Job 9
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Job reprit la parole et dit:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Oui, je sais qu’il en est ainsi: comment l’homme aurait-il gain de cause avec Dieu?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
Si nous désirions discuter avec lui, pas une fois sur mille il ne daignerait nous répondre.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Eminemment sage, triomphant de force, qui jamais lui tint tête et s’en trouva bien?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Il déplace les montagnes à l’improviste et les bouleverse dans sa colère.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Il fait trembler la terre sur ses bases et ébranle les colonnes qui la supportent.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
II donne un ordre au soleil, et le soleil ne paraît point; il met un sceau sur les étoiles.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
A lui seul, il déploie les cieux; il chemine sur la crête des vagues.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Ila fait la Grande Ourse, l’Orion, les Pléiades et les demeures sidérales du Midi.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Il accomplit des merveilles sans fin, des prodiges qui ne se peuvent compter.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ah! S’Il passait auprès de moi, je ne le verrais point; s’il se glissait sous mes yeux, je ne le remarquerais pas.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Quand il empoigne quelqu’un, qui lui fera lâcher prise? Qui lui dira: "Que fais-tu?"
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Dieu ne refoule pas sa colère; sous ses coups plient les satellites de l’orgueil.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Et moi j’oserais lui répliquer, je ferais assaut de paroles avec lui,
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
moi, qui tout innocent que je fusse, ne trouverais rien à lui répondre, et demanderais simplement grâce à mon juge!
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Dût-il même se rendre à mon appel, je ne croirais pas qu’il écoute ma voix;
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
car il m’accable sous un vent de tempête et multiplie gratuitement mes blessures.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Il ne me permet pas de reprendre haleine, tant il m’abreuve d’amertumes.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
S’Agit-il de faire preuve de force, il est là! S’Agit-il de jugement, il dira: "Qui pourrait m’assigner?"
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Fussé-je innocent, ma bouche me déclarerait coupable! Fussé-je sans reproche, elle me convaincrait de perversité!
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Oui, je suis sans reproche! Je ne me soucie pas de la vie, je suis las de l’existence.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Tout revient au même: aussi dis-je que juste et méchant, il les fait également périr.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Si un cataclysme entraîne des morts soudaines, il se rit de l’épreuve des innocents.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Par lui, la terre a été livrée aux impies: il voile les yeux de ceux qui y rendent la justice. Si ce n’est lui, qui serait-ce?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Mes jours sont plus rapides qu’un courrier; ils s’enfuient sans avoir vu le bonheur.
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Ils passent comme des barques de jonc, comme l’aigle qui se précipite sur la proie.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Quand je dis: "Je veux oublier ma souffrance, laisser là ma mine attristée et reprendre mes esprits",
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
je suis envahi par la crainte de mes tourments, sachant bien que tu ne m’absoudras pas.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Je serai déclaré coupable: pourquoi donc prendre une peine inutile?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Dussé-je me laver dans de la neige fondue et purifier mes mains avec de la potasse,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
aussitôt tu me plongerais dans une fosse fangeuse, et mes vêtements mêmes auraient horreur de moi.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Car il n’est pas un homme comme moi pour que je lui réponde et que nous paraissions ensemble en justice.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Il n’existe pas d’arbitre entre nous, qui puisse poser sa main sur tous deux.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Qu’il écarte de moi sa verge, et que ses terreurs cessent de peser sur moi.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Alors je parlerai sans le redouter, car je n’en suis pas là dans le secret de ma conscience.
