Job 9
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Na Hiob kasaa bio se:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Yiw, minim sɛ eyi yɛ nokware. Na ɛbɛyɛ dɛn na ɔdesani bɛteɛ wɔ Onyankopɔn anim?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Sɛ obi pɛ sɛ ɔne Onyankopɔn yiyi ano a, ɔrentumi nyi nsɛm apem mu baako mpo ano.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Ne nyansa mu dɔ, na ne tumi so. Hena na ɔne no adi asi na ne ho baabiara anti?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Otutu mmepɔw a wonnim ho hwee obubu wɔn fa so wɔ nʼabufuw mu.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Ɔwosow asase fi ne sibea, na ɔma ne nnyinaso wosow biribiri.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Ɔkasa kyerɛ owia na ɛnhyerɛn, na ɔsɔw nsoromma hyerɛn ano.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Ɔno nko ara na ɔtrɛw ɔsoro mu, na ɔnantew po asorɔkye so.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Ɔno ne Nyankrɛnte, Akokɔbeatan ne ne mma Yɛfo; anafo fam nsorommakuw no.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Ɔyɛ anwonwade a wontumi nte ase, nsɛnkyerɛnne a wontumi nkan.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Sɛ ɔnam me ho a, minhu no; sɛ ɔsen a, minhu no.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Sɛ ohwim kɔ a, hena na osiw no kwan? Hena na obetumi abisa no se, ‘Dɛn na woreyɛ yi?’
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Onyankopɔn nkora nʼabufuw so; Rahab aboafo mpo ho popo wɔ nʼanim.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
“Na me ne hena a mene no beyiyi ano? Mɛyɛ dɛn anya nsɛm a me ne no de begye akyinnye?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Sɛ minnim ho hwee mpo a, merentumi nyi nʼano; ɛno ara ne sɛ mɛsrɛ ahummɔbɔ afi me temmufo nkyɛn.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Mpo, sɛ mefrɛ no na ɔba a, minnye nni sɛ obetie mʼasɛm.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Ɔde asorɔkye bɛhwe me ama mʼapirakuru adɔɔso kwa.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Ɔremma minnya mʼahome, bio, ɔde awerɛhow bɛhyɛ me ma tɔ.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Sɛ ɛyɛ ahoɔden asɛm a, ɔyɛ ɔhoɔdenfo! Na sɛ ɛba atɛntrenee nso a, hena na ɔne no bedi asi?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Sɛ midi bem mpo a, mʼano bebu me kumfɔ; sɛ me ho nni asɛm a, ebebu me fɔ.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
“Ɛwɔ mu sɛ midi bem de, nanso mimmu me ho; abrabɔ afono me.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Ne nyinaa yɛ pɛ; ɛno nti na meka se, ‘Ɔsɛe nea ne ho nni asɛm ne omumɔyɛfo.’
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Bere a amanehunu de owu aba no, ɔserew nea ne ho nni asɛm no abawpa.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Bere a asase akɔ amumɔyɛfo nsam no, ofura ɛso atemmufo ani. Sɛ ɛnyɛ ɔno a, na ɛyɛ hena?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
“Me nna ho yɛ hare sen ommirikatufo; ɛsen kɔ a anigye kakra mpo nni mu.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Etwa mu kɔ sɛ akorow a wɔde paparɔso ayɛ te sɛ akɔre a wɔretow akyere wɔn hanam.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Sɛ meka se, ‘Me werɛ mfi mʼanwiinwii, mɛsakra me nsɛnka, na maserew a,’
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
me yaw ahorow no bɔ me hu ara. Na minim sɛ, woremmu me bem.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Woabu me fɔ dedaw nti, adɛn na ɛsɛ sɛ mehaw me ho kwa?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Mpo sɛ ɛba sɛ mede samina guare na mede samina hohoro me nsa ho a,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
wobɛtow me akyene dontori amoa mu, ama mʼatade mpo akyi me.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
“Ɔnyɛ onipa te sɛ me na mayi nʼano, na yɛakogyina asennii abobɔ yɛn nkuro.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Sɛ anka obi wɔ hɔ a obesiesie yɛn ntam na waka yɛn baanu abɔ mu,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
obi a obeyi Onyankopɔn abaa afi me so, na nʼahunahuna ammɔ me hu bio.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Anka mɛkasa a merensuro no, nanso saa tebea a mewɔ mu yi de, mintumi.
