Job 9
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Pudno nga ammok a kasta. Ngem kasano nga agbalin ti tao nga husto iti Dios?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
No kayatna ti makisinnupiat iti Dios, saanna a masungbatan isuna iti maminsan iti sangaribu a daras.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Nasirib ti puso ti Dios ken nabileg ti pigsana; siasino ti mangpatangken iti bagina a maibusor kenkuana ket nagballigi? -
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
isuna a mangikkat kadagiti bantay a saanna a ballaagan ti siasinoman inton baliktadenna dagitoy iti pungtotna-
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
isuna a manggun-gon ti daga iti ayanna ken mangpatigerger kadagiti pundasionna daytoy.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Isu met laeng daytoy ti Dios a mangibagbaga iti init a saan nga agsingising, ket saan nga agsingising daytoy, ken ti mangak-akkob kadagiti bituen,
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
isuna a mangbinbinnat kadagiti langit ken isuna a mangibadbaddek ken mangpaspasardeng kadagiti dalluyon iti baybay,
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
isuna a mangar-aramid iti Oso, Orion, ti Pleiades, ken dagiti pannakaiyurnos dagiti bituen ti abagatan.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Isu met laeng daytoy ti Dios a mangar-aramid kadagiti naindaklan a banbanag, saan a maawatan a banbanag- pudno, dagiti nakakaskasdaaw a banbanag a saan a mabilang.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Kitaem, magna isuna iti abayko, ket saanko isuna a makita; lumabas pay isuna, ngem saanko a mabigbig isuna.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
No mangtiliw isuna iti biktima, siasino ti makalapped kenkuana? Siasino ti makaibaga kenkuana, 'Ania ti ar-aramidem?'
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Saan nga ibabawi ti Dios ti pungtotna; nagrukob dagiti katulungan ni Rahab iti babaenna.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Kasano a masungbatak isuna, makapiliak kadi kadagiti sasao a pagrason kenkuana?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Uray no nalintegak, saanko a masungbatan isuna; mabalinko laeng ti dumawat iti asi iti ukomko.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Uray no immawagak ket sinungbatannak, saanak a mamati a dumdumngeg isuna iti timekko.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Ta dinadaelnak babaen iti bagio ken pinaaduna dagiti sugatko nga awan ti gapgapuna.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Saannak pay a palubosan nga aganges; ngem ketdi, pinunnonak iti kinasaem.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
No pagsasaritaantayo ti pigsa, apay, nabileg isuna! Ket no pagsasaritaantayo ti hustiya? 'Siasino,' kunana, 'ti mangidarum kaniak?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Uray no nalintegak, ukomennak ti bukodko a ngiwat; uray no awan iti pakababalawak, paneknekan latta daytoy a nagbasolak.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Awan pakababalawak, ngem awanen ti bibiangko iti bagik; kagurak ti bukodko a biag.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Awan ti nagdumaanna daytoy, isu nga ibagbagak a dadaelenna a sangsangkamaysa dagiti awan pakababalawanna kenn nadangkes a tattao.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
No dagus a mangpapatay ti didigra, agkatawa isuna iti pannakaparparigat dagiti awan basolna a tattao.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Naited ti daga kadagiti ima dagiti nadangkes a tattao; kalkaluban ti Dios dagiti rupa dagiti uk-ukomna. No saan nga isuna ti mangar-aramid iti daytoy, ket siasino ngarud?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Naparpartak dagiti al-aldawko ngem ti agtartaray a mensahero; tumaytayab dagiti al-aldawko; awan ti makitada a nasayaat iti sadinoman.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Napartakda a kas kadagiti bangka a naaramid iti badobadok a runo, ken kas kapartak ti agila a mangsippayut iti biktimana.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
No ibagak a lipatekon ti maipanggep kadagiti irirririk, nga ikkatek ti naliday a rupak ket agragsakak,
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
mabutengakto kadagiti amin a ladingitko gapu ta ammok a saannakto nga ibilang nga awan basolna.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Maukomakto; apay, koma ngarud a padasek daytoy nga awan serserbina?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
No bugoak ti bagik iti danun ti niebe ken aramidek a nakadaldalus unay dagiti imak,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
ipurwaknak ti Dios iti kanal, ket karugitdakto dagiti bukodko a kawes.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Ta saan a tao ti Dios, a kas kaniak, a mabalinko isuna a sungbatan, a mabalinmi ti mapan iti pangukoman.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Awan ti ukom iti nagbaetanmi a mabalin a mangipatay iti imana kadakami.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Awanen ti sabali nga ukom a makaikkat iti pang-or ti Dios kaniak, a makalapped iti panangbutbutengna kaniak. Ket agsaoakto ken saanak nga agbuteng kenkuana.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Ngem kas kadagiti banbanag ita, saanko a maaramid dayta.
