< Job 9 >
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Y Job respondió y dijo:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Verdaderamente, veo que es así: ¿y cómo es posible que un hombre pueda ser justo delante de Dios?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Si un hombre deseara ir a la ley con él, no podría darle una respuesta a una de cada mil preguntas.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Él es sabio de corazón y grande en fuerza: ¿quién alguna vez endureció su rostro contra él, y le fue bien?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Es el que quita las montañas sin su conocimiento, derribándolas en su ira.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Que está estremeciendo la tierra de su lugar, de modo que sus bases tiemblan:
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Que da órdenes al sol, y no da su luz; y quien guarda las estrellas de brillar.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Por cuya mano se extendieron los cielos, y quién camina sobre las olas del mar:
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Que hizo el Oso y Orión, y el cúmulo de estrellas, y los lugares secretos del sur;
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
¿Quién hace grandes cosas incomprensibles? Sí, maravillas sin número.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Mira, pasa a mi lado y no lo veo; sigue adelante, pero no tengo conocimiento de él.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Si él extiende su mano para tomar, ¿por quién puede ser devuelta? ¿Quién le puede decir: ¿Qué estás haciendo?
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
La ira de Dios no puede volverse atrás; Los ayudantes de Rahab, monstruo marino, se humillaron debajo de él.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
¿Cuánto menos puedo darle una respuesta, usando las palabras correctas para discutir con él?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Aunque mi causa fuera buena, no podría dar una respuesta; Pediría la gracia de aquel quién es mi Juez.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Si lo hubiera llamado, y él me respondiera, no tendría fe en que escucharía mi voz.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Porque su tormenta me quebranta, y mis heridas aumentan sin causa.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
No me dejaría respirar, pero estaría lleno de amargo dolor.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Si es una cuestión de fuerza, él es poderoso y si se trata de una causa legal, él dice: ¿Quién me dará un día fijo?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Aunque estaba en lo correcto, mi boca me condenaría; No he hecho mal; pero esto me hace inicuo.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Si fuera perfecto; No conocería mi alma; despreciaría mi vida.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Es lo mismo para mí; por eso digo: Él pone fin al pecador y al que no ha hecho nada malo juntos.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Si la muerte viene repentinamente, él se ríe de las pruebas de aquellos que no han hecho nada malo.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
La tierra es dada al poder del malvado; los rostros de sus jueces están cubiertos; Si no es por él, ¿quién lo ha hecho?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Mis días van más rápido que un corredor; huyen y no ven él bien.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Se apresuran como botes veloces, como un águila que cae repentinamente sobre su comida.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Si digo, olvidaré mi dolor, dejaré que mi rostro ya no esté triste y me alegraré;
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Temeroso soy de todos mis dolores; Estoy seguro de que no seré libre del pecado en tus ojos.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
¡No me dejarás estar libre de pecado! ¿Por qué entonces me tomo la molestia de esforzarme?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Si me lavan con agua de la nieve, y me limpio las manos con jabón;
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Entonces cuando me empujen al sepulcro, mi propia ropa me aborrecerá.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Porque él no es un hombre como yo, para decirle que, podamos unirnos ante un juez.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
No hay nadie que tome una decisión entre nosotros, que podría tener control sobre nosotros.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Que quite de mi su vara y su temor no me espante.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Entonces diría lo que tengo en mente sin temor de él; porque no hay causa de miedo en mí.