< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Entonces Job respondió,
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“En verdad sé que es así, ¿pero cómo puede el hombre ser justo con Dios?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Si se complace en contender con él, no puede responderle ni una vez entre mil.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Dios es sabio de corazón y poderoso de fuerza. ¿Quién se ha endurecido contra él y ha prosperado?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Él remueve las montañas, y ellos no lo saben, cuando los derriba en su cólera.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Sacude la tierra de su lugar. Sus pilares tiemblan.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Ordena el sol y no sale, y sella las estrellas.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Sólo él extiende los cielos, y pisa las olas del mar.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Él hace la Osa, Orión y las Pléyades, y las habitaciones del sur.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Él hace grandes cosas más allá de descubrirlas; sí, cosas maravillosas sin número.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
He aquí que pasa por delante de mí y no lo veo. También pasa, pero no lo percibo.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
He aquí que él arrebata. ¿Quién puede impedirlo? ¿Quién le preguntará: “Qué estás haciendo?”?
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
“Dios no retirará su ira. Los ayudantes de Rahab se inclinan bajo él.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Cuánto menos le responderé, y elegir mis palabras para discutir con él?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Aunque fuera justo, no le respondería. Yo haría una súplica a mi juez.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Si yo hubiera llamado, y él me hubiera respondido, sin embargo, no creo que haya escuchado mi voz.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Porque me rompe con una tormenta, y multiplica mis heridas sin causa.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
No me permite recuperar el aliento, pero me llena de amargura.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Si se trata de una cuestión de fuerza, ¡he aquí que él es poderoso! Si de justicia se trata, “¿Quién — dice — me va a convocar?”.
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Aunque sea justo, mi propia boca me condenará. Aunque sea intachable, se demostrará que soy perverso.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Soy irreprochable. No me respeto a mí mismo. Desprecio mi vida.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
“Todo es lo mismo. Por eso digo que destruye a los irreprochables y a los malvados.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Si el azote mata de repente, se burlará en el juicio de los inocentes.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
La tierra es entregada a la mano de los malvados. Cubre los rostros de sus jueces. Si no es él, ¿quién es?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
“Ahora mis días son más rápidos que un corredor. Huyen. No ven nada bueno.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Han pasado como las naves rápidas, como el águila que se abalanza sobre la presa.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Si digo: ‘Olvidaré mi queja’, Voy a quitar mi cara de tristeza y a animarme”.
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Tengo miedo de todas mis penas. Sé que no me considerará inocente.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Seré condenado. ¿Por qué entonces trabajo en vano?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Si me lavo con nieve y limpiar mis manos con lejía,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
sin embargo, me hundirás en la zanja. Mi propia ropa me aborrecerá.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Porque él no es un hombre como yo, para que le responda, que debemos reunirnos en el juicio.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
No hay árbitro entre nosotros, que podría poner su mano sobre nosotros dos.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Que me quite la vara. Que su terror no me haga temer;
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
entonces hablaría y no le temería, pues no lo soy en mí mismo.

< Job 9 >