tamagra tamia anumza mani'naze hu'ne? (Sam-Zga 82:35)
35 Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
E'ina hu'negu korapara Anumzamo'a vahetaminkura huno, tamagra anumzantamine hu'neankino, (Anumzamofo avontafepi krente'naza kemo'a fuotgigahie).
36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
Nenfa'a nazeri ruotge huteno, hunantege'na ama mopafi e'nogu, tamagra Anumzamofo huhaviza hunentane huta Nagrikura nehaze, na'ankure Nagra hu'na Anumzamofo mofavre mani'noe huazankuro?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
Nagrama Nenfa eri'zama e'norisuana, tamagra Nagritera tamentintia osiho.
38 Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
Hianagi Nagra eri'zama'a e'nerugetagi, tamagra tamentintia Nagrikura nosaze, eri'zama eruazante negetma tamentinti hiho, e'inama hanuta keta antahita hanazana, Nagra Nenfampi manugeno, Nenfa'a Nagripi mani'ne hugahaze.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
Mago'ene azerinaku nehazageno, zamatreno rufanene hu'ne.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Jisasi'a eteno Jodani ti takaheno Joni'ma mono ti ese'ma frezmante'nea kaziga vuno, anantega umani'ne.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
Hakare vahe'mo'za mani'nerega uhanati'za amanage hu'naze, Joni'a mago avame'za osu'ne, ana hu'neanagi Joni'ma ama ne'ku'ma maka kema hu'neana tamage hu'ne.
42 Og mange troede på ham der.
Anage hige'za, anante rama'a vahe'mo'za Jisasinte zamentinti hu'naze.
