< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Entonces Job respondió:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Ciertamente yo sé que es así. ¿Pero cómo puede un hombre justificarse ante ʼElohim?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Aunque uno quiera disputar con Él, no le podría responder una vez entre 1.000.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Él es sabio de corazón y poderoso en fortaleza. ¿Quién se endureció contra Él y salió ileso?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Arranca las montañas con su furor, y no saben quién las trastornó.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Sacude la tierra de su lugar y estremece sus columnas.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Él manda al sol, y no brilla. Coloca sello a las estrellas.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Él solo extendió el cielo, y camina sobre las olas del mar.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Él hizo la Osa, el Orión, las Pléyades y las secretas cámaras del sur.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Él hace cosas grandiosas, inescrutables, y maravillas incontables.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ciertamente pasa junto a mí y no lo veo. Si pasa adelante de mí, no lo percibo.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Si Él arrebata, ¿quién lo resistirá? ¿Quién le dirá: Qué haces?
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
ʼElohim no reprime su ira. Bajo Él se abaten los que ayudan a los soberbios.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
¡Cuánto menos yo puedo replicarle, al rebuscar palabras frente a Él!
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
A Él yo, aunque sea recto, no me atrevo a responder. Más bien imploro la clemencia de mi Juez.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Si lo invoco, y Él me responde, no podría creer que me oye.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Porque me quebranta con una tormenta y multiplica mis heridas sin causa.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
No me deja recuperar aliento, mas bien me llena de amarguras.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Si apelo a la fuerza, ¡ciertamente Él es poderoso! Y si acudo al juicio, ¿quién lo convocará?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Si me declaro justo, mi boca me condenará. Aunque sea intachable, Él me declarará perverso.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Soy intachable, sin embargo, no me conozco a mí mismo. Desprecio mi vida.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Todo es una misma cosa. Por tanto digo: Él destruye al intachable y al perverso.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Si el azote mata de repente, Él se burla de la desesperación del inocente.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
La tierra es entregada en manos de los perversos. Él cubre los semblantes de sus jueces. Si no es así, ¿entonces, quién?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Mis días son más veloces que un corredor. Huyeron. No vieron el bien.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Se deslizaron como botes de junco, como el águila que se lanza sobre su presa.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Si digo: Olvidaré mi queja, mudaré mi semblante y me alegraré,
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
entonces me turban todos mis dolores. Sé que no me tendrás como inocente,
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
y que soy declarado perverso. ¿Para qué entonces me fatigo en vano?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Aunque me lave con agua de nieve, y limpie mis manos con lejía,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
aún me hundirás en el lodo, y mis ropas me repugnarán.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Porque Él no es hombre como yo para que le responda, y vayamos juntos a juicio.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
No hay un árbitro entre nosotros que coloque su mano entre los dos,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
que quite su vara de sobre mí para que no me espante su terror.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Entonces yo hablaría y no le temería. Pero yo mismo no estoy en esa condición.

< Job 9 >